Skat banker snart på døren

Massive it-problemer hos skat har betydet, at der stort set ikke er foretaget udlæg eller indgivet konkursbegæringer fra Skats side i mere end halvandet år – på nær i helt særlige situationer. Men der ser ud til snart at blive ændret.

Langt de fleste virksomheder har siden 2008 været berørt af finanskrisen i større eller mindre omfang. Mange virksomheder er desværre bukket under i perioden, ligesom mange har været nødsaget til at skære ned på aktiviteter og medarbejderantal.
Mange virksomheder har også siden krisens start haft svært ved at betale enhver sit, og ganske ofte er det endt med, at afregningerne til skattevæsnet er dem, der har stået bagerst i køen.

Det har i de seneste år været stort set problemfrit, fordi Skat blandt andet har haft meget store udfordringer i forbindelse med implementeringen af et nyt it-system.
Skats massive it-problemer har blandt andet medført, at der stort set ikke er foretaget udlæg eller indgivet konkursbegæringer fra Skats side i mere end halvandet år – på nær i nogle helt særlige situationer.

Konkursbegæring
De seneste tegn i sol og måne tyder på, at Skat inden for en ikke alt for fjern fremtid vil få styr på sine it-systemer, og dermed vil genoptage en effektiv inddrivelse – også hos virksomhederne, som måtte skylde moms og A-skat.
De virksomheder, som skylder betydelige beløb til Skat, vil derfor i den kommende tid få problemer, når Skats pantefogeder på ny begynder at banke på dørene rundt omkring.
I værste fald kan det ende med, at Skat indgiver konkursbegæring for at sikre sig, at der ikke opstår nye krav på moms og A-skatter.

Som i mange andre af livets forhold, er det altid væsentligt at kunne være kaptajn på sit eget skib, og med udsigten til, at Skat vågner op af sin tornerosesøvn, er det derfor på tide for virksomheder med skattegæld, at der bliver lagt en plan for fremtiden.
De virksomheder, som enten med likvide midler eller ved banklån mv. kan betale skattegælden skal nok klare sig, men for langt de fleste virksomheder med skattegæld, vil det vise sig at være en meget vanskelig opgave.
Der er imidlertid flere forskellige løftningsmodeller, som kan bringes i anvendelse, når en virksomhed ikke kan svare enhver sit.

Flere modeller kan bruges
For det første kan virksomheden prøve at finde en frivillig akkordordning med kreditorerne, og erfaringen viser, at Skat ikke nødvendigvis er uvillig til en sådan ordning, såfremt ordningen blot gælder for alle kreditorer – og ikke mindst såfremt, der ikke er andre kreditorer, der er blevet begunstiget.
En sådan situation vil med modvilje fra én enkelt kreditor imidlertid kunne betyde, at en frivillig ordning ikke kan gennemføres, da den som udgangspunkt kræver tilslutning fra alle kreditorerne.
Såfremt det er tilfældet, er det nødvendigt at gå ind i konkurslovens regelsæt.

Konkursloven
Konkurslovens fik for få år siden nye regler om rekonstruktion, der afløste de tidligere regler om betalingsstandsning, der således blev afskaffet.
En rekonstruktion går kort fortalt ud på, at virksomheden enten skal opnå flertal hos sine kreditorer for en akkordordning, hvor gælden nedskrives til et niveau, der kan tilbagebetales, eller også kan rekonstruktionen gå ud på, at virksomheden overdrages.

Overdragelsen kan i princippet finde sted til både koncernforbundne selskaber og til en helt udenforstående tredjemand.
Konkurslovens åbner således op for begge muligheder, og dermed kan virksomheden leve videre i et nyt regi.
Enten med den samme eller en helt anden ejerkreds.

Den rigtige timing
Kan der hverken opnås enighed om en frivillig akkordordning eller gennemføres en rekonstruktion, vil virksomheder, der skylder mere væk, end de ejer, i sagens natur som ofte gå konkurs.
Imidlertid også i den situation kan det være væsentligt, at ledelsen for den konkurstruede virksomhed selv bestemmer timingen og de praktiske forhold i forbindelse med indtræden af en konkurs.
Det vil derfor sjældent kunne anbefales, at en konkurstruet virksomhed blot venter på, at Skat eller andre kreditorer trækker i silkesnoren, i stedet for selv aktivt at søge en afvikling af virksomheden i god ro og orden.

Samlet set er der således en god grund til at bruge Skats snarelige løsning på blandt andet it-problemer og dermed genoptagelsen af en effektiv inddrivelse for den kriseramte virksomhed til at se på, hvordan problemerne kan overvindes eller værste fald, hvordan virksomheden bedst kan afvikles i god ro og orden, uden Skat eller andre kreditorer nødvendigvis bestemmer tid og sted for virksomhedens endeligt.

…og med udsigten til, at Skat vågner op af sin tornerosesøvn, er det derfor på tide for virksomheder med skattegæld, at der bliver lagt en plan for fremtiden.

Lars Berg Dueholm, advokat
Den 12. december 2014