Ledelsesansvar i selskaber lll
Hvem har ansvaret, når det eksempelvis går rigtig galt for en bank?
I tidligere artikler på dette sted, henholdsvis den 1. marts og den 29. marts 2016, er der blevet redegjort for dels grundlaget for det selskabsretlige ledelsesansvar dels indholdet af ledelsesansvaret, herunder formålet med at gøre erstatnings- og strafansvar gældende overfor ledelsen af en selskab.
Til illustration af hvorledes ansvaret undertider udmønter sig i konkrete sager, vil et par sager fra det virkelige liv blive omtalt i det følgende.
Erstatningsansvar idømmes når en person eller juridisk enhed har lidt et økonomisk tab, og det samtidig vurderes, at et eller flere ledelsesmedlemmer har udvist en uforsvarlig adfærd, såkaldt uagtsomhed, og på denne måde er årsag til, at nogen er lidt et økonomisk tab.
Capinordic-sagen
Fra nyere retspraksis kan nævnes den såkaldte Capinordic dom, som har fået en del omtale i medierne. Der er tale om en afgørelse fra Østre Landsret fra oktober 2015, hvor en del af ledelses i Capinordic Bank var sagsøgt for samlet kr. 400 mio. Sagsøgeren, Finansiel Stabilitet, gjorde gældende, at der generelt var udvist uforsvarlig adfærd fra ledelsens side i forbindelse med bankens kreditgivning. Ledelsen blev imidlertid frifundet, bl.a. med henvisning til den tidligere omtalte ”Business Judgement Rule”, (29. marts 2016), hvorefter bestyrelsen ikke pådrager sig ansvar for de forretningsmæssige beslutninger, som bestyrelsen træffer på et grundlag, som på tidspunktet for beslutningen fremstår forsvarligt. Reglen dækker over det faktum, at man som bestyrelsesmedlem ikke pådrager sig erstatningsansvar for alle dispositioner, der ender med at være tabsgivende for selskabet eller selskabets kreditorer.
Derimod blev de sagsøgte dømt for i 9 enkeltstående tilfælde ikke at have levet op til deres ledelsesansvar i forbindelse med kreditgivning som endte med at være tabsgivende for banken. Erstatningsansvaret blev fastsat til ca. 90 mio. kr.
Sagen er på nuværende tidspunkt anket til Højesteret, hvorfor der forventes at blive truffet afgørelse i løbet af 2017.
Memory Card Technology
En anden kendt sag fra medierne er den såkaldte ”Memory Card Technology sag”. Det erstatningsretlige opgør i sagen blev afgjort af Højesteret i 2015. Den daværende administrerende direktør i Memory Card Technology A/S var for flere år siden blevet idømt en langvarig fængselsstraf for bl.a. bedrageri ved, til brug for opnåelse af kreditfaciliteter, groft at have manipuleret med selskabets regnskaber. Dette havde stået på i en årrække op til selskabets konkurs, og spørgsmålet var herefter, om bestyrelsen havde tilsidesat sin tilsynsforpligtelse overfor direktøren. Retten nåede i den forbindelse frem til, at det har formodningen imod sig, at et selskabs direktør manipulerer med selskabets regnskaber for herved at opnå kreditmæssige fordele. Ikke desto mindre forekommer det dog. Derfor hører det med til ledelsens opgaver at være opmærksom på mulige faresignaler. Herved udtrykkes det, at et erstatningsansvar først kommer på tale, når der er konkret anledning til at foretage sig noget aktivt. Med andre ord er der pligt til at reagere, når der er konkrete faresignaler, som f.eks. revisors kritik af interne forretningsgange eller kritik af kontrolmiljøet i virksomheden som sådan.
Den tidligere bestyrelsesformand i Memory Card Technology A/S samt selskabets revisor blev herefter frifundet i Højesteret for påstanden om erstatningsansvar, idet faresignalerne ikke fandtes at have været tilstrækkeligt indlysende for hverken formanden eller revisor til at tage skridt til iværksættelse af tiltag til afdækning af de strafbare forhold.
Fusk eller sløseri
Med hensyn til ledelsens strafansvar må der overordnet set skelnes mellem de grove sager, hvor et eller flere medlemmer af selskabets ledelse har begået straffelovsovertrædelser (f.eks. bedrageri, underslæb, dokumentfalsk mv.) og de tilfælde, hvor ledelsens forsømmelse eller handlinger i sig selv er belagt med strafansvar.
For så vidt angår den første tilfældegruppe, hvor f.eks. besvigelser fører til et selskabs sammenbrud, vil der ofte efterfølgende være fokus på, om den øvrige ledelse burde have opdaget f.eks. en direktørs strafbare handlinger. Spørgsmålet er derfor om ledelsens tilsynspligt har været iagttaget. Dansk retspraksis bygger i den forbindelse på et princip om, at man som ledelsesmedlem, som udgangspunkt, er berettiget til at have tillid til såvel de øvrige personer i ledelsen, som personer i underordnede ledelsesroller, med mindre der konkret er anledning til at råbe vagt i gevær. Et eksempel herpå forelå i den netop omtalte ”Memory Card Technology sag”, hvor bestyrelsens formand og revisor som nævnt blev frifundet for erstatningsansvar.
Som et eksempel på et knapt så alvorligt strafbart forhold kan nævnes en afgørelse fra Østre Landsret i 2012, hvor en direktør og hovedaktionær i et selskab blev idømt en bøde for et ulovligt aktionærlån. En hovedaktionærs ydelse af et lån fra selskabet til sig selv er ulovligt som et aktionærlån, jf. Selskabslovens forbud mod aktionærlån. Det er selve dispositionen som er strafbelagt, og det er derfor i princippet uden betydning, at lånet efterfølgende indfries igen. Der er retspraksis for, at bøden fastsættes til 5 % af det ulovlige lån, dog således at bøden undertiden nedsættes, såfremt lånet er tilbagebetalt på domfældelsestidspunktet. I den pågældende sag fandt Landsretten imidlertid ingen formidlende omstændigheder, og bøden blev fastsat til 120.000 kr.
Verserende sager
I den kommende tid vil det retslige efterspil i sagen om den krakkede Amagerbank utvivlsomt pådrage sig stor interesse i medierne. Onsdag den 6. april 2016 var således den første af forventet op mod 160 retsdage i sagskomplekset. I sagen har Finansiel Stabilitet sagsøgt 11 tidligere medlemmer af bankens ledelse for i alt 900 mio. kr. Erstatningskravene relaterer sig til påstået tilsidesættelse af ledelsens pligter i en længere periode op til bankens endelige sammenbrud. Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke er udvist tilstrækkelig agtpågivenhed i bankens kreditgivning, hvilket førte til bankens sammenbrud i forbindelse med at flere af bankens storkunder gik konkurs.
Som tidligere nævnt er Capinordic-dommen anket, og der forventes en afgørelse fra Højesteret i løbet af 2017. Endelig kan nævnes, at erstatningssagen mod den tidligere ledelse og revision i IT Factory A/S forventes at blive indledt i 2017.
ANSVAR: Carsten Palsgaard, advokat
Den 26. april 2016