Selskabsformerne i Danmark

Der hersker nogle helt principielle forskelle mellem personselskaber og kapitalselskaber.

Når man i dansk ret taler om selskaber, sondrer man grundlæggende mellem de såkaldte personselskaber på den ene side og kapitalselskaberne på den anden side.

Et personselskab kan f.eks. være et interessentskab. Et andet eksempel er den klassiske enkeltmandsvirksomhed. Et interessentskab er, som navnet antyder, kendetegnet ved at være en sammenslutning af selskabsdeltagere (interessenter), som ved aftale mellem selskabsdeltagerne har truffet beslutning om i fællesskab at stifte og drive en erhvervsmæssig virksomhed i interessentskabsform. Kendetegnende for personselskaber er således, at deres stiftelse og virke ikke er reguleret af lovgivningen, men derimod af deltagernes aftale om stiftelse og efterfølgende drift af virksomheden.

Aftalegrundlaget vil typisk være en såkaldt interessentskabskontrakt mellem deltagerne, hvoraf bl.a. vil fremgå hver enkelt deltagers kapitalindskud i selskabet, hvem der træffer beslutninger i selskabet, bestemmelser om hvorledes virksomhedens overskud skal fordeles, bestemmelser om ind- og udtræden af nye interessenter osv.

Kapitalselskaber
Heroverfor står de såkaldte kapitalselskaber, hvilket i Danmark vil sige aktieselskaber og anpartsselskaber. Iværksætterselskabet (IVS) er også et kapitalselskab, men ikke en selvstændig selskabsform, idet et iværksætterselskab i realiteten blot er et anpartsselskab, hvor kapitalen endnu ikke er indbetalt fuldt ud.

Kapitalselskaberne er i øvrigt kendetegnede ved, at reguleringen af disse i selskabsretlig henseende udtømmende findes i Selskabsloven. Som mange sikkert vil huske, havde vi i Danmark frem til 2010 henholdsvis en Aktieselskabslov og en Anpartsselskabslov. Disse regelsæt blev tilbage i 2010 samlet i Selskabsloven, som dermed nu regulerer begge selskabstyper.

Selskabshybrider
Herudover findes i dansk ret en række selskabshybrider, så som andelsselskab med begrænset ansvar (AmbA), forening med begrænset ansvar (FmbA) m.fl., som kan have flere eller færre selskabskarakteristika og være mere eller mindre erhvervsdrivende. Fælles for disse er tillige, at de stiftelsen og driften beror på stifternes aftale herom.

Endelig skal nævnes partnerselskabet, som er en selskabskonstruktion, som særligt har vundet indpas hos de liberale erhverv i de senere år, særligt hos advokater og revisorer. Et partnerselskab er et kommandit-aktieselskab, hvilket lyder mere indviklet, end det i virkeligheden er. Partnerselskabet er kendetegnet ved, at én selskabsdeltager – den såkaldte komplementar – hæfter personligt og dermed ubegrænset for selskabets forpligtelser, hvorimod aktionærerne alene hæfter med deres kapitalindskud i selskabet på samme måde som aktionærerne i et aktieselskab. Aktionærernes retsstilling i partnerselskabet er da også reguleret af Selskabsloven.

Personselskaberne er i øvrigt kendetegnet ved, at deltagerne hæfter personligt for virksomhedens gæld, hvilket vil sige med deltagernes fulde formue. I modsætning hertil hæfter selskabsdeltagerne i et kapitalselskab alene med det beløb, man har indskudt i forbindelse med køb af aktier eller anparter, medmindre naturligvis, at deltagerne har kautioneret personligt eller stillet anden form for sikkerhed overfor eksempelvis selskabets bank.

Personselskaberne er som ovenfor anført kendetegnede ved at være baseret på deltagernes aftale om stiftelse og drift af virksomheden. Dette betyder bl.a., at der ikke er noget krav om indskud af kapital i f.eks. et interessentskab. Ofte vil det dog være således, at deltagerne har indskudt en vis driftskapital i forbindelse med stiftelsen til brug for driften af virksomheden i den første tid efter stiftelsen.

Kapitalkrav
I modsætning hertil gælder der som bekendt en række kapitalkrav i forbindelse med stiftelse af et kapitalselskab. Ved stiftelse af et anpartsselskab skal der som minimum indskydes kr. 50.000 i anpartskapital. Det tilsvarende kapitalkrav for aktieselskabers vedkommende har igennem en årrække og frem til 1. juli i år været kr. 500.000. I november 2017 blev der imidlertid indgået en aftale mellem regeringen og en række forligspartier om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer, som indeholder en række tiltag, hvis formål er at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Med henblik på at gøre det lettere at etablere et aktieselskab samt at omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab blev det bl.a. foreslået at sænke kapitalkravet for aktieselskaber til kr. 400.000. Aftalen er nu gennemført ved lov, og gældende fra d. 1. juli 2018 er kapitalkravet for aktieselskabers vedkommende dermed sænket til kr. 400.000.

Skattemæssige forskelle
En anden væsentlig forskel mellem personselskaber og kapitalselskaber er, at personselskaberne ikke er selvstændige skattesubjekter. Dette betyder, at eksempelvis et interessentskab ikke kan pålignes skat på samme måde som kapitalselskaberne, idet det derimod er de enkelte interessenter – dvs. selskabsdeltagerne – som sættes i skat af deres respektive andel af interessentskabets skattepligtige indkomst. Som allerede indikeret er modsætningen hertil, at aktie- og anpartsselskaber er selvstændige skattesubjekter. Betydningen heraf er, at selskabet som sådan sættes i skat af sin skattepligtige indkomst og svarer selskabsskat heraf. Selskabsskatteprocenten er løbende nedsat til den nuværende sats på 22%. Udloddes der efterfølgende udbytte til aktionærerne, betales der udbytteskat af denne udlodning, hvorfor man kan tale om dobbeltbeskatning i forbindelse med beskatning af kapitalselskaber.

I en senere artikel vil der blive gennemgået forskellige fordele og ulemper i forbindelse med valg af den ene eller den anden selskabsform.

JURA, Carsten Palsgaard, advokat.
11. september 2018