Har du taget stilling?

Arveregler er komplicerede men vigtige, hvis du ønsker at sikre dine efterladte. Arveloven kan ramme hårdt efter et dødsfald.

Det eneste, vi ved med sikkerhed her i livet, er, at vi alle skal herfra en dag. Alligevel er der mange af os, der ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med arven efter os den dag, vi dør. Det typiske svar på, hvorfor man ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med arven, er, ”hvis der er 50 øre tilbage, så er det fordi, jeg har regnet forkert”. Hvad nu, hvis du rent faktisk har regnet forkert? Eller hvad nu, hvis du ikke lever så længe, som du forventer? Ingen af os ved, hvornår vi skal herfra, så for din egen og dine arvingers skyld bør du tage stilling, inden det er for sent.

Mange ægtefæller med fællesbørn tror, at de er sikret uden testamente, fordi man kan hensidde i uskiftet bo med fællesbørn uden deres samtykke. Men hvad, hvis boet skal skiftes, f.eks. fordi den længstlevende ønsker at gifte sig igen? Eller hvad, hvis børnene mener, at man bruger for mange penge, og man bare gerne vil skifte med dem for at få fred fra dem? Grundene til at skifte boet kan være mange, men hvis man ikke har oprettet et testamente, så skal man aflevere en alt for stor del til børnene, og dermed kan længstlevende stå i en situation, hvor det reelt ikke er muligt at skifte boet.

Arven efter førstafdøde fordeles efter loven (det vil sige uden et testamente) med 1/2 til ægtefællen og 1/2 til børnene. I en typisk situation med fælleseje bliver resultatet derfor, at den længstlevende ved et skifte får 3/4 af fællesformuen, fordi det jo kun er afdødes halvdel af fællesejet, der skal deles. Børnene får 1/4 af fællesformuen.

Lotteri for børnene
Hvis der er oprettet et testamente, hvor ægtefællerne testamenterer mest muligt til hinanden, kan man ændre på denne fordeling. Der gælder dog nogle regler i forhold til tvangsarv, som man ikke kan komme uden om. 1/4 af det, man efterlader sig, er tvangsarv, mens man selv kan disponere over 3/4 af formuen. Det svarer til, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan modtage i alt 15/16 af fællesformuen. Der er altså tale om en betydelig forskel på, om man har oprettet testamente eller ej.

Værre er det, hvis der er tale om såkaldte særbørn i ægteskabet. For at man kan sidde i uskiftet bo, kræves det, at særbørnene giver samtykke hertil. Børnene skal være over 18 år for selv at kunne give samtykke. Er de over 18 år, kan man indhente deres samtykke på forhånd, altså inden den første af jer afgår ved døden. Har man ikke oprettet et testamente, og har man ikke indhentet forhåndssamtykker til uskiftet bo, risikerer længstlevende at skulle aflevere 1/4 af den fælles formue til særbørnene, hvilket for langt de fleste ikke er muligt, da formuen oftest henstår i fast ejendom. Derudover skubber man 1/4 af den samlede formue fra førsteafdøde til længstlevende, hvilket resulterer i, at længstlevendes børn i den sidste ende modtager mere i arv end førsteafdødes børn – selvfølgelig under forudsætning af, at længstlevende ikke har forbrugt pengene. Der bliver således tale om et lotteri for børnene, hvem, der dør først eller sidst. Man bør derfor tage stilling til, hvad der skal ske både i første led, altså hvad der skal ske med arven efter førsteafdøde, men også tage stilling til, hvad der skal ske i andet led, altså med arven efter længstlevende.

Del med fraskilte
Endvidere bør man tage stilling til, hvad der skal ske med arven til ens børn. Skal de ”dele” den med deres ægtefæller, hvis de bliver skilt fra ægtefællerne? De fleste vil nok svare nej til dette spørgsmål, men hvis ikke andet er bestemt i testamentet, så vil den modtagne arv tilhøre børnene som formuefællesskab og dermed skulle deles i tilfælde af deres skilsmisse.

Der er herudover mange andre spørgsmål at tage stilling til, f.eks. hvem af børnene skal drive selskabet videre ved din død? Hvem skal arve sommerhuset? Skal indboet fordeles på en bestemt måde? Skal et af børnene forfordeles? Skal børnebørnene have noget af arven direkte? Må længstlevende kunne ændre testamentet, efter førsteafdøde er død? Skal det, som længstlevende modtager i arv efter førsteafdøde, være særeje? Skal der indsættes bobestyrer, eller kan arvingerne klare det selv? Skal børnene testamenteres væk i tilfælde af, at både mor og far dør, inden børnene bliver 18 år? Skal der indsættes en velgørende organisation til at arve, eventuelt således, at der kan spares penge i boafgift for arvingerne, hvis der er tale om såkaldte dyre arvinger? Hvem skal have udbetalt forsikring og pensioner i tilfælde af dødsfald? Spørgsmålene er mange flere end ovennævnte, men det er vigtigt at tage stilling, før det er for sent.

Tag stilling
Måske er svarene på spørgsmålene, at man ønsker, at det bare skal følge arvelovens regler, og at der dermed ikke skal oprettes testamente, men det kræver, at man har gennemtænkt alle spørgsmålene, forinden man kan tage endeligt stilling til det.

Når man ligger i graven, er det for sent.

Janni Norup, advokat
Den 12. august 2015