Hvordan beviser man, at e-mail er modtaget?

Vi lever i en stadigt mere og mere digital tidsalder, hvor de nye hurtigere digitale kommunikationsformer vinder frem. Brevpost er i mange henseender en uddødende race, der må vige for blandt andet e-mailen. Det er langt hurtigere, nemmere og billigere at sende en e-mail, end et almindeligt brev, men hvordan kan man være sikker på, at e-mailen er nået frem, og hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den er kommet frem eller ej, hvordan kan det så afgøres?

I 2010 blev det anslået, at der var 1,88 millarder e-mailbrugere, og at der i gennemsnit blev sendt 262 milliarder e-mails hver dag på landsplan[1].Omkring 90 procent af alle de sendte e-mails er spam. De fleste har mere end en e-mailkonto, som oftes både en arbejdsmail og en privat mail, og antallet af e-mailkonti er derfor anslået til at være ca. 2,9 milliarder. Dette medvirker, at der lander ca. 10 mails i din indbakke om dagen.

Bevisbyrden
Som jurastuderende er et af de gode råd man ofte giver videre til venner og bekendte, at de bør få aftaler på skrift. Det styrker beviset for, hvad der er aftalt, hvis der opstår tvivl, og en e-mail er i mange henseender et lige så gyldig som bevis, som en underskrevet aftale.

I civile sager, hvor begge parter er private, er det som udgangspunkt sagsøgeren, der skal løfte bevisbyrden. Det vil sige, at det er den der anlægger sagen, anklager den anden om man vil, der skal bevise, at den sagsøgte part er skyldig. Den sagsøgte er altid uskyldig indtil det modsatte er bevist. Dette er et helt grundlæggende hensyn inden for retsplejen, da det vil virke urimeligt, at pålægge en person, at skulle løfte bevisbyrden for ikke at være skyldig.

”Kommet frem”
Den juridiske definition af, hvornår et tilbud er kommet frem til modtageren er fastssat i aftalelovens § 2, stk. 1, hvor det fremgår at: ”Har tilbudsgiveren fastsat en frist for antagelse af tilbudet, må antagende svar være kommet frem til ham inden fristens udløb.”.

Det væsentlige er således, hvornår det pågældende tilbud er ”kommet frem” til modtageren. Dette kaldes også for fremkomststidspunktet. Hvornår et tilbud kan anses for, at være ”kommet frem”, kan i korthed forklares således, at det må antages, at være kommet frem, når det er nået så vidt, at tilbudsgiveren under normale forhold vil have lejlighed til at gøre sig bekendt med indholdet. Et brev, som er nedlagt i adressatens brevkasse, må derved være kommet frem, i og med at adressanten har mulighed for, at gøre sig bekendt med indholdet. Det er ligegyldigt, hvorvidt modtageren har tjekket sin postkasse eller ej.

Hvis et brev er lagt i en forretnings brevkasse efter den almindelige kontortid, anses det dog først for, at være kommet frem ved næste kontortids begyndelse, hvis det da ikke faktisk er læst forinden. Dette kaldes for kontortidsreglen. Selv om modtageren kan kontaktes på e-mail eller via. telefax, gælder kontortidsreglen stadigvæk.

Den praksis der danner baggrund for aftalelovens definitoner af, hvornår et tilbud er kommet frem, er bygget på ældre kommunikationsformer, såsom brevet og telefaxen. Med udbredelsen af e-mailen er der imidlertid kommet en udvidelse af fortolkningen af aftaleloven, sådan at denne nu også dækker e-mails.

Modtaget af adressatens server
En e-mail anses for at være kommet frem, når den er modtaget af adressatens server. Hvilken postbakke e-mailen modtages i har ingen betydning, og man kan derfor ikke undskylde sig med, at e-mailen var modtaget i ”spam” postbakken[2].

Der foreligger ikke i praksis tvivl om, hvornår en e-mail er modtaget, men hvordan det bevises, at en e-mail er modtaget, hvis modtageren nægter at have modtaget den, er dog straks sværere. Har modtageren slettet e-mailen, bliver det påstand mod påstand. Det er endnu så ny en problemstilling, at det ikke selvstændigt har været grundlag for behandling ved domstolene og det er derfor endnu ikke afgjort i praksis.

Gode råd
Henset til bevisværdien af en e-mail bør man dog forsøge, i videst muligt omfang, at sikre sig, bevis for at e-mailen er modtaget. Dette kan blandt andet gøres ved at anmode om en  kvittering for, at mailen er læst. Dette kan gøres i mailsystemet Outlook, ved at vælge ”indstillinger” i menubjælken, og herefter sætte hak i rubrikken ”anmod om kvittering, når meddelsen er modtaget”. Har man anmodet om en kvittering for, at mailen er læst, og modtaget denne, så vil det styrke beviset for, at mailen er modtaget. Tilsvarende er det også muligt, at anmode om en kvittering for, at mailen er læst. Modtageren af mailen har dog mulighed for, at afvise anmodningen.

Mange større virksomheder har en automatisk besked, der bliver sendt, når de har modtaget en henvendelse fra en kunde. Denne kan også være nyttig at gemme, da den kan bevise, at e-mailen er modtaget på deres server.

Det er også en mulighed, at anmode modtageren om, at bekræfte modtagelsen af e-mailen med det samme. Kommer det senere til en juridisk tvist, vil man således have en gyldig tilkendegivelse på modtagelse af e-mailen.

JURA: Lars Berg Dueholm, advokat og Trine Blicher Jørgensen, stud.jur.
Den 4. oktober 2016