Handler op til konkurs øger risikoen for omstødelse

Direktør kunne ikke købe biler af selskab og modregne købesummen i sit tilgodehavende i selskabet.

Når økonomien skranter på en sådan måde, at det er nødvendigt at indlevere begæring om konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, så findes der en række regler, som har til formål at forhindre, at aktiverne hos den nødlidende skyldner ikke forud for insolvensbehandlingen forsvinder andre steder hen.

Bl.a. findes der følgende regel i konkurslovens § 67:
”Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt, hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.
Er sådan betaling sket til fordel for skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved betalingen blev insolvent.”

Fristdagen er den dag, begæringen om konkurs, rekonstruktion eller gældssanering blev indleveret til Skifteretten.

Vestre Landsret har i en nyere dom taget stilling til den situation, hvor et selskabs direktør kort før en konkurs havde solgt nogle biler til sig selv på en sådan måde, at direktørens tilgodehavende i selskabet var blevet nedbragt ved modregning.

Et par måneder inden et selskab gik konkurs den 16. juni 2016 havde selskabets direktør et tilgodehavende i selskabet på kr. 473.000 for manglende lønbetaling. Den 15. april 2016 købte direktøren to biler og en trailer af selskabet for i alt kr. 80.000 samt et tilgodehavende som selskabet havde mod direktørens stedsøn for kr. 96.750. Købesummerne på i alt kr. 176.750 blev betalt ved, at direktøren modregnede i det tilgodehavende han havde mod selskabet, således at han herefter havde kr. 296.250 til gode i løn.

Kurator i konkursboet anlagde en omstødelsessag mod direktøren med påstand om betaling af kr. 176.750, idet kurator gjorde gældende, at der var tale om betaling med usædvanlige betalingsmidler, og at betalingen ikke fremstod som ordinær, jf. Konkurslovens § 67. Direktøren gjorde gældende, at selskabet ikke var insolvent på det tidspunkt, han købte bilerne og fordringen mod stedsønnen, idet selskabet kun efterfølgende var blevet erklæret konkurs, fordi banken havde lukket for kassekreditten på grund af en tvist med et familiemedlem til direktøren. Direktøren gjorde herudover gældende, at han tidligere havde handlet biler med selskabet, at handlen skete som et led i en omstrukturering, og at den derfor var forretningsmæssigt begrundet.

Omstødelsessag mod direktør
Vestre Landsret fandt, at overdragelsen af aktiverne i forbindelse med modregningerne måtte sidestilles med betalinger med usædvanlige betalingsmidler, der ikke fremtrådte som ordinære. Overdragelsen af aktiverne var derfor omstødelig.

Retsvirkningen af omstødelse er, at den begunstigede (her direktøren) skal fralægge sig den berigelse han har opnået, dog ikke mere end boets tab. I den konkrete sag blev direktøren derfor frifundet for så vidt angår fordringen mod stedsønnen, idet Vestre Landsret lagde til grund, at stedsønnen, som boede på Filippinerne, ikke havde nogen mulighed for at betale sin gæld til selskabet. Da konkursboet derved ikke havde lidt noget tab vedr. fordringen, skulle direktøren alene betale de kr. 80.000 for bilerne og traileren til konkursboet.

Dommen er et eksempel på, at det er forbundet med væsentlig risiko at foretage handler kort før der indledes insolvensbehandling ved skifteretten, og at dette så meget desto mere gør sig gældende når der handles med nærstående til selskabet.

ERHVERVSJURA: Lars Møgelvang Hansen, advokat
24. september 2019