Sådan foregår en rekonstruktion
Når en virksomhed kommer i økonomisk uføre og ikke kan betale sine regninger, går et helt system i gang for at udrede værdier og finde ud af, om virksomheden kan reddes.
I 2011 blev der vedtaget en gennemgribende nyordning af reglerne om rekonstruktion, idet de tidligere separate regelsæt vedr. betalingsstandsning og tvangsakkord blev ophævet og erstattet af ét nyt regelsæt (en enstrenget proces) om rekonstruktionsbehandling.
Regelsættet om rekonstruktionsbehandling blev indsat som et nyt afsnit i Konkursloven.
Reglerne havde til formål at forbedre mulighederne for at videreføre virksomheder, som er levedygtige men midlertidigt insolvente.
Konkursrådet havde i forbindelse med reglernes udformning følgende bevæggrunde:
- Mere fokus på rekonstruktion af virksomheden end rekonstruktion af skyldneren
- Rekonstruktionen skal kunne påbegyndes af såvel debitor som debitors kreditorer
- Alt eller intet princip
- Hurtigere behandling
Selvom reglerne om rekonstruktionsbehandling således indeholder en række nyttige værktøjer til at sikre en effektiv og hensigtsmæssig håndtering og videreførelse af en økonomisk kriseramt virksomhed, og de tidligere eksisterende regler om betalingsstandsning, som var hyppigt anvendt, ikke findes længere, så bruges de ikke i det omfang, det var tilsigtet.
Dette kan der selvfølgelig være flere årsager til. Vi vurderer, at manglende kendskab og erfaring med reglerne er en medvirkende årsag hertil.
I det følgende gennemgås regelsættet i hovedtræk.
Indledning af rekonstruktion?
En begæring om rekonstruktion kan enten indledes af skyldner selv eller af en af skyldnerens kreditorer.
Rekonstruktion kan indledes for både fysiske og juridiske personer (selskaber mv.).
Hvis en kreditor begærer en rekonstruktion for en fysisk person, så kan denne kun indledes, hvis den fysiske person giver sit samtykke hertil.
Hvad kan en rekonstruktion gå ud på?
En rekonstruktion kan enten indeholde en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse.
Hvis der er tale om en tvangsakkord, så skal der være tale om enten en procentvis nedsættelse af gælden eller en betalingsudsættelse (moratorium) eller en kombination af disse.
En virksomhedsoverdragelse kan omfatte dele af eller hele virksomheden.
Rekonstruktør og tillidsmand
Skifteretten udpeger en rekonstruktør og en tillidsmand til at forestå rekonstruktionsbehandlingen.
Rekonstruktøren skal i samarbejde med skyldneren undersøge mulighederne for at rekonstruere den nødlidende virksomhed, mens tillidsmanden skal bistå skyldneren og rekonstruktøren med regnskabskyndig kompetence i forbindelse med rekonstruktionsarbejdet, herunder ved foretagelse af vurderingsopgaver mv.
Mens der ikke er nogen krav til rekonstruktørens uddannelse mv. så er det en betingelse, at tillidsmanden er ”regnskabskyndig”.
Under en rekonstruktionsbehandling bevarer skyldneren som udgangspunkt retten til at disponere over virksomheden. Skyldneren kan dog ikke træffe væsentlige beslutninger uden rekonstruktørens samtykke.
Rekonstruktøren kan (dog ikke hvis skyldner er en fysisk person) – hvis kreditorerne ønsker dette – overtage ledelsen af virksomheden.
Tidsforløb
Allerede de første 1-2 uger efter indledningen af rekonstruktionen skal der arbejdes intensivt med en opdateret regnskabsbalance samt en vurdering af virksomhedens aktiver.
Senest 4 uger efter indledningen skal kreditorerne – på baggrund af et modtaget forslag til foreløbig rekonstruktionsplan – stemme om, hvorvidt rekonstruktionsbehandlingen skal videreføres.
Samtidig kan der – hvis processen ønskes gennemført meget hurtigt og dette er muligt – ske afstemning om det endelige rekonstruktionsforslag.
Kan der ikke allerede på 4 ugers mødet ske afstemning om det endelige rekonstruktionsforslag, så skal afstemning om forslaget som udg. pkt. ske senest efter 7 måneder.
Hvis ikke der sker vedtagelse af både rekonstruktionsplanen og efterfølgende det endelige rekonstruktionsforslag, så er konsekvensen at virksomheden automatisk overgår til konkursbehandling.
Gensidige aftaler
Der er i reglerne om rekonstruktionsbehandling etableret en adgang til at videreføre skyldnerens løbende aftaler, også selv om der på disse måtte være restancer på de løbende ydelser der betales af skyldneren. En bortforpagter, udlejer, leasinggiver m.fl. er derfor forpligtet til at acceptere, at skyldneren fortsætter aftalen mod at betale de løbende ydelser for perioden efter rekonstruktionens indledning.
Skyldneren kan i den forbindelse endda – med rekonstruktørens samtykke – ”genoplive” aftaler som er ophævet pga. betalingsmisligholdelse senere end 4 uger før rekonstruktionens indledning.
Virkning
Under en rekonstruktionsbehandling kan kreditorerne som udg. pkt. ikke påbegynde eller fortsætte arrest, udlæg eller brugspanteret.
Dette betyder, at virksomheden i rekonstruktionsperioden har ro til at fokusere på driften og dermed i sidste ende at tilvejebringe et provenu til størst mulig gavn for kreditorerne.
Et vedtaget rekonstruktionsforslag – som tilvejebringes ved at et flertal af de usikrede kreditorer stemmer for dette – har samme virkning som et retsforlig.
Reglerne om rekonstruktionsbehandling kan med fordel anvendes i flere tilfælde end det sker i dag og bør derfor altid tænkes ind som en mulig løsning når en virksomhed er blevet midlertidigt insolvent.
ØKONOMI, Lars Møgelvang Hansen, advokat
24. april 2018