Lovliggørelse af aktionærlån

Nu blæser der nye vinde i dansk selskabsret, idet erhvervs- og vækstministeren i oktober i år har fremsat forslag om yderligere liberalisering af reglerne for, hvordan kapitalejere kan tage kapital ud af selskabet. 

I Danmark findes der regler om indskud af minimumskapital i forbindelse med stiftelse af kapitalselskaber – dvs. aktieselskaber og anpartsselskaber. Reglerne om minimumskapital har til formål at sikre et vist kapitalgrundlag i selskabet allerede fra starten af selskabets tilværelse for herved at skabe en vis økonomisk sikkerhed for selskabets samarbejdspartnere herunder ikke mindst, selskabets kreditorer.

Strenge regler
Af samme grund gælder der strenge regler for, hvorledes kapitalejerne (aktionærerne eller anpartshaverne) efter selskabets stiftelse igen kan tage kapital ud af selskabet. Der kan dog aldrig tages mere kapital ud af et selskab, end hvad der svarer til, at minimumskapitalen altid er i behold. I anpartsselskaber gælder der som bekendt et minimumskapitalkrav på kr. 50.000 og i aktieselskaber et krav om minimum kr. 500.000. I takt med, at selskabet genererer overskud, er der herefter forskellige muligheder for at tage dette frie kapitalgrundlag ud af selskabet.

Udbytteudlodning
Sædvanligvis tager kapitalejerne kapital ud af selskabet i form af udbytteudlodninger. Dette kan både være i form af beslutning om udlodning af udbytte på den ordinære generalforsamling eller i form af ekstraordinært udbytte besluttet på en ekstraordinær generalforsamling. I alle tilfælde skal der være frie reserver til rådighed i selskabet. Herudover er der mulighed for at tage kapital ud af et selskab i form af en kapitalnedsættelse, såfremt et selskabet har en registreret selskabskapital, der er højere end minimumskapitalkravet, ligesom kapital udgår fra selskabet, når et selskab køber egne kapitalandele (aktier/anparter). Fælles for alle udlodninger af kapital fra et selskab gælder, at der er særlige hensyn at tage til omverdenen – i særdeleshed kreditorerne – der skal kunne stole på, at selskabets kapitalgrundlag ikke udhules efter forgodtbefindende.

Selvfinansiering
Netop af hensyn til at sikre, at omverdenen kan stole på, at selskabets kapitalgrundlag er i behold, er der som udgangspunkt forbud mod at tage kapital ud af et selskab på andre måder end ovenfor nævnt. Der gælder således i dansk selskabsret som udgangspunkt et forbud mod såkaldt selvfinansiering samt mod at yde lån mv. til kapitalejerne og selskabets ledelse – såkaldte aktionærlån. Forbuddet mod selvfinansiering betyder, at et selskab ikke må medvirke til finansiering af sin egen overtagelse. Et selskab må derfor ikke stille midler til rådighed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet. I forbindelse med revisionen af dansk selskabsret tilbage i 2010 og tilblivelsen af den ”nye” Selskabslov, blev det imidlertid muligt for et selskab at medvirke til at finansiere sin egen overdragelse, såfremt det skete med frie midler, som alligevel kunne have været udloddet til kapitalejerne i forbindelse med beslutning om en udbytteudlodning.

Aktionærlån
Derimod blev det i 2010 ikke tilladt for et selskab af stille lån mv. til rådighed for sin ejerkreds. Det absolutte forbud mod aktionærlån går i Danmark tilbage til revisionen af selskabslovgivningen i 1982. I lovforslaget til 2010-loven var der imidlertid stillet forslag om lovliggørelse af aktionærlån under visse betingelser. Forslaget blev dog ikke gennemført, og den eneste liberalisering på området blev på dette tidspunkt, at det blev tilladt for et selskab at stille midler til rådighed for ejerkredsen mv., såfremt dette var led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet.

Nye Vinde
Nu blæser der imidlertid nye vinde i dansk selskabsret, idet erhvervs- og vækstministeren i oktober i år har fremsat forslag om yderligere liberalisering af reglerne. Forslaget går ud på at lovliggøre aktionærlån under visse betingelser. Det anføres i lovforslaget, at dansk selskabsret herved kommer til at ligge på linje med en række sammenlignelige lande og samtidig ikke indeholder skrappere krav end det, der stilles krav om i henhold til EU-reglerne for det selskabsretlige område. Formålet med de nye regler er dermed at skabe øget finansieringsmæssig fleksibilitet for danske selskaber. Lovforslaget anfører samtidigt, at hensynet til kreditorerne fortsat skal varetages på betryggende vis. Dette vil i henhold til forslaget indebære, at aktionærlån kun kan ydes indenfor rammerne af selskabets frie reserver. Dette betyder, at der fremover kan ydes aktionærlån i samme omfang, som de pågældende midler kunne have været udloddet som udbytte til kapitalejerne. Herudover er det et krav, at beslutning om at stille et aktionærlån til rådighed skal træffes af generalforsamlingen eller af selskabets bestyrelse på grundlag af en bemyndigelse fra generalforsamlingen. Endvidere er der indlagt det værn i lovforslaget, at en beslutning om at stille et aktionærlån til rådighed for ejerkredsen først kan træffes efter aflæggelse af selskabets første årsrapport.

Bunden reserve
Samtidig foreslås der en ændring i Årsregnskabsloven således, at lån mv., der er stillet til rådighed for ejerkredsen, skal udgå af selskabets frie reserver og i stedet regnskabsføres som en bunden reserve. Herved reserveres et beløb under egenkapitalen svarende til det pågældende udlån, hvorefter muligheden for udlodning af udbytte til ejerne begrænses tilsvarende.

Afkriminalisering
Det er værd at holde sig for øje, at ”ulovlige aktionærlån” tidligere var ulovlige i ordets forstand, idet overtrædelse af reglerne var forbundet med strafansvar. Samtidig var det forbundet med objektivt erstatningsansvar for selskabets ledelse at stille ulovlige aktionærlån til rådighed for ejerkredsen. Der er med lovforslaget dermed tale om en afkriminalisering af alle de danske selskaber, der enten har eller ønsker at yde lån til selskabets ejere eller ledelsesmedlemmer.

Det foreslås, at de nye regler træder i kraft pr. 1. januar 2017.

Aktionærlån (nu snart ikke længere ulovlige) er samtidig forbundet med særlige skattemæssige konsekvenser. Dette vil der blive set nærmere på i en senere artikel.

KAPITALEJERE, Carsten Palsgaard, advokat.