Sort byggeri

Får man udført eksempelvis el-arbejde som “sort arbejde”, kan man ikke bagefter klage over arbejdets udførelse. Og omvendt kan håndværkeren, der arbejder sort, ikke få rettens hjælp, hvis han ikke får sin betaling.

74 milliarder kroner. Det beløb anslår en beregning fra Dansk Byggeri fra 2017, at der hvert år udføres sort arbejde for i Danmark. Ved ”sort arbejde” forstås arbejde, hvor der ikke indeholdes skat, moms, afgifter mv.

Netop sådanne aftaler om sort arbejde medfører (i ukendt omfang), at byggeriets parter, dvs. håndværkere og bygherrer, mister krav på betaling og mangelsudbedring.

Danske Lov 5-1-2 fra 1683
Domstolene kan ikke tage stilling til aftaler, der strider mod lov og ærbarhed og som derfor er ugyldige. Princippet følger af Danske Lov 5-1-2 fra 1683, og er altså ingenlunde en nyopfindelse i dansk ret.

Aftaler, der forudsætter sort arbejde, er i strid med lov og ærbarhed. Med en sådan aftale i hånden kan man derfor ikke med domstolenes hjælp rette et krav om betaling eller mangelsudbedring mod sin aftalepart.

Entreprenør kunne ikke kræve betaling
Voldgiftsretten for Byggeri og Anlæg afsagde i år en kendelse, hvor en underentreprenør blev afskåret fra at kræve betaling for udført ekstraarbejde, blandt andet fordi der var aftalt betaling med ”sorte penge”.

Sagen drejede sig om en tvist mellem en underentreprenør og en hovedentreprenør vedrørende betaling for ekstra elarbejde i forbindelse med opførelse af tre dobbelthuse. Parterne havde indgået en entrepriseaftale om elarbejdet og derudover en aftale om udførelse af ekstra elarbejde vedrørende samme byggeri. Prisen for ekstraarbejdet blev aftalt til 100.000 kr., der skulle betales med 70.000 kr. + moms og med 30.000 kr. kontant. Kontantbeløbet på 30.000 kr. skulle ikke komme til det offentliges kundskab, og formålet var altså at unddrage skat og moms. Med andre ord: de 30.000 kr. var sorte penge.

Spørgsmålet for voldgiftsretten var, om underentreprenøren – med aftalen om ekstraarbejder i hånden – kunne rette et krav mod hovedentreprenøren. Voldgiftsretten fandt med henvisning til Danske Lov 5-1-2, at aftalen om ekstraarbejder var ugyldig, da den forudsatte betaling med sorte penge. Underentreprenøren var derfor afskåret fra at kræve betaling for det ekstra elarbejde, der var udført.

Afgørelsen er i overensstemmelse med den hidtidige praksis på området og fastslår endnu engang, at entreprenørens krav på betaling af entreprisesummen ikke kan håndhæves, når betalingen efter parternes aftale skulle være genstand for skatteunddragelse.

Hvor går grænsen?
Hvor der mellem to parter foreligger flere aftaler vedrørende samme byggeri, er det ikke nødvendigvis alle aftalerne, der vil blive tilsidesat som ugyldige på grund af aftale om sort arbejde.

I den netop refererede afgørelse var det alene aftalen om ekstraarbejder, der blev tilsidesat som ugyldig. Det skyldtes først og fremmest, at der var tale om to separate entrepriseaftaler, der derfor skulle undergives selvstændige vurderinger.

Vedrørende aftalen om ekstraarbejder var der alene aftalt betaling med sorte penge for en del af beløbet. Det var imidlertid underordnet for vurderingen af aftalens gyldighed. Selvom det alene er en del af beløbet, der skal være genstand for skatteunddragelse, vil hele aftalen blive tilsidesat som ugyldig. Det skyldes, at der er et element i aftalen – det være sig beløbsmæssigt stort eller småt – der strider mod lov og ærbarhed.

Hovedaftalen om elarbejde i den nævnte afgørelse indeholdt ikke forudsætninger om skatteunddragelse, og kunne derfor opretholdes som gyldig. I praksis kan det imidlertid vise sig noget vanskeligt at adskille aftaleforholdene.

Højesteret har i en tidligere afgørelse fra 2014 fastslået, at Danske Lov 5-1-2 også kan finde anvendelse, selvom ingen af parterne ønsker aftalen tilsidesat som ugyldig. Det skyldes, at en aftale om betaling med sorte penge krænker en samfundsmæssig interesse. I samme afgørelse fastslog Højesteret desuden, at situationen ikke kan ”reddes” ved at kravet efterfølgende opgøres med tillæg af moms. Hvis der er aftalt betaling med sorte penge, er der altså ingen vej tilbage, når tvisten opstår.

En dyr aftale
Udover samfundsmæssige og moralske betragtninger er det altså også værd for byggeriets aktører at overveje de umiddelbare konsekvenser, som en aftale om betaling med sorte penge kan have.

Der er næppe mange penge sparet for den bygherre, der står med et mangelfuldt hus – eksempelvis et utæt tag eller et gulv uden fald i brusenichen – og som ikke har mulighed for at kræve, at entreprenøren afhjælper manglerne.

På samme måde er manglende indeholdelse af skat og moms heller ikke en god forretning for den entreprenør, der er afskåret fra at kræve regningerne for faktisk udført arbejde betalt af bygherren.

JURA: Carsten Jensen, advokat og Michaela Buur Schæffer Juul, advokatfuldmægtig
18. december 2018