Hvad sker der, når man ikke kan betale sine regninger?

Manglende evne til at betale regningerne kan skyldes flere forskellige ting. Ofte kan tingene løses mere hensigtsmæssigt ved tidlig kontakt til rådgivere eller bank.

Det sker desværre, at der er erhvervsdrivende, som ikke har tilstrækkelige midler til at betale deres regninger.

Dette kan skyldes mange årsager; at en debitor har pengeproblemer, at konjunkturerne har ændret sig pga. udefrakommende hændelser, at der ikke har været et tilstrækkelig fokus på likviditeten i virksomheden osv.

Uanset hvad årsagen er, så er der behov for – i den situation – at der tages hånd om tingene og sker en analyse af, hvordan forholdene evt. kan løses.

I en del tilfælde er der desværre sket det, at virksomheden har benyttet sig af ”strudsemetoden” og stukket hovedet i busken, indtil man står på en meget brændende platform, således at der reelt ikke er andre muligheder end konkurs.

Hvis virksomheden henvender sig i tide til relevante rådgivere eller bank, så vil der derimod tit være gode muligheder for at finde en løsning.

Frivillig aftale med kreditorer eller bank om henstand:
Hvis der er likviditetsmæssige udfordringer, og man henvender sig i god tid til sin bank, så vil der nogle gange kunne aftales en løsning, hvor man enten forhøjer kreditrammen midlertidigt eller udskyder nogle afdrag og dermed letter presset på likviditeten i en periode.

Nogle gange er der også andre enkeltkreditorer end banken, der er meget væsentlige. Eksempelvis ses det ofte, at SKAT har en del penge til gode i nødlidende virksomheder. I sådanne situationer vil man også ofte kunne aftale en afviklingsordning på det skyldige beløb, eksempelvis med månedlige afdrag over nogle måneder.

Frivillig aftale om akkord:
Hvis likviditetsmanglen og underbalancen i en virksomhed er meget stor, kan det nogle gange være nytteløst at ”nøjes” med en udskydelse eller månedsvis afvikling af gælden som nævnt ovenfor.

I stedet kan det så være nødvendigt, hvis virksomheden skal overleve, at forsøge at lave en akkord med sine kreditorer.

I nogle tilfælde – hvis der kun er meget få store kreditorer – og herudover et større antal mindre kreditorer – kan det give god mening at forsøge at lave en aftale om akkord med de store kreditorer.

Hvis der er mange større kreditorer i en virksomhed så kan det være vanskeligt at lave en frivillig aftale om akkord, da det kræver, at alle de kreditorer, der skal akkorderes, skal acceptere dette. Er der derfor blot én af disse, der ikke vil være med, så falder hele det frivillige akkordforslag til jorden.

En aftale om frivillig akkord kan evt. være kombineret med, at der sker indbetaling af ny/supplerende kapital i virksomheden, ligesom der evt. kan indtræde nye medejere.

Ovennævnte modeller med aftale om henstand eller akkord vil være dem, der giver mindst ”støj” overfor omverdenen. Men vil omvendt – i den situation hvor der tilføjes nye midler eller indtræder ny medejer – være mere risikofyldt som følge af, at der kan være krav, der ikke er oplyst eller bekendt, og som fortsat kan ”vælte” virksomheden. Ift. nye midler vil denne risiko dog kunne afhjælpes helt eller delvist ved at etablere panter til sikkerhed for tilbagebetaling af disse.

Rekonstruktion af selskabet via Skifteretten – videre drift i samme selskab:
I nogle situationer står det klart, at virksomheden ikke kan fortsætte i sin nuværende form – ej heller selv om der laves de tiltag der er nævnt ovenfor.

En rekonstruktion i Skifteretten indebærer, at der – ligesom i de tidligere regler vedr. betalingsstandsning – sker ”parkering” af alle tilgodehavenderne mod virksomheden, således at der er tid til og mulighed for at drifte virksomheden videre i en periode og få overblikket over dels omfanget af krav mod virksomheden, dels virksomhedens evne til at generere et overskud på driften.

En rekonstruktion kræver, at der er likviditet til at drive virksomheden fremadrettet. Dette vil der normalt være, hvis der løbende indkommer (ikke uvæsentlige) betalinger fra virksomhedens debitorer. Er debitorerne pantsat vil det derimod være nødvendigt at indgå aftale med panthaver om, at (en del af) indkomne debitorer på trods af pantet alligevel anvendes i den fremadrettede drift (evt. mod at panthaver opnår tilsvarende pant i de nye debitortilgodehavender).

En rekonstruktion kan vare i alt fra nogle få uger til flere måneder. I denne periode vil virksomheden ”offentligt” være i rekonstruktion.

Hvis rekonstruktionen går igennem, så vurderes alle aktiver til going værdi, og der fastsættes typisk på baggrund heraf en dividende til de usikrede kreditorer, enten på én gang eller afdragsvis over en nærmere fastsat periode.

En rekonstruktion kan kun blive vedtaget, hvis et flertal af de usikrede kreditorer (efter beløb) stemmer for dette.

Konkurs:
Hvis de ovenfor nævnte muligheder ikke kan anvendes, så vil virksomheden i stedet gå konkurs.

Dette vil give maksimalt ”støj” overfor omverdenen og medfører, at virksomhedens værdi reduceres markant.

Tit vil det dog – på trods af konkursen – være muligt at sælge virksomheden til en ny ejer og dermed redde arbejdspladser. Den reducerede pris vil dog ofte medføre, at den hidtidige ejer af virksomheden kommer til at stå tilbage med en restgæld, enten overfor en række af kreditorer eller overfor et pengeinstitut pga. en kautionsforpligtelse.

Opsamling:
Som det fremgår er der flere muligheder i den situation, hvor det kniber med likviderne i en virksomhed, hvis ellers virksomhedsejeren sørger for at handle i tide. Hvis man afventer for længe – hvilket desværre tit er tilfældet – så er der reelt ikke andre mulighed end en konkurs.

ØKONOMI: Lars Møgelvang Hansen, advokat
20. november 2018