Fremtidens advokat: En uddøende race?
Kunstig intelligens i form af advokatrobotter sætter nu sit præg på advokatbranchen. Det kan betyde større effektivitet og flere ressourcer til komplicerede sager.
Kunstig intelligens bliver i højere og højere grad en del af vores hverdag. På Herlev hospital er det selvkørende robotter, der løser de fleste logistiske arbejdsopgaver. I bilbranchen udvikles på selvkørende biler og hjemme i huset eller lejligheden suser robotstøvsugeren dagligt rundt, mens den luftbårne drone inspicerer naboens bygning.
Digitaliseringen har også sat sit præg på advokatbranchen. IBMs udvikling af supercomputeren Watson har skabt nye muligheder for advokatbranchen til at optimere og effektivisere arbejdsgange. Et amerikansk studie fra februar illustrerer blandt andet denne effektivitet, idet 20 advokater dystede mod kunstig intelligens i en opgave, hvor advokaterne i gennemsnit løste opgaven på 92 minutter, mens computersystemet alene brugte en arbejdstid på 26 sekunder.
Det er dog ikke et nyt fænomen, at digitaliseringen sætter sit præg på advokatbranchen. Gennem 1980’erne blev mange overvejelser gjort omkring brugen af EDB-anlæg på advokatkontorerne, og senest har Domstolsstyrelsen indført selvbetjeningsportalen ”minretssag.dk”.
Potentialet i teknologien har nu også skabt mulighed for advokatrobotter, og den første er allerede taget i brug. Et advokatfirma i USA har nemlig ansat robotten Ross, der bygger på software fra supercomputeren Watson, til at forberede retssager ved blandt andet at lave informationssøgning i tidligere domme. I Danmark er flere start-ups på vej herunder danske Legal Desk og Archii.
Betydning for advokatkontoret og borgeren
En borger vil oftest antage en advokat til at føre en sag for sig. Med muligheden for at anvende kunstig intelligens kan advokaten optimere sin sagsforberedelse ved at lade computersystemet udføre standardopgaver således, at advokatens tid kan bruges effektivt på de mere komplicerede problemstillinger i en given sag.
Af arbejdsopgaver, som kunstig intelligens kan bidrage til, kan nævnes markedsføring, sagsbehandling, herunder gennemgang af kontrakter, testamenter og ægtepagter samt muligheden for at forudsige resultatet af et søgsmål. Advokatrobottens varetagelse af disse opgaver kan således også få den betydning, at advokatkontoret ændrer personalesammensætningen og jobfunktionerne.
For borgeren betyder udviklingen af advokatrobotten, at denne får mulighed får selv at vurdere, hvorvidt en robot eller en advokat af kød og blod skal løse en sag. En nylig undersøgelse af mere end 180 danske virksomheders forhold til advokatfirmaerne viser, at brugen af kunstig intelligens endnu ikke står øverst på virksomhedernes ønskeliste.
Lovgivning på området
Brugen af kunstig intelligens bevirker, at computersystemer overtager menneskelige handlinger. Men har et computersystem forstand på etik, og hvor skal ansvaret placeres, såfremt der forårsages skade på grund af kunstig intelligens? I dansk ret har kunstig intelligens i form af robotter ikke retsevne, hvilket betyder, at robotterne ikke kan stilles til ansvar for deres handlinger eller undladelser. Hvem bærer da ansvaret, når en førerløs bil kører et andet menneske ned, eller når klienten på advokatkontoret lider et tab som følge af vejledningen fra advokatrobotten? Dertil kommer, at undersøgelser viser, at kunstig intelligens kan være fordomsfuld og endda racistisk, såfremt computersystemet eksempelvis i forbindelse med en retssag skal vurdere, hvorvidt en person i fremtiden vil begå ny kriminalitet.
På det EU-retlige område arbejder EU-kommissionen derfor dels på udvikling af etiske retningslinjer for anvendelse af kunstig intelligens, dels på en vejledning om fortolkning af direktivet om produktansvar. Ifølge EU er produktsikkerhed og erstatningsansvar centralt, såfremt kunstig intelligens skal være et arbejdsværktøj. Det betyder i juridisk sammenhæng, at nogle aspekter af produktansvarsdirektivet i fremtiden vil blive ajourført således, at de passer til de problemer, der opstår i forbindelse med de fremkomne teknologiske nyskabelser.
I dansk lovgivning er en regulering også så småt begyndt at vise sig. Brugen af mindre civile droner er reguleret i Luftfartsloven, og visse industrirobottor er omfattet af ISO 10218. I fremtiden kan det således forventes, at lovregulering om brugen af kunstig intelligens bliver fremtrædende. En faktor, der medvirker dertil, er blandt andet overholdelse af reglerne om persondatasikkerhed, idet robotterne ved udførelse af opgaver indsamler og registrerer en stor mængde persondata.
Behov for advokater?
Samtidig med teknologiens udvikling af advokatrobotter og advokatkontorernes anvendelse heraf, opstår spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er et behov for ’menneskelige’ advokater.
Kunstig intelligens er afhængig af de data og sammenhænge, der trænes efter, eller som trænes frem. Det betyder, at advokatrobotten alene kan anvende de træningsdata, som den opbygges ud fra. Kunstig intelligens kan derfor ikke give et kvalificeret bud på retsområder, som domstolene endnu ikke har behandlet, for eksempel hvorvidt vindmøller må bygges på månen, eller hvilken dom en kriminalforbrydelse i en ubåd skal medføre. Årsagen til dette er, at de anvendte træningsdata udelukkende er historiske, det vil sige at advokatrobotten har svært ved at forudsige skift i paradigme, fortolkning og vægtning af hensyn.
Brugen af kunstig intelligens har således sine begrænsninger. For den menneskelige advokat betyder dette, at advokatrobotten ikke skal ses som en trussel, men derimod som et hverdagsværktøj, der kan anvendes til standardopgaver, og som kan effektivisere arbejdsgange. Derved får den menneskelige advokat mulighed for at bruge flere ressourcer på de mere komplicerede sager, der blandt andet omhandler rådgivning, ekspertvurderinger og menneskelig indlevelse. Advokaten af kød og blod er derfor langt fra en uddøende race.
JURA: Ernst Kjærgaard, advokat og Camilla Moe Thorup, stud.jur.
23. oktober 2018