Valg af selskabsform

Iværksætterselskabet kan stiftes med blot 1,00 krone i indskudskapital og er derfor et meget populært instrument for førstegangs-iværksættere.

Jeg har tidligere i disse spalter redegjort for forskellene mellem de klassiske personselskaber på den ene side og kapitalselskaberne på den anden side. Se hertil artikel bragt her i avisen den 11. september i år. I den nævnte artikel blev de overordnede forskelle mellem selskabstyperne forklaret, herunder bl.a. de forskellige hæftelsesmæssige forhold samt overordnede forhold vedrørende beskatning.

Hvis man skal forsøge at beskrive nogle grundlæggende fordele og ulemper ved de forskellige selskabsformer, springer det altid umiddelbart i øjnene, at en selskabsdeltager hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser, når virksomheden drives i form af et personselskab, det vil sige typisk en enkeltmandsvirksomhed eller i form af et interessentskab. Den personlige hæftelse er den videst rækkende hæftelsesform, idet skyldneren hæfter med hele sin formue i ordets bogstavelige forstand. Den eneste undtagelse vil være, såfremt skyldneren er i besiddelse af visse kreditorbeskyttede aktiver, eksempelvis en forsikringssum, udbetalt i forbindelse med en ulykke.

Økonomisk risiko
Erhvervsmæssig virksomhed er altid forbundet med økonomisk risiko. Det er et iboende vilkår ved drift af enhver form for erhvervsmæssig virksomhed, at det kan gå galt. Derfor er den personlige hæftelse selvsagt ikke særlig attraktiv for en ung iværksætter, som for første gang kaster sig ud i drift af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Derfor vælger også langt de fleste iværksættere at starte deres virksomhed op i form af et kapitalselskab, det vil sige enten et anpartsselskab eller aktieselskab. Iværksætterselskabet – også kendt som et IVS – er i realiteten blot et anpartsselskab, hvor kapitalen endnu ikke er fuldt indbetalt. Iværksætterselskabet kan, stiftes med blot kr. 1,00 i indskudskapital, og er derfor et meget populært instrument for første gangs erhvervsdrivende. Der har i den seneste tid været en del politisk opmærksom om netop iværksætterselskaberne, idet der fra flere sider i det politiske spektrum har været rejst kritik af, hvor let det er at stifte et iværksætterselskab, og at dette kan medføre forøget risiko for, at selskaberne stiftes med misbrug for øje. Indtil videre eksisterer muligheden for at stifte et iværksætterselskab fortsat, og det er værd at notere sig, at muligheden for at stifte et kapitalselskab uden at tilføre kapital fra starten, ikke er et særligt dansk fænomen, men findes i flere sammenlignelige lande.

Kaution
Den oplagte ulempe, nemlig den personlige hæftelsen, ved at drive virksomhed i personligt regi kan derfor ret let konverteres til en risiko på kun kr. 1,00, svarende til indskuddet i et iværksætterselskab. Med til historien hører naturligvis, at det er muligt, at den nybagte erhvervsdrivendes bankforbindelse vil kræve personlig kaution for oprettelse af f.eks. en kassekredit til brug for virksomhedens drift. For den personlige kaution hæfter den erhvervsdrivende også personligt.

Som det tidligere er beskrevet, er kapitalselskaber selvstændige skattesubjekter. Selskaberne sættes således i skat af deres indkomst på samme måde, som det er tilfældet for fysiske personer, dog efter forskellige regelsæt. Det anføres ofte som en ulempe ved kapitalselskaberne, herunder som nævnt iværksætterselskaber, at selskabet er et selvstændigt skattesubjekt. Forklaringen er, at der herved indtræder dobbeltbeskatning i den forstand, at selskabet først betaler 22 % i selskabsskat (2018-niveau) af den skattepligtige indkomst, opgjort efter principperne i Selskabsskatteloven. Når ejeren af selskabet efterfølgende hæver virksomhedens resultat som udbytte, indtræder der udbyttebeskatning hos ejeren personligt – det vil sige dobbeltbeskatning. Forestiller man sig, at et selskab har et resultat før skat på kr. 1.000.000,00 betales der i første omgang 22 % i selskabsskat, svarende til kr. 220.000,00. De resterende kr. 780.000,00 vil ejeren kunne udlodde som udbytte til sig selv. Den samlede skat, der alt andet lige, betales af det nævnte udbytte er ca. kr. 313.000,00. Når hertil lægges de kr. 220.000,00, der allerede er betalt i selskabsskat, ender man med en samlet skattebetaling på ca. kr. 533.000,00, svarende til 53.3 % af den ovenfor nævnte million.

Den samlede skat i eksemplet er dog ikke væsentlig forskellig fra den samlede skat, som personen alt andet lige ville have betalt, såfremt virksomhedens resultat på kr. 1.000.000,00 var opnået i en personligt drevet virksomhed. Den marginale skatteprocent for personlig indkomst er i 2018 på 56,5 %. Den nævnte dobbeltbeskatning er således næppe en væsentlig grund til at vælge kapitalselskaberne fra.

Umiddelbart tyder det således på, at virksomhedsdrift i kapitalselskabsform er at foretrække. Det er dog en lettere forsimplet konklusion, idet man ved drift af virksomhed i personligt regi bl.a. kan opnå en række såkaldte sambeskatningseffekter, bl.a. med mulighed for overførsel af indkomst til ægtefælle m.v. Herudover findes der regler i Virksomhedsskatteloven, som samlet set kan trække i retning af drift af virksomhed i personligt regi.

Løsningen på alle problemer kunne derfor være drift af virksomhed i form af en selskabstype, hvor man kombinerer begge selskabstyper – nemlig partnerselskabet. Partnerselskabet er en hybrid mellem det klassiske personselskab og et kapitalselskab. Med andre ord får man lidt fra begge verdener – formentlig mest fordele. Dette vil jeg vende tilbage til i en senere artikel.

JURA: Carsten Palsgaard, advokat.
4. december 2018.