Kopiskraldespanden: Når bæredygtighed bliver et princip

Grænsen mellem at kopiere og lade sig inspirere af andres gode ideer kan være flydende, men opfindere af smarte produkter har flere muligheder for at beskytte deres gode ideer.

Normalt når man læser om kopisager, handler det typisk om møbler med status af designklassikere eller dyre modevarer fra et stort modehus, men det er langt fra de eneste varer, der beskyttes mod kopiering. Sø- og Handelsretten har i august taget stilling til, om en engangsskraldespand nyder beskyttelse mod kopiering. Jeg vil vende tilbage til afgørelsen senere, først vil jeg kort gennemgå de forskellige beskyttelsesmuligheder.

Der findes forskellige muligheder for at beskytte sit produkt. Har man fået en god ide, kan ideen måske patenteres eller beskyttes som en brugsmodel. Har man fundet på et godt navn eller logo kan det måske beskyttes som et varemærke. Hvis man har opfundet noget med en særlig fremtoning, kan det være beskyttet af ophavsretsloven eller designbeskyttes. Endelig er der så beskyttelsen i markedsføringsloven mod produktefterligninger. Det fremgår af markedsføringsloven § 3, at erhvervsdrivende skal overholde god markedsføringsskik. Begrebet god markedsføringsskik indeholder et værn mod produktefterligninger. Det betyder også, at man ikke som konkurrent må kopiere en anden virksomheds produkt – også selv om det ikke nyder en særlig beskyttelse f.eks. som patent. Selvom det lyder godt for en opfinder, skal man være klar over, at markedsføringslovens værn mod produktefterligninger oftest er begrænset til slaviske eller meget nærgående efterligninger, og der skal ikke være mange forskelle mellem det oprindelige produkt og ”kopien”, førend der ikke er tale om en produktefterligning. Dernæst skal man være opmærksom på, at der er en undergrænse for, hvornår et produkt nyder beskyttelse efter markedsføringsloven. Er der tale om meget simple produkter eller produkter, hvis udformning alene er bestemt af produktets funktion, vil produkterne typisk ikke være beskyttet af produktefterligningsværnet i markedsføringsloven. Produktet skal have en form for særpræg på den ene eller anden måde for at opnå beskyttelse. Det betyder, at produktet har en mulighed for at skille sig ud fra andre konkurrerende produkter på markedet. Det er den markedsposition, som det krænkende produkt forsøger at udnytte, og som søges beskyttet med markedsføringsloven.

Skraldespand af pap
Som nævnt tidligere tog Sø- og Handelsretten i august måned tage stilling til, om en skraldespand var omfattet af værnet mod produktefterligninger i markedsføringsloven. Skraldespanden var en Dropbucket, som de fleste måske kender fra diverse festivaler og koncerter. Skraldespanden er en engangsskraldespand, der er produceret i genbrugspap. Den kommer sammenfoldet og kan foldes ud til en pyramide, hvor toppen mangler. Desuden er der håndtag i toppen af skraldespanden, så den er nem at flytte. Typisk bruges skraldespanden også til markedsføring, da det brune genbrugspap og størrelsen gør den velegnet som reklamesøjle. Dropbucket produceres i 4 størrelser, hvor den største bruges på festivaler mv., mens den mindste bruges som bordskraldespand på restauranter. Da Dropbucket blev lanceret vandt den forskellige produkt- og iværksætterpriser.

Producenten af Dropbucket opdagede, at en restaurantkæde anvendte en lignende bordskraldespand og spørgsmålene under retssagen var derfor, om Dropbucket var omfattet af beskyttelsen mod produktefterligninger i markedsføringsloven og hvis ja om der forelå en krænkelse, og hvad skulle det i givet fald koste. Sø- og Handelsretten startede med at fastslå, at skraldespanden efter en samlet vurdering var omfattet af produktefterligningsværnet i markedsføringsloven. I den forbindelse blev der lagt vægt på, at Dropbucket engangsskraldespand var en nyskabelse og et unikt produkt på markedet på lanceringstidspunktet, og at skraldespanden var en kommerciel succes, ligesom der formentlig blev lagt vægt på den simple designmæssige form: En overskåret pyramide, som giver et særligt udtryk og som formentlig ikke var sædvanligt inden for skraldespande.

Herefter udtalte Sø- og Handelsretten, at restaurantkædens skraldespand stort set var en slavisk efterligning. Den lignede altså i så høj grad Dropbucket, at der ville kunne ske forveksling mellem de to. Det skal bemærkes, at retten i forbindelse med vurderingen lagde vægt på, at restaurantkæden havde fået en vareprøve på Dropbucket, og dermed havde brugt Dropbucket som forbillede til sin egen skraldespand.

På denne baggrund var betingelserne i markedsføringsloven opfyldt og restaurantkæden blev dømt til at betale vederlag for udnyttelsen med i alt 137.500 (restaurantkæden havde tidligere betalt 87.500, og skulle altså betale yderligere 50.000). Retten fastsatte beløbet efter en meget konkret vurdering. Hvis man skal sige noget om økonomien i sagen, har det formentligt isoleret set ikke har kunnet betale sig for Dropbucket at føre sagen. Men sådanne sager bør måske også i højere grad ses som en beskyttelse af egne rettigheder, og at man som rettighedshaver principielt ikke vil tillade kopier – i modsat fald risikerer man som rettighedshaver en dag at stå med et udvandet produkt, der sælges af konkurrenterne, hvilket indlysende er katastrofalt for opfinderen.

KOPI: Nicolai Bødker Huus, advokatfuldmægtig
25. september 2018