Faldgruber, når ugifte samlevende køber ejendom sammen
Når man som gift vælger at købe ejendom sammen, og der i ægteskabet består formuefællesskab, findes der helt faste regler for, hvordan ejendommen skal deles ved skilsmisse og død. Sådanne regler findes ikke for ugifte samlevende, hvilket kan få uheldige konsekvenser ved samlivsophør eller ved den enes dødsfald, hvis parterne ikke har sørget for at lave aftaler, der regulerer disse scenarier.
Ved samlivsophør
Hvis I som samlevende har købt ejendom sammen, og ikke har indgået nogen aftale om deling af ejendommen ved samlivsophør, kan realiteten blive, at du står med en halv bolig, du ikke kan sælge, hvis din tidligere samlever fortsat ønsker at blive boende i huset. Dette skyldes, at der sandsynligvis ikke er nogen, der har interesse i kun at købe din halvdel af huset og flytte ind med din tidligere samlever. Alternativt kan du forsøge at sælge din halvdel til din tidligere samlever, men her vil der ofte opstå uenighed omkring prisen.
Problemerne kan undgås ved at indgå en samejeoverenskomst i forbindelse med huskøbet, så der er helt faste rammer for, hvordan ejendommen skal deles ved samlivsophør. En samejeoverenskomst regulerer blandt andet fordeling af de løbende udgifter, fordeling af udgifter til salg, fordeling af overskud og underskud ved salg, hvem der har ret til boligen ved samlivsophør, hvordan salg mellem parterne skal foregå, hvordan salgsprisen skal bestemmes osv. Udover at afhjælpe disse potentielle fremtidige uoverensstemmelser, skaber aftalen også en sikkerhed for jer som parter, da I på forhånd ved, hvilke rettigheder og forpligtelser I har overfor hinanden. Som en ekstra sikkerhed kan man lade aftalen tinglyse på ejendommen, hvilket dog ikke er en nødvendighed i forhold til aftalens gyldighed imellem jer.
Selvom det kan virke afskrækkende at skulle overveje et fremtidigt samlivsbrud, når man som lykkeligt par erhverver drømmebolig sammen, er det nødvendigt at tage ovenstående til overvejelse. I værste fald kan I begge ende med at stå tilbage med en omfattende gæld og et hus på tvangsauktion som følge af uløselige konflikter imellem jer.
Ved dødsfald
Samlevende er ikke arveberettigede efter hinanden, hvilket betyder, at hvis I som samlevende ejer ejendom sammen, og den ene af jer afgår ved døden, tilfalder hele arven, herunder halvdelen af ejendommen, den afdødes efterladte. Det vil først og fremmest sige den afdødes børn og i anden række afdødes forældre. Konsekvensen af dette kan derfor blive, at den af jer, der står alene tilbage, pludselig ejer bolig med jeres svigerforældre og ikke har råd til at købe dem ud.
Dette problem vil ligeledes kunne undgås med en skriftlig aftale. Ved at oprette et udvidet samlevertestamente, kan I som ugifte samlevende blive stillet som ægtefæller i arveretligt henseende, hvis en af jer går bort. Den efterladte samlever vil således komme til at arve den afdøde og derved beholde muligheden for at blive boende i huset. Det skal dog bemærkes, at et udvidet samlevertestamente forudsætter, at I opfylder visse krav på tidspunktet for førstafdødes død – blandt andet skal I enten have fælles børn eller have boet sammen i mindst 2 år.
Janni Norup, advokat og Kristina Karstensen, praktikant.
5. dec. 2018