Skat på aktionærlån

Som aktionær eller chef i et aktieselskab vil du snart kunne låne penge af selskabet. Men vær opmærksom på, at du måske skal betale skat.

I en artikel på samme sted tirsdag den 16. november 2016 blev de selskabsretlige regler vedrørende aktionærlån omtalt.

Som der blev redegjort for, forventes aktionærlån, som hidtil har været ulovlige, at blive lovlige i forbindelse med en ændring af Selskabsloven, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2017.

Aktionærlån består i sin rene form i, at et selskab udlåner penge til selskabets ejere eller selskabets ledelse. Et sådant lån har siden 1982 været ulovligt i dansk ret, og der har været krav om, at et lån omgående skulle tilbagebetales til selskabet, ligesom selskabets ledelse risikerede at pådrage sig ansvar ved, at et selskab havde stillet et sådant ulovligt lån til rådighed for en ejer eller for et medlem af selskabets ledelse.

Udover den netop beskrevne problematik har aktionærlån også skattemæssige konsekvenser. Forinden sammenhængen mellem aktionærlån og skatteretten beskrives nærmere, må man forstå nogle grundlæggende elementer i selskabsskatteretten.

Den indkomst, der optjenes i et selskab (aktieselskab eller anpartsselskab), opgøres som udgangspunkt i overensstemmelse med skatterettens almindelige regler; dvs. samme regler, som kendes i forbindelse med opgørelsen af indkomsten for personer. Når den skattepligtige indkomst er opgjort i et selskab, betaler selskabet selskabsskat med i øjeblikket 22 %. Dette er en flad skat i modsætning til den skat, der kendes ved beskatning af fysiske personer, der som bekendt er progressivt stigende op til en marginal skatteprocent på i øjeblikket ca. 55 %.

Forestiller man sig herefter, at et selskab har tjent kr. 100.000, betales der – i overensstemmelse med det ovenfor nævnte kr. 22.000 i selskabsskat. De kr. 78.000, der herefter er til overs, har selskabet mulighed for at anvende enten til konsolidering af egenkapitalen eller til en udlodning af udbytte til selskabets ejere. Forstiller man sig herefter, at selskabet kun har en enkelt ejer, og at den pågældende herefter træffer bestemmelse om, at beløbet på kr. 78.000 udloddes som udbytte, opstår der en skattepligtig indtægt hos ejeren.

De skattemæssige konsekvenser for ejeren er i eksemplet, at denne nu har modtaget en skattepligtig indtægt på kr. 78.000. Rent teknisk betragtes beløbet som såkaldt aktieindkomst, som beskattes med 27 henholdsvis 42 %. Aktieindkomst op til ca. kr. 50.000 beskattes med 27 %, hvorefter indkomst herover beskattes med 42 %.

Det netop nævnte vil næppe komme som den store overraskelse for de fleste. Derimod vil det formentlig komme bag på en del, at der også er skattemæssige konsekvenser knyttet til at tage pengene ud af sit selskab i form af lån og ikke som udbytte. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at den økonomiske fordel, man opnår ved at modtage et lån, uanset om det er lån til en fysisk person eller en juridisk person, som udgangspunkt ikke har skattemæssige konsekvenser for modtageren. Såfremt man låner kr. 100.000 i sin bank, bliver man selvsagt ikke sat i skat af beløbet, idet der ikke er tale om en indtægt i skattemæssig forstand – lånet skal jo betales tilbage.

Dette princip brydes der imidlertid med, når talen falder på aktionærlån. I skattemæssig forstand vurderes situationen som værende identisk med den ovenfor beskrevne udlodning af udbytte dvs., at der tages midler ud af selskabet, som ejeren kan forbruge. Skattemyndighederne skelner i denne forbindelse ikke mellem, om udtrækket af penge fra selskabet har karakter af en udbytteudlodning eller etablering af et lån til ejeren. Formålet hermed er selvsagt at modvirke omgåelse af reglerne.

Skattemyndighederne har siden 2012 haft udtrykkelig hjemmel i Ligningsloven til at beskatte selskabsejere med bestemmende indflydelse i selskabet som modtager penge fra sit selskab i form af et lån. De skattemæssige konsekvenser er herefter den ovenfor nævnte skat på 27 henholdsvis 42 %. Reglerne gælder kun for ejere med bestemmende indflydelse og dermed ikke for minoritetsejere eller medlemmer af selskabets ledelse.

Den beskrevne regel i skattelovgivningen har i sagens natur hidtil kun været rettet mod ”ulovlige aktionærlån”, idet disse jo ikke tidligere har kunnet etableres lovligt. Spørgsmålet er herefter, hvorledes den skattemæssige håndtering af aktionærlån vil være efter lovliggørelsen af aktionærlån, forventeligt pr. 1. januar 2017. I den forbindelse fremgår det af forarbejderne til det pågældende lovforslag, at der ikke tilsigtes ændringer i de skattemæssige konsekvenser af ydelse af aktionærlån. Dette betyder, at lånekapital, der stilles til rådighed af et selskab for dets ejere med bestemmende indflydelse, fortsat vil blive beskattet som en udbytteudlodning og fortsat vil have karakter af aktieindkomst for den pågældende.

Der tilsigtes heller ingen ændring i forhold til ledelsesmedlemmer og ejerne uden bestemmende indflydelse idet disse fortsat til kunne modtage lån fra selskabet uden skattemæssige konsekvenser – lån som nu fremadrettet vil være fuldt lovlige.

SKATTEREGLER, Carsten Palsgaard, advokat.