Generationsskifte – særligt om “pengetanke”
Når en virksomhed skal igennem et generationsskifte, skal man være opmærksom på, om virksomheden er aktiv eller primært bliver brugt til opbevaring.
I artikel bragt den 27. juni 2017 på dette sted blev de nye regler omkring generationsskifte af familieejede virksomheder gennemgået. Reglerne relaterer sig til såvel personligt ejede virksomheder som virksomheder, der drives i selskabsform. De nye regler, der nedsætter afgiftssatserne ved beregning af gaveafgift og boafgift, trådte i kraft den 1. juli i år – dog således, at reglerne har tilbagevirkende kraft og dermed omfatter overdragelser af familieejede virksomheder tilbage til 1. januar 2016. Afgiftsberegningen vedrørende allerede gennemførte generationsskifter vil derfor kunne genoptages efter anmodning herom til Skat.
Det er en betingelse for anvendelse af de nye reducerede afgiftssatser, at generationsskiftet kan gennemføres med skattemæssig succession. Begrebet har en fast betydning indenfor skatteretten og betyder overordnet set, at modtageren af et formuegode (i nærværende sammenhæng en erhvervsvirksomhed) indtræder/succederer i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende de skatterelevante aktiver, som er omfattet af overdragelsen.
Er der f.eks. tale om overdragelse af en aktiepost, og er betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession opfyldt, betyder det, at erhververen anses for at have erhvervet aktierne til samme pris, så samme tidspunkt og i samme hensigt som overdrageren. Dette er relevant den dag aktierne sælges igen, idet opgørelse af avancen ved salget og skattepligten heraf vil afhænge af den skattemæssige stilling erhververen overtog fra overdrageren.
I relation til anvendelse af de nedsatte afgiftssatser er det som nævnt en betingelse, at overdragelsen kan finde sted med skattemæssig succession. En betingelse herfor er imidlertid, at der er tale om en aktiv virksomhed i skattemæssig forstand. Er den drift, der foregår i virksomheden derimod kendetegnet af passiv investeringsvirksomhed, såsom investering i fast ejendom eller værdipapirer, vil overdragelsen ikke kunne finde sted med skattemæssig succession, og de nedsatte gaveafgiftssatser vil dermed ikke finde anvendelse.
Virksomheder, der i skattemæssig forstand overvejende driver passiv investeringsvirksomhed, er også kendt som såkaldte ”pengetanke”. Når man overdrager et formuegode med skattemæssig succession, betyder det som nævnt, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Formålet med at overdrage med skattemæssig succession er imidlertid at udskyde skatter, hvilket selvsagt er fuldt lovligt, eftersom loven udtrykkeligt giver mulighed herfor. Fra politisk side er der imidlertid ikke megen sympati for tanken om at kunne udskyde skatter i forbindelse med overdragelse af ”pengetanke” til næste generation. Vurderingen er derfor fra politisk hold, at der i relation til ”pengetanke” ikke er det samme hensyn til at lette likviditetsbyrden ved generationsskifter som i forbindelse med overdragelse af aktive- undertiden også kaldet reelle virksomheder.
Efter de nugældende regler er der tale om en ”pengetank”, såfremt enten 50 % af virksomhedens indtægter, opgjort som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår, stammer fra udlejning af fast ejendom eller besiddelse af værdipapirer mv., eller såfremt handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, værdipapirer mv. gennemsnitligt over de seneste 3 år har udgjort mindst 50 % af virksomhedens samlede aktiver. Såfremt man når de nævnte grænser, anses virksomheden for overvejende at være beskæftiget med passiv investeringsvirksomhed med den følge, at skatten ikke kan skubbes videre til næste generation og dermed skal betales fuldt ud i forbindelse med generationsskifte.
Med de nye regler indføres nu begrebet ”passiv kapitalanbringelse” direkte i lovgivningen. Det nu lovbestemte begreb er imidlertid ikke helt identisk med den afgrænsning af begrebet som har været anvendt af rådgivere og Skat i en årrække.
Frem til gennemførelsen af de nye regler blev ubebyggede grunde og ejendomsprojekter ifølge praksis fra Skatterådet ikke anset for pengetankaktiver. Disse aktiver kunne dermed holdes udenfor ved beregningen af, om en virksomhed i overvejende grad var beskæftiget med passiv investeringsvirksomhed og dermed skulle betragtes som en ”pengetank”. De nye regler medfører nu, at enhver besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv investeringsvirksomhed og dermed er en ”pengetank”. Som udgangspunkt vil al investering i fast ejendom dermed fremadrettet blive medregnet til den ”passive” del af en erhvervsvirksomhed. Dog anføres det i forarbejderne til loven, at fast ejendom, der konkret ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse – f.eks. en virksomheds domicilejendom – ikke medregnes som et pengetankaktiv.
Er man i generationsskifteovervejelser og ønsker at drage nytte af de nedsatte afgiftssatser (allerede fra 2018 nedsat til 7 %), er det derfor en god idé at få foretaget en vurdering af, om man befinder sig i grænseområdet for aktiv/passiv virksomhed og dermed grænseområdet for, om de nedsatte afgiftssatser vil kunne finde anvendelse. Befinder man sig i grænseområdet, og er der et forestående generationsskifte indenfor øje, vil det fremadrettet være en god idé helt at holde sig fra investering i fast ejendom medmindre som nævnt, der er tale om en domicilejendom for virksomheden.
JURA, Carsten Palsgaard, advokat.