Må du bruge fotografier fra nettet?

Fremfor at hente et mere eller mindre tilfældigt billede på nettet kan det vise sig billigst at anskaffe sig et kamera og selv tage billedet. Eller at hyre en professionel fotograf til opgaven.

I takt med at det bliver nemmere og nemmere at dele og finde fotos på internettet, kommer man også lettere til at krænke ophavsretten for disse billeder. Hvordan undgår man i en verden af digitalisering at komme i klemme i ophavsretten?

En tandlæge, en frisør og en tysk-elev
Dette lyder som starten på en dårlig joke, men disse tre har noget til fælles: Alle tre har uforvarende anvendt fotografier, der legalt tilhørte en anden, og er endt alle med at skulle betale for krænkelse af ophavsretten.

Tandlægen havde skrevet en artikel om mundtørhed til sin hjemmeside – og hvad er mere logisk end at illustrere dette med et foto af en ørken. Tandlægen lavede derfor en Google billedsøgning og fandt nemt et passende ørkenfoto. Efter at artiklen havde ligget på tandlægens hjemmeside i nogle år, indløb der pludselig et brev fra en svensk ophavsretsadvokat med krav om betaling af ca. kr. 45.000 til en californisk fotograf. Størrelsen af dette krav tog udgangspunkt i udenlandsk ret, men da dansk ret skulle anvendes, blev beløbet forhandlet ned til et forlig på kr. 9.000.

En ung frisøransat havde til sin egen PR-mappe (portfolio) op til en stor frisørkonkurrence fået taget nogle fotos af en ”stylet” hårmodel ved en fotografistuderende. Den unge frisør havde ikke råd til at betale honorar, og samtidig ville fotografistudenten gerne have sådanne fotos til sin egen portfolio, Billederne blev derfor taget gratis, og foto-seancen i frisørsalonen tog et par timer. Senere viste den unge frisør disse fotos model til sin chef, der fandt dem så flotte, at han anvendte fire af dem i markedsføring for sin salon. Byretten afgjorde denne ophavsretssag med, at frisør-chefen skulle betale ca. kr. 50.000 for sin brug af de fire fotos, der jo oprindelig skulle have været gratis.

Eleven, der skulle lære tysk, downloadede et foto fra nettet til brug i et skoleoplæg, der efterfølgende blev delt på skolens hjemmeside. Denne sag gik til domstolene og endte med at koste skolen (ikke tysk-eleven) kr. 3.000 kr. for krænkelsen.

Hvornår er der en ophavsret?
For ikke at havne i samme situation som i de tre uheldige tilfælde ovenfor skal man først og fremmest vide, hvornår et foto er ophavsretligt beskyttet. Som udgangspunkt skal der mht. bøger, skulpturer, malerier foreligge ”værkshøjde”, altså at et værk er udtryk for en original, selvstændig, skabende indsats. Men særskilt for fotografier er der en regel i Ophavsretsloven, der beskytter fotografier, uanset om de har værkshøjde eller ej. Det vil sige, at alle fotografier nyder beskyttelse efter Ophavsretsloven.

Ud over at tage hensyn til fotografens ejerskab skal man i øvrigt være ekstra varsom med anvendelsen af personbilleder. Såfremt man ønsker at anvende personbilleder i markedsføringssammenhæng, skal der gives tilladelse af den fotograferede.

Hvornår er der krænkelse?
Nogle (kunstneriske) fotos har værkshøjde, og sådanne fotos må hverken efterlignes eller deles.  Andre typer fotos uden værkshøjde, f.eks. snapshots, røntgenbilleder, satellitfotos, stillbilleder fra TV-avisen mfl. må gerne efterlignes – men må principielt ikke deles! Altså er deling af et fotografi som udgangspunkt altid en overtrædelse af ophavsretten, uanset om man uploader det til en hjemmeside, anvender det i en reklame eller hænger det op i sin reception.

Der er dog i praksis en vigtig undtagelse til forbuddet mod deling, nemlig deling til privat brug: Man må godt lave en afgrænset deling af fotografier med enkelte venner og kolleger uden at krænke ophavsretten. Man må derimod ikke dele andre fotografers fotos til en ubegrænset kreds på eksempelvis Facebook. Man kommer altså meget let til at krænke ophavsrettigheder uden at indse det.

Hvad koster en krænkelse?
Som det fremgår af de ovennævnte tre sager, er der stor variation mellem hvad krænkelser af ophavsretten skal koste.

Der kan altid kræves et rimeligt vederlag for krænkelsen, altså hvad prisen for brugen af fotografiet ville være, såfremt parterne havde aftalt sig frem. Dette kan eksempelvis være fotografens almindelige gebyr for pågældende type billede eller via branchekutyme. Et sådant vederlag vil almindeligvis blive fastsat højere, såfremt fotografiet anvendes flere gange.

Særligt for så vidt angår fotografier med værkshøjde ser man på, om brugen af fotografiet respekterer kunstneren (hans ”droit morale). Eksempelvis vil brug af et foto i reklamesammenhæng, i en vulgær sammenhæng, ved beskæring eller efterbehandling, ofte anses for ikke at respektere fotografen, og prisen vil derfor stige.

i sjældne tilfælde kan man ved uberettiget brug at et fotografi skulle betale erstatning (hvilket er noget andet end at betale vederlag) såfremt ophavsmanden lider et økonomisk og dokumenterbart tab.

Hvordan undgår man at komme i klemme?
Som det fremgår, kan man helt uden at vide det krænke en ophavsret, men hvis man tager sine forholdsregler, er det også nemt at undgå.

Det første råd er indlysende: Man skal ikke anvende fotografier og billedmateriale fundet via Google, medmindre man er helt sikker på, at det er offentliggjort til fri afbenyttelse, eller den ophavsretlige beskyttelse er udløbet, altså ’royalty free’.

Hvis du skal præsentere din virksomhed på bedste vis og kunne udskifte fotos fra en portfolio til din hjemmeside, kan du jo prøve at fotografere selv, men resultatet bliver nu bedst, hvis du bekoster en rigtig fotograf. (Fotografer med professionel uddannelse har faktisk en funktion!)

En supplerende og billig løsning kan være at købe licens til ’stock photos’. Du kan enten købe fotos stykvis eller have en licensordning, hvor du hver måned må anvende et bestemt antal fotos fra pågældende hjemmeside. Der er adskillige stock photo virksomheder, med millioner af fotos af alt fra pelikaner til præstekraver og pulled pork, så du kan altid finde noget til dit behov.

OPHAVSRET: John Jeppesen, advokat og Simon Skødt Lauritsen, stud.jur.
9. oktober 2018