Omkostningsgodtgørelse i skattesager

Pengene flyver hurtigt, hvis man bliver part i en større retssag. Men nu er der igen godtgørelse for sagsomkostningerne til blandt andet selskaber og fonde, som vinder sag mod Skat. 

Regeringen varslede tilbage i januar i år med et forslag om den såkaldte Retssikkerhedspakke II, som blandt andet indeholdt et forslag om genindførelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i forbindelse med skatterelaterede klagesager mod staten.

”Retssikkerhedspakke II” blev herefter i maj måned i år konfirmeret blandt et bredt flertal af partierne i Folketinget. Ting tager tid – ikke mindst i Folketinget – men nu har Skatteministeren, i forbindelse med Folketingets åbning den 1. tirsdag i oktober, formelt fremsat lovforslag om ændring af Skatteforvaltningsloven, hvorved omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde vil blive genindført.

Grundtanken bag reglerne om omkostninsgodtgørelse er, at en skatteyder ikke skal kunne risikere at få ret i en skattesag, men alligevel ende som den økonomiske taber på grund af udgifter til førelse af sagen mod myndighederne. Frem til 2009 havde alle skatteydere – dvs. såvel privatpersoner som selvstændigt erhvervsdrivende – samt selskaber, fonde og andre juridiske personer adgang til at søge omkostningsgodtgørelse i forbindelse med førelse af skattesager. Godtgørelsen relaterede sig til skatteyderens egne udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens førelse samt eventuelt pålagte sagsomkostninger og retsafgifter. Såfremt der i overvejende grad blev givet medhold til skatteyderen i sagen, blev udgifterne til sagkyndig bistand mv. dækket af staten med 100%. Såfremt skatteyderen derimod tabte sagen, blev udgifterne til sagkyndig bistand kun dækket med 50%.

Regler bortfaldt
I 2009 blev reglerne, der findes i Skatteforvaltningsloven, imidlertid lavet om således, at selskaber og fondes ret til omkostningsgodtgørelse bortfaldt. I samme forbindelse blev der i Ligningsloven indført mulighed for, at selskaber og fonde, som et plaster på såret, kunne få fradrag for de udgifter, der påløber i forbindelse med førelse af sager mod Skat. Når det var nødvendigt at indføre en særlig hjemmel for skattefradrag i relation til udgifter til førelse af skaskattesager, hang det sammen med, at sådanne udgifter teknisk set ikke er driftsomkostninger i skattemæssig forstand, og dermed fradragsberettigede. Om muligheden for fradrag for driftsomkostninger henvises til artikel i denne avis den 23. august 2016.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er udgifter til sagens førelse i forbindelse med afgørelse af tvisten med Skat, der vil kunne godtgøres. De udgifter, der således påløber forud for sagens opstart i forbindelse med, at skatteyderens advokat eller revisor gennemgår sagen og vurderer, om der skal klages over skattemyndighedernes afgørelse, herunder om sagen i sidste instans skal indbringes for domstolene, ikke kan godtgøres under reglerne om omkostningsgodtgørelse. Det er herefter kun udgifter, som direkte er relaterede til sagens førelse ved enten Skatteankenævn, Landsskatteretten eller ved domstolene, der er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

Genindføres
Reglerne genindføres nu som et led i regeringens og forligspartiernes fokus på at forbedre retssikkerheden på skatteområdet. Skatteministeren fremhævede således i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, at forslaget netop skal ses i lyset af regeringens og forligspartiernes forsøg på at genoprette tilliden til Skat. Eftersom der findes skræmmende eksempler på lemfældig håndtering af udbetalinger fra Skat, består et element i genoprettelsen af tilliden til Skat tilsyneladende i, at man fra Skats side vil have særlig fokus på, at der ikke finder misbrug af godtgørelsesreglerne sted. Der indføres derfor også en kontrolbestemmelse, der skal sikre Skats kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelse samtidig med, at der gives Skat adgang til at afvise det, der i bemærkningerne til lovforslaget kaldes ”åbenbart urimelige honorarkrav”.

Den godtgørelse, der gives, vil fortsat bestå i en 100% godtgørelse af skatteyderens udgifter til førelse af sagen, såfremt skatteyderen helt eller dog overvejende har fået medhold i sagen. Tilsvarende vil der blive ydet 100% omkostningsgodtgørelse i sager, hvor Skatteministeriet vælger at indbringe en afgørelse for en klageinstans eller for domstolene. I den sidstnævnte tilfældegruppe er der således tale om sager, hvor skatteyderen i første omgang har fået medhold i en sag, men hvor Skatteministeriet efterfølgende vælger at gå videre med sagen. I disse tilfælde er det vurderet, at hensynet til skatteyderens retssikkerhed tilsiger, at der skal ydes 100% godtgørelse for udgifter til sagens viderførelse, uanset sagens endelige udfald.

Fristændring
Som en teknikalitet indeholder lovforslaget også en ændring af fristen for, at skatteyderen kan indbringe en sag for domstolene. Fristen for at indbringe en afgørelse fra Landsskatteretten til domstolene har tidligere været 2 måneder – denne frist foreslås nu ændret til 3 måneder af hensyn til skatteyderens retssikkerhed.

I praksis fungerer reglerne om omkostningsgodtgørelse på den måde, at skatteyderens rådgiver – typisk advokat eller revisor – på skatteyderens vegne, når sagen er afsluttet, indsender en anmodning om godtgørelse til Skat. Rådgiveren anfører i den forbindelse de udgifter, skatteyderen har haft til sagens førelse. Godtgørelsen udbetales herefter typisk direkte til rådgiveren, hvorefter skatteyderen slipper uden videre økonomisk tiltale alt afhængigt af, om den pågældende har fået helt eller delvist medhold i sagen og dermed har fået dækket sine udgifter enten helt eller delvist.

De nye regler om genindførelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde træder ifølge lovforslaget i kraft den 1. januar 2017. Reglerne har derfor virkning for udgifter til sagkyndig bistand mv., når bistanden udføres den 1. januar 2017 eller senere.

RETSSIKKERHED, Carsten Palsgaard, advokat.