Lovændring skal sikre, at det bliver lettere, at få anerkendt arbejdsulykker

Arbejdsskadesikringsloven
Den 30. april 2019 vedtog Folketinget en lovændring af Arbejdsskadesikringsloven, der først og fremmest indebærer, at det bliver lettere at få anerkendt arbejdsulykker, hvilket i øvrigt gerne skulle medføre kortere sagsbehandlingstider og besparelser for systemet. Ændringen skal gøre op med en praksis fastlagt af Højesteret, der ifølge Folketinget er i strid med den oprindelige lovs hensigter.

Arbejdsskadesikringsloven, der gælder i dag, blev vedtaget i 2003 og medførte blandt andet en udvidelse og forenkling af ulykkesbegrebet, således at dette ville stemme bedre overens med, hvad helt almindelige borgere forstår ved en arbejdsulykke. Folketinget ønskede med loven, at alle ulykker, der var sket i forbindelse med arbejdet skulle kunne anerkendes, i modsætning til at forventelige og sædvanlige skader tidligere kunne blive afvist af Arbejdsskademyndighederne. Efter 2003-loven kan både fysiske og psykiske personskader, som er sket i forbindelse med arbejdet anerkendes, og der kan samtidig gives erstatning og godtgørelse i tilfælde af erhvervssygdomme.

I forbindelse med en dom, der blev afsagt i november 2013, fastsatte Højesteret en nedre grænse for, hvornår en arbejdsulykke skal anerkendes. Problemet med dommen var, at den bevidst satte denne grænse højere, end havde været tilsigtet med 2003-loven. Højesteret fastsatte med dommen, at forbigående skader, der ikke kræver behandling, som klart udgangspunkt ikke skal anerkendes efter loven, på trods af, at Folketinget havde skrevet det stik modsatte i bemærkningerne til loven. Den nyligt anlagte praksis blev efterfølgende lagt til grund i senere domme og en række afgørelser fra Ankestyrelsen, som er det højeste administrative klageorgan ved arbejdsskader.

Ændringerne til loven træder i kraft den 1. januar 2020 og tilføjer blandt andet til det nuværende ulykkesbegreb, at det ikke er et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet. Dette fremgik tidligere alene af bemærkningerne til 2003-loven. I lovændringens bemærkninger udtaler beskæftigelsesministeren, at praksis efter Højesterets dom i 2013 var i strid med lovens hensigt, og at den tidligere retstilstand skal genoprettes, hvorved det igen skal være lettere, at få anerkendt arbejdsulykker. Det skønnes at ændringen vil medføre en højere anerkendelsesprocent, en kortere sagsbehandlingstid og deraf besparelser på området.

Det er dog ikke alle småskader, der nu skal anerkendes, og det er afgørende, om en skade kan have faktiske følger for den tilskadekomnes helbred. En let forstuvning eller forstrækning bliver således umiddelbart omfattet, mens et almindeligt blåt mærke fortsat ikke er omfattet af loven.

Ingen garanti for erstatning eller godtgørelse
Det er vigtigt at holde in mente, at selvom man får anerkendt en arbejdsulykke, betyder det ikke nødvendigvis, at man får erstatning eller godtgørelse. Betingelserne for at udbetalt erstatning som følge af en arbejdsulykke er dermed de samme som før. Dette betyder også, at der vil ske anerkendelse af arbejdsulykker, der ikke umiddelbart giver anledning til erstatning og godtgørelse. Arbejdsulykken kan også anerkendes for, at der senere kan ske opgørelse af erstatningen. Dette er særligt relevant for tilskadekomne borgere, hvor omfanget af skaden endnu ikke er klarlagt.

Endeligt medfører lovændringen en række ændringer, som sigter efter at strømline arbejdsskadesystemet og at gøre ankesystemet enklere for borgerne.

Hvis man kommer til skade på arbejdet, betyder lovændringen, at der er større sandsynlighed for at få anerkendt sin arbejdsskade, at sagsbehandlingstiden bliver kortere og at der er mindre usikkerhed, eftersom både retstilstanden og systemet bliver nemmere at gennemskue.

Simon Skødt Lauritsen, stud.jur.
12. juni 2019