Forslag til ny lov om forretningshemmeligheder

En ny lov skal gøre det lettere for virksomheder at beskytte deres viden og færdigheder mod at blive hugget af konkurrenter. 

Der er i EU vedtaget et nyt direktiv, som regulerer beskyttelsen af virksomheders forretningshemmeligheder. For at implementere direktivet er der fremsat et nyt lovforslag med en helt ny lov, der skal regulere området i Danmark. Hidtil har beskyttelse af forretningshemmeligheder, hovedsageligt været reguleret i markedsføringslovens § 23, men den nye lov lægger op til at denne bestemmelse ophæves. Loven har været behandlet første gang i Folketinget, og skal behandles anden og tredje gang i løbet af marts måned, hvorefter den står til at træde i kraft i juni måned i år. Loven indeholder en række præcisioner af hvad der allerede er gældende, men bidrager også med en række nyskabelser, som jeg vil berøre i det følgende.

Som noget nyt, indeholder loven en definition af, hvad en forretningshemmelighed egentlig er. Forretningshemmeligheder defineres som oplysninger, der ikke er alment tilgængelige for andre end virksomheden (og oftest kun en mindre del af personerne inden for virksomheden), og som derfor har en handelsværdi og således underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse. Det kan f.eks. være kundekartoteker, tegninger, opskrifter, særlig knowhow mv. Denne definition er stort set overensstemmende med den måde, hvorpå erhvervshemmeligheder karakteriseres i dansk ret. I loven præciseres det også, hvornår en erhvervelse af en forretningshemmelighed, betragtes som en lovlig handling. Dernæst fastslår loven, at såkaldt ’reverse engineering’ ikke er en krænkelse. Ved ’reverse engineering’ forstås at en erhvervsdrivende skiller en anden erhvervsdrivendes produkt ad, for derved at lære om produktet. Dette kan f.eks. være ve at foretage en kemisk analyse af produktet.

Øget beskyttelse
Den nye lov giver virksomhederne en øget beskyttelse, når de vil forfølge deres ret og anlægge en retssag. Dette er sket ved at der i loven er indsat bestemmelser om, at dem der deltager i en retssag om forretningshemmeligheder, hvad enten det er dommere, vidner, advokater eller andre, ikke efterfølgende må videregive eller udnytte de oplysninger de herved har fået kendskab til. Erhvervsdrivende kan derfor anlægge retssag om forretningshemmeligheder, uden frygt for at disse hemmeligheder ender hos en konkurrent, som sidder og lytter med i retssalen. Såfremt bestemmelsen overtrædes kan krænkeren pålægges en bøde samt en pligt til at betale erstatning.

Herudover er der med den nye lov, givet mulighed for gennemførelse af et midlertidigt forbud eller påbud. Det medfører at såfremt en erhvervsdrivende bliver opmærksom på forhold, som kan indikere en krænkelse af dennes erhvervshemmeligheder, kan skynde sig ned i fogedretten, og det stoppet med det samme. Efterfølgende må man tage slagsmålet om, hvorvidt et midlertidigt forbud eller påbud, var berettiget eller ej. Viser det sig ikke at være tilfældet, kan den erhvervsdrivende risikere at ifalde et erstatningsansvar. Loven får således den betydning for de erhvervsdrivende, at kravene for at få nedlagt forbud ikke er lige så skrappe, når det drejer sig om erhvervshemmeligheder, som det ville være i andre situationer. Til sammenligning gælder der ikke et tidsmæssigt krav, som forbud efter retsplejelovens regler ellers kræver. Den erhvervsdrivende skal dog kunne sandsynliggøre, at der er tale en forretningshemmelighed, som denne er indehaver af, samt at der er nogen, som har erhvervet denne ulovligt, hvorved der er risiko for ulovlig brug eller videregivelse.

Sanktioner
Hvis det bliver fastslået, at der foreligger ulovlig brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, er der i loven fastsat forskellige sanktioner som kan tages i brug. Først og fremmest kan krænkeren pålægges at ophøre med brugen, enten permanent eller i en tidsbegrænset periode. Herudover vil der kunne ske tilbagekaldelse og/eller tilintetgørelse af de krænkende varer, dokumenter eller andre materialer. Som noget nyt kan retten, efter anmodning fra krænkeren, beslutte ikke at benytte sig af disse sanktioner, men i stedet fastsætte en godtgørelse til den krænkede i form af et pengebeløb. Det vil dog kun kunne komme på tale i særlige tilfælde, typisk hvis der foreligger undskyldende omstændigheder for krænkeren, og denne var i god tro. Efter min opfattelse vil sådanne situationer sjældent forekomme.

Med den nye lov ønsker man også at pålægge virksomhederne, en pligt til at forfølge deres krav med en vis hurtighed. Derfor er der indsat en søgsmålsfrist, hvorefter erhvervsdrivende skal anlægge sag inden for seks måneder, fra det tidspunkt hvor de fik tilstrækkeligt kendskab til krænkelsen. Dette er en nyskabelse, og det må forventes at fristen vil give anledning til stridspunkter mellem den erhvervsdrivende og den formodede krænker, idet det ikke er helt klart, hvornår fristen begynder at løbe, og der bliver således tale om en konkret vurdering hos domstolene.

Erstatning og straf
Endelig er der med loven fastsat bestemmelser om erstatning og straf. En krænker kan idømmes at betale erstatning for overtrædelse af loven. Erstatningen skal som minimum udgøre et rimeligt vederlag for udnyttelse af erhvervshemmeligheden, dvs. det beløb som krænkeren skulle have betalt for at bruge erhvervshemmeligheden, såfremt han havde fået lov af indehaveren. Kan forretningsindehaveren dokumentere at have lidt et tab, der er større end et rimeligt vederlag, kan den erhvervsdrivende i stedet kræve dette tab erstattet. Endvidere kan overtrædelser af loven medføre bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

VIDEN, Nicolai Bødker Huus, advokatfuldmægtig og Mette Thejl, stud.jur.