Sexchikane på arbejdspladsen #Metoo
Lovforslag om øget fokus på seksuel chikane på arbejdspladsen vedtaget.
Tilbage i 2017 gik den såkaldte #Metoo-kampagne viralt på de sociale medier. Kampagnen tiltalte et kendt, men ofte ikke-italesat, problem på arbejdspladser verden over, nemlig seksuel chikane.
Det øgede fokus har medført, at Folketinget d. 20. december 2018 vedtog lovforslaget om ændring af ligebehandlingsloven, som er den lov, hvori medarbejdere er beskyttet mod sexchikane. Lovændringen præciserer det allerede eksisterende forbud mod sexchikane samt hjemler en forhøjelse af godtgørelsesniveauet.
Sexchikane
Sexchikane er defineret som enhver form for uønsket, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Bestemmelsen indebærer en pligt for arbejdsgiver til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed, hvilket i praksis fortolkes som en pligt til at sikre sine medarbejdere mod chikane. Brud på denne pligt kan medføre, at en arbejdsgiver ifalder godtgørelsesansvar overfor en krænket medarbejder – selv om arbejdsgiveren i princippet er uden skyld – for andre medarbejders uønskede tilnærmelser rettet mod denne.
”Værkstedshumor” skal ikke tillægges betydning ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger sexchikane.
Det kan udledes af hidtidig praksis fra domstolene, at en uformel tone og et ”frit sprog” på arbejdspladsen er blevet tillagt betydning, ved vurderingen af, hvorvidt der er udvist krænkende adfærd i form af sexchikane. Den afledte virkning heraf har været, at det i flere tilfælde var særdeles svært for medarbejderen at løfte bevisbyrden for, at der var udvist en krænkende adfærd over for denne.
Med lovændringen antages at følge en praksisændring, idet det i forarbejderne til lovforslaget understreges, at en sådan uformel tone ikke længere skal tillægges betydning. Det vurderes, at det derfor fremadrettet vil være lettere for medarbejderen at få medhold i en påstand om krænkelse i form af sexchikane, trods der foreligger en for medarbejderen kendt uformel omgangstone på arbejdspladsen.
Godtgørelsesniveauet
Ifølge en undersøgelse foretaget af Aalborg Universitet på baggrund af flere årtiers praksis fra domstolene udgør godtgørelsesniveauet i sager om sexchikane gennemsnitligt kr. 25.000.
Ved lovændringen understreges alvorligheden af sexchikane på arbejdspladsen. Det følger af det ovennævnte lovforslag, at der tilsigtes en niveaustigning på 1/3 af det nuværende godtgørelsesniveau, og det indskærpes i lovbemærkninger, at domstolene ved udmålingen af godtgørelsen fremadrettet skal tage hensyn til den generelle lønudviklingen i samfundet.
Hos Lou Advokatfirma rådgiver vi både private og erhvervsdrivende inden for ansættelsesrettens områder, og vi anbefaler, at man søger juridisk bistand, såfremt man som medarbejder er blevet udsat for sexchikane.
John Jeppesen, advokat og Henrik Toft Hauge, jurist
6. Marts 2019