Konkurs – kun en afslutning eller også en ny start?

Når en virksomhed i selskabsform – ApS eller A/S – går konkurs, er det ofte ensbetydende med en brat afslutning på mange års hårdt arbejde og mange drømme og forhåbninger for personerne bag.

Virksomheden kan gennem en årrække have opbygget gæld til leverandører, SKAT og ofte også til ejerkredsen bag. Som direktør og måske ejer er en konkurs derfor forbundet med mange bristede forhåbninger om at se virksomheden bestå og trives, samtidigt med de mange gældsposter kan synes uoverskuelige.

Den realistiske og dårlige nyhed i tilfælde af en konkurs for en virksomhed drevet som ApS eller A/S er, at det naturligvis er slut med at drive virksomheden videre i den eksisterende form, og at man som direktør og ejer bag kommer til at skuffe en masse mennesker omkring sig. Det være sig i form at leverandører, der ikke får deres penge, eller det være sig i form af kunder, der ikke får deres varer eller byggeri som ellers lovet.

Den gode nyhed er dog, at konkursen ikke kun er enden på en virksomhed – men den også kan være starten på en ny. Og det endda med de samme personer bag, samme ansatte og under samme navn.

Når et selskab går konkurs, udpeger skifteretten en advokat til at varetage konkursboet – en kurator. Denne bliver udpeget af skifteretten på forslag af kreditorerne – eller hvis selskabet selv har indgivet konkursbegæringen, på forslag af selskabet selv. Det kan blot ikke være selskabets egen sædvanlige advokatforbindelse, men det skal derimod en advokat, der ikke er inhabil.

Efter konkursen skal kurator søge at få solgt alle selskabets aktiver – både store og små, og både materielle aktiver som varelager og maskiner som immaterielle aktiver som varemærker og firmanavn. Ofte vil køberskaren for aktiverne være ganske begrænset, og hvis det hele ikke skal ende på auktion og sælges til spotpriser, er det konkursramte selskabs gamle ledelse og ejerkreds meget ofte det bedste bud på en køber.

Ledelsen i det konkursramte selskab kan dermed efter en konkurs købe alle de nødvendige aktiver til om ikke spotpriser så i hvert fald til meget rimelige beløb og få en god start på at drive virksomheden videre i et nyt selskab oprettet til lejligheden. Medarbejderne vil typisk også følge med over i de nye selskab, så produktionen kan fortsætte.

Derimod flytter gælden ikke med, når man køber aktiverne ud af et konkursramt selskab.

Og dog – for i juraens verden skal man altid læse det med småt. Har ledelsen eller ejerkredsen eksempelvis kautioneret eller stillet pant for det konkursramte selskabs gæld, hæfter de naturligvis stadig. Og har medarbejderne løn eller pension til gode på konkurstidspunktet, skal man også passe lidt på, så det ikke blot flyttes over i det nye selskab. Den største gældspost er jo ofte moms og skat, og de flytter som absolut hovedregel ikke med over efter en konkurs.

Hvis alt derfor går optimalt i forbindelse med en konkurs, kan virksomheden fortsættes i et nyt selskab med de samme ejere, de samme opgaver og det samme navn. Det nye selskab skal på den ene side finde midlerne til at frikøbe de nødvendige aktiver hos konkursboet, men på den anden side slipper virksomheden af med alt gammel gæld – herunder måske i høj grad moms og skat – og ikke mindst har man dermed bevaret arbejdspladserne for de ansatte.

Lars Berg Dueholm, advokat.
10. dec. 2018