Reelle ejere i selskabsretlig forstand
Virksomhedens ledelse har ansvaret for, at den reelle ejer registreres.
Det har tidligere i disse spalter været beskrevet, hvorledes der i dansk selskabsret løbende er blevet indført regler, hvis formål grundlæggende er at sikre øget gennemsigtighed og heraf følgende forbedrede værktøjer for myndighederne til brug for bekæmpelse af henholdsvis skatteunddragelse og indsats overfor hvidvask af penge.
Reglerne er direktivstyrede og har derfor et tilnærmelsesvist enslydende indhold i de enkelte EU-lande. Den første etape i implementeringen af reglerne i Danmark var indførelse af det offentlige ejerregister tilbage i december 2014. Det centrale element i det offentlige ejerregister er, at det er de legale ejere, der registres i registret. Herved forstås de umiddelbare ejere af en virksomhed, som ofte vil være et andet selskab eller eksempelvis en fond. Et moderselskab er således den legale ejer af sit datterselskab.
Derimod udtrykker det legale ejerskab ikke noget om det ultimative ejerskab. Dette begreb er kendt i den internationale skatte- og finansverden som ”ultimate beneficiary owner” eller på dansk blot ”reelle ejere”.
Den næste etape i regelimplementeringen var således indførelse af pligten til at registrere ”reelle ejere”. Lovgivningen herom trådte i kraft den 23. maj 2017. For en nærmere beskrivelse af reglerne henvises i øvrigt til artikel her i avisen den 19. januar 2016 samt d. 21. februar 2017. De ultimative eller reelle ejere vil altid være fysiske personer i modsætning til de ”legale ejere” som ovenfor nævnt. Lovgivningen opererer i den forbindelse med en formodning om, at en fysisk person skal betragtes som virksomhedens reelle ejer, såfremt personen direkte eller indirekte ejer eller på anden måde kontrollerer mere end 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i virksomheden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en fast grænse, men kun om en indikation på reelt ejerskab. En vedtægtsbestemt ret til for eksempel at udpege fremtallet af medlemmerne af virksomhedens bestyrelse vil ifølge lovens forarbejder være tilstrækkelig til, at den pågældende betragtes som reel ejer, uanset omfanget af ejerskabet til virksomheden i øvrigt.
Ledelsen har ansvaret
Erhvervsstyrelsen, som er den håndhævende myndighed på området, havde fastsat en frist for landets virksomheder til den 1. december 2017 til at sørge for registrering af reelle ejere. Til dem, der ikke er i mål hermed, er der imidlertid godt nyt, idet Erhvervsstyrelsen oplyser, at registrering stadig kan nås uden dog samtidig at fastsætte nogen bagkant for iagttagelse af registreringspligten.
Det er virksomhedens ledelse, som har ansvaret for, at registrering finder sted. Efter at registrering har fundet sted skal ledelsen herudover mindst én gang årligt sørge for eventuel opdatering af oplysningerne om reelle ejere. I den forbindelse skal der også tages stilling til, om oplysningerne fortsat er korrekte. Såfremt virksomheden har registreret, at den ikke har, eller ikke har været i stand til at identificere, reelle ejere, skal der ligeledes tages stilling til, om dette fortsat er korrekt. Virksomheden er i øvrigt forpligtet til at opbevare de oplysninger, der ligger til grund for registreringen i 5 år.
Der har i forskellige sammenhænge været rejst tvivl om, hvilke selskaber og andre juridiske enheder, der er omfattet af reglerne om registrering af reelle ejere. I den forbindelse er der ingen tvivl om, at kapitalselskaber – dvs. aktie- og anpartsselskaber – er omfattede, ligesom kommanditselskaber, interessentskaber, fonde, finansielle virksomheder samt andre virksomheder med begrænset ansvar er omfattet af reglerne.
Derimod har der med fuld rette været rejst spørgsmål om, hvorvidt der var nogen registreringspligt i forhold til selvejende institutioner og foreninger mv. uden noget sædvanligt erhvervsmæssigt sigte. Som et konkret eksempel kan nævnes spørgsmålet om registreringspligt vedrørende skoler og daginstitutioner, der drives som selvstændige juridiske personer i form af en selvejende institution. I relation til sådanne institutioner giver det i sagens natur ingen mening at tale om ”reelle ejere”. Erhvervsstyrelsen har i deres vejledning på området fastsat regler for at, i mangel af rigtige ”ejere”, vil det være medlemmerne i den siddende bestyrelse i en selvejende institution, der skal registreres som reelle ejere. Styrelsen har samtidig indtaget den holdning, at der ikke skelnes til, om den pågældende institution er mere eller mindre erhvervsdrivende, ligesom der ikke skelnes til, om den pågældende bestyrelse har mere eller mindre beslutningskompetence. Eksempelvis indtager Styrelsen den holdning, at samtlige medlemmer af en forældrebestyrelse i en daginstitution eller privatskole vil skulle registreres som ”reelle ejere”. En sådan registreringspligt forekommer groft overflødig, men er ikke desto mindre udtryk for retstilstanden på nuværende tidspunkt.
Den sunde fornuft har dog imidlertid også vundet indpas i begrænset omfang, idet Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at et menighedsråd ikke skal registrere reelle ejere !
Sanktionen for manglende overholdelse af reglerne er i yderske konsekvens bødestraf, som retter sig mod den juridiske enhed og dermed ikke medlemmerne af virksomhedens ledelse. Set i lyset af Erhvervsstyrelsens frit lejde kampagne, der som nævnt ikke er sat nogen bagkant på endnu, må det forvendes, at sanktion i form af bøde ikke er umiddelbart forestående.
JURA, Carsten Palsgaard, advokat.