Køb af julegaver over internettet: Pas på kopivarerne

Julen nærmer sig, og det samme gør juleindkøbsræset. Her i artiklen kan du læse mere om, hvad din retsstilling er, hvis den julegave, som du har købt over internettet, viser sig at være en kopivare.

Køber du julegaver over internettet er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt der er tale om en kopivare. Dit pengeinstitut er nemlig berettiget til at nægte en såkaldt charge-back, hvis du som forbruger har købt en kopivare.  Dette slog Sø- og Handelsretten fast i en afgørelse afsagt tilbage i december 2016.

Afgørelse fra Sø- og Handelsretten
Sagen vedrørte to køb af i alt fem par Nike-sko over internettet.  Efter køber havde betalt for skoene, og beløbene var blevet trukket fra købers konto, fik køber besked om, at Nike Denmark ApS havde anmodet SKAT om at tilbageholde tre ud af de fem par sko, idet der var tale om varemærkeforfalskning. De resterende to par Nike-sko, der var bestilt separat via en anden hjemmeside, blev ikke stoppet i tolden, men sendt til køber, som ved kontakt til Nike Denmark ApS fik oplyst, at der for så vidt angik disse to par også var tale om kopier af Nikes originale sko.

Køber sendte herefter skoene til Nike Denmark ApS og kunne derfor ikke sende skoene til sælger mod at få købesummen retur. Køber anmodede derfor sit pengeinstitut om at få pengene for de fem par sko retur, men pengeinstituttet afviste tilbageførsel af beløbene. Køber var ved sit køb af skoene uvidende om, at der ikke var tale om originale sko, men derimod en kopivare.

Sø- og Handelsretten gav pengeinstituttet medhold i, at det var berettiget til at nægte at tilbageoverføre beløbene. Dette blev begrundet med, at de tre par sko tilbageholdt af SKAT dels ikke kunne anses for leveret, dels fandtes køber at bære risikoen for, at skoene ikke lovligt kunne indføres i landet. Leveringen af de resterende to par sko kunne ikke anses for en såkaldt manglende levering på trods af, at der var tale om kopivarer og dermed også en mangelfuld vare.

Køber fik således ikke dækket sit tab, idet reglen om charge-back ikke fandt anvendelse i det konkrete tilfælde.

Hvornår har forbrugeren ret til charge-back?
Begrebet charge-back forstås i almindelighed som en forbrugers ret til at få penge tilbageoverført eller som bankens mulighed for at undlade at gennemføre en betaling. Som det fremgår af den foran omtalte afgørelse fra Sø- og Handelsretten er det dog ikke altid givet, at en forbruger kan kræve pengene tilbageoverført til sin konto. En række betingelser skal være opfyldt.

Det følger af § 112 i betalingsloven (tidligere § 74 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge), at en forbruger er berettiget til charge-back, hvis 1) der er trukket et beløb større, end der er aftalt, 2) den bestilte vare ikke er leveret eller 3) en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret påberåbes. Forbrugeren skal særligt være opmærksom på nuancerne i nr. 2, for hvad betyder det egentligt, at en vare ikke er blevet leveret?

Afgørende er, om der i det konkrete tilfælde er sket levering ud fra det almindelige køberetlige leveringsbegreb. Det betyder med andre ord, at når en vare bliver tilbageholdt af toldmyndighederne, fordi der er mistanke om en kopivare, vil levering ikke blive anset for at have fundet sted. Lovgiver har i dette særlige tilfælde valgt at lade køber bære risikoen for, at en vare lovligt kan indføres i landet.

Derudover betyder betingelsen om manglende levering, at en forbruger ikke kan påberåbe sig retten til charge-back, når det leverede er mangelfuldt, eksempelvis i form af en kopivare, idet der jo netop i dette tilfælde rent faktisk er sket levering.

Når der er tale om levering af kopivarer (varemærkeforfalskning), vil forbrugeren således ikke nyde nogen særlig beskyttelse, og forbrugeren må som følge deraf selv bære det tab, som købet af har medført.

Hvornår foreligger der varemærkeforfalskning og hvad er konsekvensen deraf
Juridisk vil en varemærkeforfalskning blive vurderet ud fra reglerne om varemærkekrænkelse. Der kan enten foreligge en varemærkekrænkelse, når der foreligger såkaldt dobbelt identitet, dvs. anvendelse af identiske mærker for identiske varer, når der foreligger forveksling, dvs. lighed mellem de pågældende varer, eller når der foreligger velkendthed, dvs. det varemærke, der krænkes, er velkendt.

Hvert tilfælde indeholder en række yderligere betingelser, men helt overordnet kan det anføres, at grundprincippet i varemærkeretten er at give rettighedshaveren eneret til at forbyde andre at gøre erhvervsmæssigt brug af et ethvert tegn, der er forvekseligt med rettighedshaverens varemærke.

Varemærkeretten er så at sige en såkaldt forbudsret, og en konstateret krænkelse vil derfor som udgangspunkt medføre et forbud mod at sælge den pågældende vare sammen med et påbud om at destruere varen. Sælger kan videre som konsekvens af varemærkekrænkelsen i grove tilfælde ifalde bødestraf eller fængselsstraf, ligesom sælger kan blive pålagt at betale et rimeligt vederlag og erstatning til rettighedshaveren.

Køb af julegaver over internettet bør derfor foretages med en vis forsigtighed, idet rettighedshaveren har ret til at påberåbe sig destruktion af kopivaren, og køberen på trods af god tro ikke som udgangspunkt kan påberåbe sig bestemmelsen om charge-back, hvis det viser sig, at varen er en kopivare.

JURA: Camilla Moe Thorup, advokatfuldmægtig
Den 3. december 2019