Krav for ulovlig privatkopiering – men er din færden på internettet ikke privat?
Adgang til internettet bliver efterhånden for de fleste opfattet som et basalt behov. Men hvilken grad af privatliv kan du egentlig forvente fra din internetudbyder, når eksterne parter beder om at få adgang til dine oplysninger?
Det er efterhånden alment kendt, at flere danskere har modtaget betalingskrav fra danske advokatfirmaer, der repræsenterer rettighedshavere, for at have downloadet og delt film eller serier i strid med Ophavsretsloven.
Kravet fremsættes på baggrund af oplysninger om den enkeltes adfærd på internettet, men er vores færden på internettet ikke privat, eller kan vores internetudbydere blot videregive sådanne oplysninger til advokatfirmaerne?
Teknologisk samfundsalder og retlig regulering
Vi lever i et teknologisk samfund, hvor teknologien fylder mere og mere i hverdagen. Særligt brug af internettet og de muligheder, som internettet giver, spiller en væsentlig rolle for den teknologiske udvikling.
Vores deltagelse i det teknologiske samfund er nærmest obligatorisk. Det skyldes blandt andet krav om digital postkasse, så offentlige myndigheder kan sende digitale meddelelser til os, men også som følge af vores eget frie valg, da vores genstande – lig os – er blevet afhængig af internettet. Udover smartphonen, kræver vores robotstøvsuger, smarte elmåler, bil, ovn, smart TV og alarmsystem sædvanligvis internet. Dermed er en internetopkobling nærmest blevet en menneskeret, da adgang til internet for de fleste opfattes som et basalt behov.
Den teknologiske udvikling og de risici, som den bringer, har krævet og derfor medført øget retlig regulering for det teknologiske område. Eksempelvis Databeskyttelsesforordningen, det kommende ePrivacy-direktiv og Logningsbekendtgørelsen. Den intensiverede retlige reguleringer stiller store krav til de aktører, som skal efterleve kravene indeholdt heri, da navigeringen i regelsættene kan være uhyre kompleks.
Adfærd på internettet – privat?
Det er de flestes opfattelse, at vores færden på internettet er en del af vores privatliv og derfor ikke vedkommer andre, selvom en stor del af denne færden er offentlig tilgængelig for andre internetbrugere, såsom opslag på Facebook.
De fleste er dog ikke bekendt med, at vores teleudbydere logger vores adfærd på internettet. Derfor er der altid nogen, som kigger med, når du browser internettet. Teleudbydernes logfil, der rummer vores adfærd over internet, gemmes i henholdsvis 30 dage og 1 år, hvorefter oplysningerne skal slettes.
Teleudbydernes opbevaring af oplysningerne i 1 år sker i medfør af Logningsbekendtgørelsen således, at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Formålet med opbevaringen af oplysninger udover de 30 dage, er altså begrundet i et hensyn til retsforfølgning af strafbare forhold.
Udlevering af data fra teleudbyder til advokatfirmaet
Advokatfirmaerne kan ikke fremsætte krav, medmindre der modtages supplerende oplysninger fra teleudbyderen. Det skyldes, at MaverickMonitor (et program, rettighedshavere bruger til at undersøge, spore og dokumentere ulovlig fildeling på internettet) alene kan lokalisere vores IP-adresse, ikke vores navn, adresse osv. Advokatfirmaerne er derfor nødsaget til at få koblet IP-adressen med et navn.
Din teleudbyder videregiver heldigvis ikke disse oplysninger frivilligt til advokatfirmaerne, men alene som følge af domme afsagt af Danmarks Domstole, der forpligter teleudbyderen til at udlevere oplysningerne. Uheldigvis har danske teleudbydere, og tilmed Danmarks Domstole, haft store vanskeligheder ved at navigere i lovgivningen for det digitale område, hvilket har medført, at adskillige danskeres identitet uberettiget er blevet udleveret til advokatfirmaer med henblik på fremsættelse af krav for ulovlig download og deling af film og serier.
Østre Landsrets afgørelse
I 2018 i forbindelse med en begæring fra et advokatfirma omkring udlevering af oplysninger om 4.000 danskeres IP-adresser, anfægtede to teleudbydere rigtigheden af byrettens kendelse. Det førte til, at Østre Landsret fik anledning til at tage stilling til spørgsmålet omkring udlevering af de gemte logfiler.
Landsretten fandt, at selvom rettighedshaverne ikke uden udlevering af logfilerne fra teleudbyderne kunne forfølge et eventuelt krav over for danskerne, hvis IP-adresse havde været anvendt til ophavsretskrænkelser, medførte hensynet til de enkelte danskers krav på hemmeligholdelse, at der ikke skulle ske udlevering af de opbevarede logfiler.
Landsretten lagde særligt vægt på, at logfilerne alene var i teleudbyderens besiddelse, fordi logningsbekendtgørelsen forpligtede teleudbyderen til opbevaring af logfilerne til brug for formålet; dataene kunne bruges som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Din adfærd på internettet er dermed privat, medmindre din adfærd udgør strafbare handlinger, der kan efterforskes og retsforfølges af Politiet.
Perspektivering
De teleudbydere, der har videregivet identitetsoplysningerne til advokatfirmaerne, har videregivet personoplysninger i strid med databeskyttelseslovgivningen. Det vurderes, at den enkelte dansker, som har modtaget en sådant krav, kan klage over teleudbyderens videregivelse til Datatilsynet og fremsætte krav om tortgodtgørelse over for teleudbyderen.
ERHVERVSJURA: Henrik Toft Hauge, jurist
Tirsdag den 8. oktober 2019