Reglerne om ti-mandsprojekter skærpes
Fremover vil investorer i denne type kommanditselskaber ikke kunne fradrage underskud i selskabet, medmindre de er aktive i selskabets drift.
Regeringen har den 14. december 2016 fremsat et lovforslag, hvis formål er at dæmme op overfor mulig skattetænkning i forbindelse med de såkaldte ti-mandsprojekter, som også er kendt som anpartsprojekter.
Mange vil være bekendt med de såkaldte ti-mandsprojekter, der er karakteriserede ved, at projektet højst må involvere 10 deltagere for, at de gunstige, skattemæssige konsekvenser af deltagelse i sådanne projekter kan udnyttes.
Projekterne er karakteriserede ved at være bygget op omkring et kommanditselskab. Et kommanditselskab er en delvis ikke-lovreguleret selskabstype, som er karakteriseret ved, at en enkelt selskabsdeltager – den såkaldte komplementar – hæfter personligt og dermed ubegrænset for selskabets forpligtelser, hvorimod de såkaldte kommanditister (de 10 mand) alene hæfter for selskabets forpligtelser med deres kapitalindskud i selskabet.
Når konstruktionen er interessant rent skattemæssigt, hænger det sammen med, at et kommanditselskab (som også kan være etableret som et partnerselskab/kommanditaktieselskab) ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Dette betyder, at det ikke er selskabet som sådan, der bliver sat i skat af selskabet indtægter eller har mulighed for at fradrage selskabets underskud. Derimod er det deltagerne i selskabet, som er subjektet for de skattemæssige konsekvenser af selskabets drift. Man taler i den forbindelse også om, at selskabet er skattemæssigt transparent.
Det betyder, at et driftsunderskud i selskabet efter hidtidige regler har kunnet fradrages fuldt ud i forbindelse med kommanditisternes egne indkomstopgørelser. Underskud i virksomheden kunne med andre ord fratrækkes i anden personlig indkomst hos selskabsdeltagerne, for eksempel en lønindkomst, herunder i en eventuel ægtefælles personlige indkomst, som i øvrigt intet havde med drift af virksomheden at gøre.
Investering i ti-mandsprojekter var derfor særlig skattemæssigt interessant for mange mennesker, idet et eventuelt underskud i virksomheden havde en direkte skatteværdi for den pågældende deltager. Med mulighed for fradrag i den personlige indkomst, og herved i øjeblikket en skatteværdi på op til ca. 56 % (svarende til den marginale skatteprocent i en gennemsnitskommune i 2016) var der i realiteten tale om, at skattesystemet bidrog i betydeligt omfang til at afbøde den økonomiske risiko, der altid er forbundet med drift af erhvervsmæssig virksomhed – og dette vel at mærke uden nogen form for aktiv deltagelse i selskabet fra investorens side.
Udover det netop nævnte vedrørende muligheden for at fradrage eventuelt driftsunderskud i anden indkomst hos selskabsdeltageren, betyder kommanditselskabets manglende skattesubjektivitet, at den pågældende deltagers investering i projektet også er afskrivningsberettiget efter almindelige regler og dermed har en skatteværdi for den pågældende.
Såfremt det nu foreliggende lovforslag bliver vedtaget, vil investorer i ti-mandsprojekter fremover kun kunne fradrage underskud for virksomheden i senere overskud fra samme virksomhed og dermed ikke længere i indkomst, for eksempel fra et job som lønmodtager. Herved indføres der en såkaldt kildeartsbegrænsning af fremtidige underskud i 10-mandsprojekter.
De nye skærpede regler skal efter lovforslaget alene finde anvendelse i forhold til passive investorer – altså investorer, der ikke deltager væsentligt i virksomhedens drift. I lovforslaget anføres det, at en vejledende regel i forhold til, om selskabsdeltageren deltager væsentligt i virksomhedens drift vil være, om den pågældende yder en personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer om måneden.
Den øgede skattebyrde, som lovændringen vil medføre, er ifølge lovforslaget tiltænkt som en del af finansieringen af afskaffelsen af den såkaldte PSO-afgift. Herudover udtales det i forslaget, at formålet endvidere er at hindre, at erhvervsmæssige investeringer skal være skattemotiverede, hvilket sikres ved at gøre det mindre attraktivt at investere i velkendte projekter med vindmøller eller solcelleanlæg forskellige steder i verden.
Såfremt forslaget vedtages i den foreliggende form, træder de nye regler i kraft på datoen for fremsættelse af lovforslaget; det vil sige den 14. december 2016. Det er i den forbindelse vigtigt at notere sig, at allerede gennemførte investeringer ikke er omfattet af de nye regler. I forhold til projekter, man allerede er deltager i, skal man derfor ikke frygte for sin fortsatte adgang til fradrag af underskud og ret til foretagelse af skattemæssige afskrivninger.
JURA, Carsten Palsgaard, advokat.