Pas på debitorerne
Nok er Finanskrisen måske forbi, men pas nu alligevel på.
Virksomhedsledelsen skal huske at kontrollere kundernes betalingsevne – også selvom de fleste kunder har det bedre økonomisk i dag end for få år siden.
Forholdsregler til at sikre, at kunderne betaler
Når der indgås aftaler, hvor virksomheden sælger produkter og ydelser mod betaling, så er det ekstremt vigtigt, at virksomheden altid er på vagt, uanset hvor godt virksomheden kender de på gældende kunder. Det er ikke med vilje, at selskaber og/ eller personer kommer i økonomisk uføre, og derfor kan selv de bedste samhandelspartnere risikere at påføre virksomheden tab.
Hvad bør man så gøre for at undgå den situation?
Der er mange forskellige redskaber, man kan benytte sig af for at mindske risikoen for tab. Virksomheden kan måske kræve forudbetaling for produkterne og ydelserne – især hvis det er en ny kunde.
Hvis ikke forudbetaling er en mulighed, så kan man anmode om en bankgaranti/indeståelse for betalingen. Er ingen af de foreslåede løsninger mulige, så kan der må ske laves en aftale om ratebetaling, efterhånden som produktet bliver udviklet eller leveret. Derved er virksomheden dækket godt ind, såfremt kunden bliver nødlidende.
Hvis levering skal ske på kredit, så vær grundig med baggrundstjekket af kunden. Hvis kunden er et selskab, så tag kontakt til nogen, der kan hente kundens seneste årsregnskab. Dette kan en advokat hjælpe med. Årsregnskabet er historiske tal, men de giver alligevel en god indikator af, om kunden er økonomisk solid.
Få tjekket op på, om selskabet eller virksomheden står registreret i RKI og/eller Debitorregistret, hvilket advokaten kan hjælpe med. Dette baggrundstjek kan også udføres på privatpersoner. Står den pågældende registreret i RKI og/eller Debitorregistret, bør virksomheden ikke give kredit, medmindre der er særlige forhold, som gør sig gældende.
Hvis betalingen udebliver
Hvis virksomheden har givet kredit, og betaling ikke sker rettidigt, har virksomheden følgende rettigheder:
Virksomheden må sende tre rykkere med minimum 10 dages mellemrum, som alle må pålægges 100 kroner i rykkergebyr.
På den første rykkerskrivelse må virksomheden endvidere opkræve 310 kroner i et såkaldt kompensationsgebyr; dvs. 410 kroner ekstra for den første rykker forudsat, at kunden er erhvervsdrivende.
Er kunden en privatperson, må der ikke opkræves kompensationsgebyret, men alene 100 kroner per rykkerskrivelse. Medfører rykkerskrivelserne ikke betaling, kan virksomheden vælge at sende sagen til inkasso ved en advokat. Det kan virksomheden faktisk også gøre uden overhovedet at have sendt en rykker først, men det vil nok blive betragtet som en smule aggressivt.
Hvis virksomheden på forhånd ved, at den vil sende sagen til inkasso ved advokat, såfremt betaling ikke sker til tiden, skal virksomheden tilføje følgende tekst til den sidste rykkerskrivelse:
»Ved manglende betaling senest 10 dage fra dato overgår sagen til inkasso ved advokat, hvorved der påløber væsentlige omkostninger.«
Ved at tilføje denne tekst til rykkerskrivelsen, kan advokaten pålægge inkassoomkostninger, som skal betales af skyldneren. Hvis teksten ikke står anført i rykkerskrivelsen, så må der ikke opkræves inkassoomkostninger, før der er gået mindst 10 dage fra afsendelsen af inkassoskrivelsen.
Betalingen udebliver stadig, og sagen skal i retten
Hvis der stadig ikke er indgået betaling efter, at sagen er taget til inkasso, vil advokaten som oftest kun have den mulighed at sende sagen i retten.
Hvis virksomheden indimellem har sager, hvor det ikke har været muligt at få debitor til at betale frivilligt, så er det en overordentlig god idé at få tegnet en retshjælpsforsikring for virksomheden til netop denne situation. En retshjælpsforsikring er ofte et relativt billigt tillægsprodukt til virksomhedens sædvanlige forsikringer.
En retshjælpsforsikring dækker virksomhedens advokatomkostninger og evt. modpartens, hvis sagen tabes, mod virksomhedens betaling af en selvrisiko. Det er derfor en god idé at tegne forsikringen med en så lav selvrisiko som muligt.
BETALINGSEVNE, Carsten Jensen, advokat
Den 22. september 2015