Valg af virksomhedsform

At starte en selvstændig virksomhed er en stor og vigtig beslutning. Det er imidlertid ikke altid entydigt hvilken virksomhedsform, man skal vælge, og derfor skal man tænke sig rigtig godt om, inden beslutningen træffes.

I Danmark er der meget vide muligheder for selv at vælge den virksomhedsform, man ønsker at drive sin virksomhed i. Udfordringen består i at finde den måde, som passer bedst til det konkrete behov. Det er derfor vigtigt at være afklaret om en række forhold, så man er i stand til at vurdere de fordele og ulemper, der er tilknyttet de forskellige virksomhedsformer.

Deltagere
Først og fremmest er antallet af deltagere i det påtænkte samarbejde af stor betydning for, hvordan man starter sin virksomhed op.

Er der tale om én enkelt deltager, vil valget oftest stå mellem enkeltmandsvirksomheden eller kapitalselskabsformen, enten ved drift i et anpartsselskab (ApS), et aktieselskab (A/S) eller et iværksætterselskab (IVS).

Er der derimod mere end én deltager, vil valget oftest stå mellem interessentskabet (I/S) og de nævnte kapitalselskaber. Interessentskabet betegnes sammen med bl.a. kommanditselskabet (K/S) og partnerselskabet (P/S) som personselskaber.  Selv om kommandit- og partnerselskabet indeholder betydelige fordele, berøres de ikke i det følgende, da de for mange forekommer som fremmede og ikke-aktuelle selskabsformer.

Hæftelse
Det karakteristiske for enkeltmandsvirksomheden og interessentskabet er, at selskabsdeltageren/-erne hæfter personligt for selskabets gæld. Derfor anvendes udtrykket, at man driver virksomhed i ”personligt regi”.

Heroverfor står kapitalselskaberne, hvor deltagerne ikke hæfter personligt, men begrænset. Men da hoveddeltagerne oftest påkræves at påtage sig kaution for at opnå de nødvendige lån og kreditter, svarer hæftelsesbegrænsningen ofte ikke til de hæftelsesmæssige realiteter. Selv om det er bedre at hæfte personligt for få, bestemte kreditorer end for alle, bør hæftelsen ikke være det afgørende motiv ved valget af virksomhedsform.

Andre motiver
Herudover skal selskabsdeltageren/-erne bl.a. overveje graden af aftalefrihed og lovregulering, kapitalkravene, de formelle procedurer og indberetningspligter, kravene til regnskabet, offentlig tilgængelighed af virksomhedens forhold og særligt hvilken betydning, valget af virksomhedsform har for skattebetalingen.

Med etableringen af Virksomhedsskatteloven har man forsøgt at skabe størst mulig neutralitet mellem den selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger at drive virksomhed i personligt regi, og den, der vælger at gøre det i selskabsform. Da der er knyttet betydelige fordele til anvendelsen af loven, taler meget for at starte sin virksomhed op i personligt regi.

Underskud kan fradrages
En betydelig fordel ved opstart af virksomhed i personligt regi er, at underskuddet kan fradrages i deltagerens øvrige indkomst i det samme år, hvor underskuddet realiseres. Er deltageren gift, og er ægtefællerne samlevende, kan underskuddet endvidere overføres til modregning hos ægtefællen. Herudover kan underskuddet fremføres uden tidsbegrænsning til år, hvor virksomhedsdriften generer et overskud.

Har man derimod valgt at starte virksomhed i kapitalselskabsform, kan et underskuddet udelukkende fremføres til modregning i senere års overskud.

Hvad med et holdingselskab?
Vælger man at stifte et kapitalselskab, vil det være god idé, at man ligeledes stifter et holdingselskab. Holdingselskabet har til formål at eje anparter eller aktier i et eller flere driftsaktive selskaber. Ejes der mere end 10 % af anparterne eller aktierne i driftsselskabet, kan udbyttet skattefrit overføres til holdingselskabet. Man får således mulighed for at isolere og sikre en oparbejdet selskabsformue, da risikoen for den fortsatte drift forbliver i driftsselskabet.

Er man to eller flere ejere, kan man på den måde individuelt bestemme, i hvor stort omfang man har behov for at trække kapital ud til privatforbrug. Man opnår en større fleksibilitet.

Forholdene ændrer sig
Da forholdene som regel ændrer sig over tid, kan det vise sig, at det vil være mere hensigtsmæssigt at drive selskabet i anden form end den, man startede i. Det følger bl.a. af reglerne i Lov om skattefri virksomhedsomdannelse, at man har mulighed for at ændre driftsformen uden at blive ramt af en aktuel beskatning.

Ønsker man ikke at ændre den pågældende virksomhedsform, men derimod at omstrukturere sin virksomhed i den form, den i forvejen drives i, gælder særlige regler om omstrukturering for spaltning, fusion, tilførsel af aktiver og aktieombytning.

Indbyrdes regulering
Er man mere end én deltager, er det vigtigt, at man får lavet en gennemarbejdet ejeraftale eller interessentskabskontrakt. Kontrakten skal laves, mens man er venner og skal kunne løse konflikter, så snart der opstår problemer. Heri indgår bl.a. forhold omkring ejer- og hæftelsesforhold, over- og underskud, selskabets ledelse, beslutninger og tegning af selskabet, overdragelse af andele og konsekvenser af misligholdelse.

I tvivl?
At vælge en virksomhedsform er ikke et simpelt valg, da mange hensyn og motiver bør inddrages i overvejelserne. Det er derfor vigtigt, at en grundig analyse af de konkrete forhold foretages, hvorfor det altid vil være en fordel at søge rådgivning, når man ønsker at starte virksomhed op, eller man har et ønske om at omdanne eller omstrukturere sin virksomhed.

JURA, Ernst Kjærgaard, advokat og Nicolai Klejs Madsen, stud.jur.