Firmaer må kun kontakte dig, hvis du har sagt ja til det

Markedsføring via email og telefon er en yndet måde for firmaer at komme i kontakt med forbrugerne  – men de må, hvis du har sagt ok til det.

Vi kender det alle sammen. Lidt for sent på den, på vej ind i supermarkedet for at handle det sidste til aftensmaden, og så vibrerer telefonen. Det er ukendt nummer, og man er så uforsigtig at tage telefonen. I den anden ende af røret får man en frisk stemme, som retorisk spørger: ”må jeg forstyrre dig et øjeblik?”. På samme måde har vi alle prøvet at lukke vores mailboks op for at konstatere, at der er endnu en mail fra et firma, man ikke har hørt om før eller som man i hvert fald ikke har handlet hos før. Firmaet sender deres ”nyhedsbrev”, der i virkeligheden bare er en reklame.

Men hvornår må en erhvervsdrivende egentlig kontakte dig i reklamemæssig øjemed? Det giver vi dig noget af svaret på i artiklen.

Ifølge markedsføringslovens § 10 er det faktisk forbudt for en erhvervsdrivende at sende mails, sms, mms mv. til andre med reklame, medmindre modtageren har bedt om det – det er også derfor bestemmelsen kaldes ”spam-reglen”.

Som udgangspunkt gælder forbuddet egentlig alle meddelelser, som kan anses for markedsføring. Der skal ikke ret meget til før en meddelelse anses for at være markedsføring. Derfor gælder forbuddet også nyhedsbreve og andre informationsmails, idet det bagvedliggende formål for den erhvervsdrivende er at gøre opmærksom på sig selv og dermed reklamere.

Forbuddet gælder både for meddelelser til forbrugere, men også til andre erhvervsdrivende. Derfor må andre erhvervsdrivende heller ikke uanmodet sende reklame til din arbejdsmail. Det er dog ikke sådan, at en erhvervsdrivende aldrig kan sende mails mv. til andre med reklamemæssigt indhold.

Man kan give samtykke til, at en erhvervsdrivende må sende reklamer, nyhedsbreve og andet til èn. Samtykket skal være konkret, men kan formuleres bredt. Man kan eksempelvis give tilladelse til, at en indretningsvirksomhed sender reklame når ”der kommer nye og spændende varer i butikken”.  Det er vigtigt at være opmærksom på, at et sådant samtykke ikke kan overdrages eller på anden måde sælges – heller ikke inden for en koncern. Derfor: hvis du giver dit samtykke til, at Jysk må sende dig reklame, så er dette ikke ensbetydende med, at Ilva også må sende reklamer til dig.

Der er en anden vigtig undtagelse til forbuddet. Den erhvervsdrivende, der har modtaget en kundes mailadresse i forbindelse med salg, kan nemlig sende reklame for egne tilsvarende produkter til kunden. Der kan herske tvivl om, hvad der forstås ved ”egne tilsvarende produkter”, men det skal ikke fortolkes lige så snævert som efter tidligere praksis. En herretøjsforretning kan derfor godt sende reklame for både skjorter, bukser, strømper mv., selvom kunden har købt en T-shirt.

Selvom en erhvervsdrivende i visse tilfælde kan sende mails, er det i markedsføringsloven bestemt, at kunden let og gebyrfrit skal kunne framelde sig reklame fra den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende er forpligtet til at efterleve reglerne, selvom det næppe altid sker i praksis.

Udover disse regler bestemmer markedsføringslovens § 10, at en erhvervsdrivende ikke på nogen måde må rette henvendelse til en person, som har frabedt sig henvendelse. Det kaldes populært for Robinson-listen – opkaldt efter den skibbrudne Robinson Crusoe, der strandede på en øde ø. Sammenligningen skyldes, at forbrugeren er ukontaktbar og i den forstand befinder sig på en øde ø i forhold til markedsføring. Som person kan man tilmelde sig Robinson-listen på borger.dk. Når man har tilmeldt sig listen, må erhvervsdrivende ikke henvende sig – medmindre forbrugeren udtrykkeligt har givet samtykke til det.

Overtrædelse af reglerne i markedsføringsloven kan medføre bøde for den erhvervsdrivende. Forbrugerombudsmanden (der pt. er en kvinde) har anbefalet, at overtrædelse af reglerne om spam skal koste en grundbøde på 10.000 kr. og 100 pr. sendt mail, hvis der er sendt flere end 100 mails. Der er dog ikke i praksis udmålt bøder helt efter denne anbefaling. I 2005 udmålte Højesteret dog en bøde på 400.000 kr. for afsendelse af 12.000 sms-beskeder og 36.000 mails i strid med markedsføringslovens regler.  Det er en af de største bøder, der nogensinde er udmålt af retten for overtrædelse af markedsføringslovens § 10.

Udover markedsføringslovens regler om spam gælder der en række regler i forbrugeraftaleloven. Den lov forbyder, at erhvervsdrivende ringer til forbrugere for at reklamere for deres varer. Det gælder som udgangspunkt for alle erhvervsdrivende. Der må dog reklameres telefonisk for bøger, aviser, ugeblade, tidsskrifter, forsikringer, abonnementer for redningstjeneste og sygetransport. Hvis en erhvervsdrivende skulle trodse forbuddet mod telefonisk henvendelse, og forbrugeren indgår en sådan aftale, er det vigtigt at være opmærksom på, at den faktisk ikke er bindende for forbrugeren, og derfor ikke kan gøres gældende over for forbrugeren.

Sammenfattende kan det siges, at den erhvervsdrivende i vidt omfang er afskåret fra at tage kontakt til en forbruger. Når det alligevel må ske, er det fordi, forbrugeren har givet sit samtykke, hvilket ofte sker ubevidst for forbrugeren – enten ved tilmelding til nyhedsbreve eller konkurrencer på internettet mv. Det er derfor vigtigt som kunde at være opmærksom på, hvad man tilmelder sig, hvis man ikke ønsker at blive bombarderet med reklamer. På samme måde er det også vigtigt for den erhvervsdrivende at have indhentet tilstrækkeligt samtykke, idet det ellers kan koste en bøde.

MARKEDSFØRING, Nicolai Bødker Huus, advokatfuldmægtig.