Julehjælpen kan være dyrekøbt
Virksomheder, der oplever den glædelige ting, at der er særlig travlhed op til jul, kan få ubehagelige overraskelser. Den ekstra julehjælp i form af korttidsansættelser kan vise sig at være en bekostelig affære.
Hvad er aftalt? Når juletravlheden sætter ind hos butikker og restaurationer, er det helt sædvanligt, at der ansættes juleassistance i form af korttidsansatte medarbejdere. Der er mange ting, der kan gå galt i den forbindelse, og som man som erhvervsdrivende bør være opmærksom på.
Rent ansættelsesretligt skal man være opmærksom på at få ansættelsesbeviserne på plads.
Man har som arbejdsgiver først pligt til at udarbejde et ansættelsesbevis til en medarbejder efter Ansættelsesbevisloven, hvis medarbejderen skal være ansat i mere end en måned. Men af bevismæssige årsager er det en rigtig god idé at få lavet ansættelsesbeviset i god tid og få medarbejderens underskrift på kontrakten – også selvom det egentlig var meningen, at ansættelsesforholdet skulle vare i kortere tid end en måned.
Hvis der opstår uenighed om, hvad der er aftalt, vil det i langt de fleste tilfælde væ re lønmodtageren, der trækker det længste strå. Det kan eksempelvis være situationen, hvor butiksindehaveren mener, at det var aftalt, at ansættelsesforholdet var tidsbegrænset, så medarbejderen skulle fratræde efter januarudsalget midt i januar.
Hvis en sådan aftale ikke er kommet på skrift, vil medarbejderen sandsynligvis kunne få medhold i et krav om et opsigelsesvarsel med fuld løn efter Funktionærloven. Hvis varslet kommer midt i januar, vil butiksindehaveren skulle betale løn for februar måned.
Bliver medarbejderen syg?
En anden dyr situation, der kan opstå, er, hvis en medarbejder bliver syg. Har restauranten ansat en ekstra opvasker i julefrokostsæsonen, og vedkommende har arbejdet i mere end otte uger, så er der optjent ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Arbejdsgivers betalingsforpligtelse kan strække sig udover ansættelsesforholdet, da der skal betales sygedagpenge under medarbejderens første 30 sygedage, uanset om ansættelsesforholdet er ophørt i mellemtiden.
Kan det blive værre?
Ja, hvis man eksempelvis ansætter en udenlandsk medarbejder, eksempelvis en studerende.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at en udenlandsk studerende, der kommer fra et land uden for EU/EØS-landene, formentlig ikke har en almindelig arbejds- og opholdstilladelse. Med en opholdstilladelse, der giver ret til studieophold i Danmark, vil den studerende kunne arbejde lovligt op til 15 eller 20 timer om ugen i et studiejob alt efter, hvornår opholdstilladelsen er givet.
Arbejdstilladelsen kan også være begrænset til en bestemt arbejdsgiver. Hvis medarbejderen bare i én enkelt uge kommer over det lovlig timetal, er der tale om arbejde i strid med Udlændingeloven. Som arbejdsgiver er man ansvarlig for at undersøge, om man beskæftiger medarbejdere uden arbejdstilladelse. Overtrædelse af reglerne i Udlændingeloven straffes ret hårdt. Udgangspunktet for udmålingen af bøden til arbejdsgiveren er 10.000 kroner pr. måned for hver af de ulovlige medarbejdere, og der er set eksempler på bøder højere end en kvart million.
Det er ikke nok at tjekke, om medarbejderen har et skattekort. Sådan et kan man godt få, selv om man kun har tilladelse til at arbejde i begrænset omfang i Danmark. Så hvis man ikke er opmærksom som arbejdsgiver, kan juleassistancen vise sig at være blevet købt for dyrt.
JULEASSISTANCE, Nikolaj Nikolajsen, advokat.
Den 18. december 2015