Krænkelse af dine persondatarettigheder – hvad nu?

Det handler ikke kun om lækkede cpr-numre, men også om grove, injurerende fremstillinger, når dine personlige oplysninger misbruges digitalt. Se hvordan du bedst forholder dig til lovovertrædelser i klummen her.

Siden 25. maj 2018 har databeskyttelse været i mediernes søgelys. Det har medført, at den danske befolkning nærmest på ugentligt basis har kunne læse om virksomheder eller offentlige myndigheders ulovlige offentliggørelse eller videregivelse af personoplysninger. Et tilfælde er blandt andet et datalæk, som skete i forbindelse med tyveri af en computer indeholdende et regneark med 20.000 borgeres CPR-nr. og andre fortrolige oplysninger fra Gladsaxe Rådhus.

Hr. og Fru Danmark vil måske finde, at førnævnte hændelse hverken er af nævneværdig eller krænkende karakter. Formodentligt, da hændelsens alvorlighed drukner i nyhedsbunken af frygtskabende journalistik samt faktummet, at de færreste føler, at deres personoplysninger er fortrolige og dermed beskyttelsesværdige, f.eks. da du ikke engang vil kunne få leveret el til dit hus, medmindre du oplyser dit CPR-nr. til dit elforsyningsselskab. Den almene følelse er derfor, at vores fortrolige personoplysninger langt af vejen er blevet allemandseje.

Ikke desto mindre opstår der til tider krænkelser af ens persondatarettigheder, som vækker foragt i et sådant omfang, at krænkelsen ikke kan bagatelliseres, hverken af ofrene eller den danske befolkning. Det er tilfældet, hvor 18 kvindelige ofre erfarede, at en 23-årig mand fra det midtjyske blev sigtet for at have lagt adskillige manipulerede billeder af de uskyldige piger op på forskellige hjemmesider, så de kom til at fremstå pornografiske.

Øget personlig beskyttelse
Krænkelsen af ens persondatarettigheder kan således variere i styrke, men hvad kan du egentlig gøre, når du befinder dig i offerrollen?

Databeskyttelseslovgivningen indeholder en mulighed for at forfølge overtrædelsen med henblik på, at få den ansvarlige idømt bøder, endda idømt fængselsstraf. Sanktioner, som har fyldt adskillige spalterækker i medierne. Muligheden rummer dog isoleret set ikke adgang til hverken erstatning eller godtgørelse til offeret, hvorfor en idømmelse alene afhjælper offerets retssikkerhedsfølelse.

Databeskyttelsesforordningens artikel 82 nævner, at ”enhver, som har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af denne forordning, har ret til erstatning”. Adgang til erstatning kræver dog, at du har lidt et økonomisk tab. Databeskyttelseslovgivningen indeholder dermed ikke en mulighed for godtgørelse for ikke-økonomisk skade, såsom psykiske mén eller den følelsesmæssige belastning, som en krænkelse har forvoldt.

Det vil i praksis sige, at det eneste civilretlige retsmiddel, der stilles til rådighed for dig i forbindelse med forfølgelse af godtgørelse for en krænkelse af dine persondatarettigheder, er tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Adgangen til tort efter denne bestemmelse modificerer det almindelige erstatningsretlige princip, hvor en skadelidt alene kan tilkendes en økonomisk erstatning, hvis skadelidte kan opgøre et økonomisk tab. Af den grund skal du ikke dokumentere et økonomisk tab, hvis du fremsætter krav om tort. Det er en forstærkelse af din personlige beskyttelse, da det er særdeles vanskeligt at føre bevis for et økonomisk tab skulle være forårsaget af en krænkelse af dine persondatarettigheder.

Niveauet varierer
Anvendelsesområdet for tort kræver at der foreligger en retsstridig krænkelse, som objektivt set er egnet til at krænke din integritet, hvor krænkelsen tillige skal være kvalificeret grov. Såfremt førnævnte betingelser er opfyldte, har du mulighed for at få tilkendt tort.

Imidlertid er niveauet for tort en uhåndterbar størrelse, da den fastsættes ud fra skøn og ikke ud fra objektive kriterier. Tortgodtgørelsens niveau kan således variere alt efter sagens konkrete omstændigheder, eksempelvis krænkelsens grovhed, og hvorvidt krænkelsen er begået forsætligt eller uagtsomt.

Overvåget i privat hjem
Retspraksis under den dagældende persondatalov er videreført ved databeskyttelsesforordningen og -loven, hvorfor afgørelserne kan være vejledende ved fastsættelsen af godtgørelsesniveauet. Til illustration kan nævnes en kommunes uberettigede videregivelse af en følsom personoplysning om et potentielt alkoholmisbrug hos en tidligere medarbejder, A, i forbindelse med en potentiel arbejdsgivers indhentning af referenceoplysninger. A blev i denne sammenhæng tilkendt en tortgodtgørelse kr. 25.000. I et andet tilfælde, hvor en arbejdsgiver havde ladet sin medarbejder overvåge fra arbejdsgiverens private hjem over en periode på 30-45 minutter, blev medarbejderen tilkendt en tortgodtgørelse kr. 25.000. Retten fandt i sagen, at arbejdsgiveren på uberettiget vis havde indsamlet følsomme personoplysninger i form af billeder af medarbejderen og overvågningen efter sin art i høj grad var krænkende. Slutteligt kan nævnes en sag, hvor politiet overlod en videooptagelse af person A og B, der var mistænkte for at have begået et tyveri, til en tv-station, der bragte optagelsen til offentlighedens kundskab i programmet ”politirapporten”. A og B blev herefter identificeret og sigtet, men sigtelsen blev senere frafaldt. I forbindelse med det efterfølgende erstatningsopgør blev A og B tilkendt kr. 10.000 i tortgodtgørelse.

Den foreliggende retspraksis viser, at der ved krænkelse af dine persondatarettigheder ikke kun er mulighed for at få erstatning, men også at få tilkendt en ikke-ubetydelig tortgodtgørelse. På den baggrund har du dermed muligheden for at bringe den ansvarlige til ansvar. Et ansvar, der således ikke kun begrænser sig til en løftet pegefinger, men tillige en økonomisk kompensation.

Har du spørgsmål i relation til persondataret er du velkommen til at kontakte LOU Advokater på telefon 70 300 500 eller personadata@lou.dk.

7. maj 2019