Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem – en begunstigelse eller en forpligtelse?

Bestyrelsen i en virksomhed er til enhver tid forpligtet til at vurdere selskabets økonomiske situation, og et forsvarligt kapitalberedskab betyder, at der skal være tilstrækkeligt likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser.

Bestyrelsen – Det øverste ledelsesorgan
Bestyrelsen i et aktieselskab er selskabets øverste ledelsesorgan, som består af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer, der vælges af selskabets generalforsamling. Medarbejderne i et kapitalselskab, der de senest tre år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, har endvidere en ret ­– men ikke pligt – til at vælge et antal medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse.

Bestyrelsens primære arbejdsopgaver er at varetage selskabets overordnede og strategiske ledelse samt at sikre en forsvarlig organisation af selskabet. Til at forestå den daglige drift og følge de af bestyrelsen udstukne retningslinjer ansætter bestyrelsen en direktion.

Medarbejderrepræsentanternes arbejdsopgaver
Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem får man en central position og rolle i selskabet. Arbejdsopgaverne vil være tilsvarende de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmers, hvorfor man får indgående kendskab til selskabets drift, økonomi og strategiske overvejelser. Såfremt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmerne modtager et vederlag for deres bestyrelsesindsats, vil også medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem være berettiget til et særskilt honorar for bestyrelsesarbejdet.

Ordningen med medarbejderrepræsentation i bestyrelsen sikrer medarbejderne indflydelse og indsigt i selskabets forhold. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tilfører omvendt bestyrelsen indsigt i selskabets daglige drift.  Formålet med medarbejderrepræsentationen i bestyrelsen er dog ikke at varetage medarbejdernes interesser, men derimod loyalt at bidrag til selskabets positive udvikling. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer betragtes derfor som inhabile – uden stemme – i beslutninger om arbejdskonflikter, lønforhandlinger m.v. Den generelle tavshedspligt for bestyrelsesmedlemmer påhviler tillige medarbejderrepræsentanterne, der således ikke må viderebringe ikke-offentlig tilgængelige oplysninger omkring selskabet til medarbejderne.

Medarbejderrepræsentanternes forpligtelser
Umiddelbart lyder en særskilt honoreret, central position i selskabets øverst ledelsesorgan som en spændende og attraktiv bibeskæftigelse. Dette er dog ikke uden ansvar. Med stillingen som bestyrelsesmedlem følger en række lovbundne forpligtelser. Selskabsloven pålægger bl.a. bestyrelsen at påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen sker på en forsvarlig måde og særligt, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt.

Et forsvarligt kapitalberedskab betyder, at der skal være tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabet nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere selskabets økonomiske situation.

Efterlevelsen af disse forpligtelser forudsætter grundlæggende kompetencer inden for økonomi og regnskabsforståelse, hvilket der kan være risiko for, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – modsat de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer – ikke altid besidder.

I opgangstider, hvor selskabets indtjening og økonomi er god, bliver de medarbejdervalgte repræsentanters manglende økonomiske kompetencer sjældent problematiseret. I krisetider, hvor selskaber går konkurs med tab for selskabets kreditorer til følge, afstedkommer dette nogle diskussioner i forbindelse med fordelingen af ansvar.

Det synspunkt, der gøres gældende, er, at man som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ikke bør stilles til ansvar på lige vilkår og vurderet ud fra de samme faglige standarder, som de generalforsamlingsvalgte – ofte professionelle – bestyrelsesmedlemmer.

Vurdering af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers forsømmelse
Domstolene har senest i august 2019 i forbindelse med en sag om konkurskarantæne taget stilling til spørgsmålet, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bør vurderes på samme grundlag som andre bestyrelsesmedlemmer i forhold til, hvorvidt der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.

Domstolene bemærkede indledningsvist, at konkursloven og forarbejderne til loven ikke indeholder nogen begrænsninger ansvaret i relation til, hvilken ”type” af bestyrelsesmedlem, der medvirker i et selskabets bestyrelse. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal således vurderes på samme grundlag som andre bestyrelsesmedlemmer ved vurderingen af, om der var udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.

Groft uforsvarlig forretningsførelse kan bl.a. statueres, såfremt bestyrelsen i et konkursramt selskab har forsømt løbende at sikre, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. Konsekvensen af, at domstolen statuerer, at der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse er, at der kan pålægges konkurskarantæne. Pålægges et bestyrelsesmedlem konkurskarantæne, må bestyrelsesmedlemmet ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i en periode på 3 år uden at hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser.

Herudover er der potentielt en risiko for at ifalde et økonomisk erstatningsansvar. Dette spørgsmål blev imidlertid ikke behandlet i sagen.

Det kan på baggrund af domstolene udtalelse konkluderes, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vurderes på samme grundlag som andre bestyrelsesmedlemmer i forhold til, hvorvidt der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Bestyrelsesmedlemmers manglende kompetence til at varetage bestyrelseshvervet diskulperer således ikke, hvorfor men som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem aktivt bør engagere sig i bestyrelsesarbejdet samt sikre sig fornøden indsigt i og viden omkring selskabets økonomiske forhold.

ERHVERV: Nicolai Clausen, advokat
5. november 2019