EU-nyt: Handel med heste kan koste sælger dyrt – nu er der råd herfor

Ved forbrugerkøb er købers retsstilling langt bedre end sælgers som følge af købelovens forbrugerbeskyttelsesregler. Nyt EU-direktiv styrker købers retsstilling, men gør det samtidig muligt for medlemsstaterne at undtage handel med levende dyr fra den i direktivet skærpede forbrugerbeskyttelse. 

Ændring: Et nyt EU-direktiv fra maj 2019 udvider beskyttelsen af forbrugere, når købsaftaler indgås. Medlemsstaterne skal vedtage de nødvendige bestemmelser for efterkommelse af direktivet senest den 1. juni 2021, idet bestemmelserne skal anvendes fra den 1. januar 2022.

Et skærpet forbrugerbeskyttelsesniveau er ikke en tendens, som hestebranchen hilser velkommen, idet salg af heste til privatpersoner kan koste den forretningsdrivende hesteejer dyrt, såfremt hesten viser sig at have en skjult og væsentlig mangel.

Købelovens forbrugerbeskyttelsesregler
Når en hest sælges, finder købeloven anvendelse. Er der tale om salg af en hest fra en erhvervsdrivende, typisk en professionel hestehandler, til en privatperson, finder købelovens kapitel om forbrugerkøb anvendelse. Reglerne om forbrugerkøb blev indsat i købeloven tilbage i 1979, men er efterfølgende blevet ændret af flere omgange. I 1999 udstedte EU-Parlamentet og Rådet det såkaldte forbrugerkøbsdirektiv, der blandt andet udvidede købers reklamationsperiode fra et år til to år, ligesom bevisbyrden for mangelfri levering blev pålagt sælger i de første seks måneder efter leveringstidspunktet. Direktivet blev implementeret i den danske købelov i 2002, og reglen om sælgers bevisbyrde følger nu af købelovens § 77 a, stk. 3, der er en såkaldt ”beskyttelsespræceptiv” bestemmelse: Dette betyder, at den erhvervsdrivende hesteejer kan således ikke indgå en købsaftale med en privatperson, der forringer privatpersonens retsstilling i henhold til forbrugerbeskyttelsesreglerne.

Eksempler fra praksis
I praksis er der eksempler på, at netop den udvidede reklamationsperiode og den omvendte bevisbyrderegel kan have enorme økonomiske konsekvenser for den erhvervsdrivende hesteejer. Eksempelvis idømte Vestre Landsret tilbage i 2010 en hesteavler at tilbagebetale et beløb på over 1 mio. kr., fordi den solgte hest viste sig at have en skjult og væsentlig mangel, som blev anset for at have været til stede på købstidspunktet. Eksemplet er ikke et enkeltstående tilfælde. Årsagen til de store beløb skyldes, at køber tilsammen med tilbagebetaling af købesummen ligeledes kan kræve, at sælger godtgør købers udgifter til opstaldning, smed, forsikring m.v.

Som de nuværende forbrugerbeskyttelsesregler er udformet, bør den erhvervsdrivende hesteejer derfor være påpasselig med straks at forbruge købesummen fra en solgt hest.

En handelsundersøgelse af hesten, udført af en dyrlæge, vil sikre sælger en bedre retsstilling, idet sælger derved kan rette et erstatningskrav mod den handelsundersøgende dyrlæge, såfremt en væsentlig skjult mangel viser sig på trods af dyrlægens undersøgelser.

Nye forbrugerbeskyttelsesregler
Med direktiv af 20. maj 2019 tilsigtes endnu en skærpelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Skærpelsen kommer særligt til udtryk ved udvidede bevisbyrderegler, hvilket betyder for sælger, at denne nu ikke blot bærer bevisbyrden for det solgtes mangelfrihed i en periode på seks måneder, men derimod i en periode på et år. Med direktivet ophæves forbrugerdirektivet fra 1999, og sælger er derfor fra 1. januar 2022 underlagt et endnu højere forbrugerbeskyttelsesniveau end tilfældet er i dag.

Imidlertid indeholder det nye EU-direktiv en væsentlig ændring fra 1999-direktivet, der kan gøre fremtidig handel med heste mere attraktivt.

Skal Danmark følge de nye regler?
Artikel 3 i det nye EU-direktiv fastslår, i hvilke tilfælde direktivet finder anvendelse. Det er næppe overraskende, at direktivet finder anvendelse på købsaftaler mellem en forbruger og en sælger. Derimod er det en nyskabelse, at aftaler om salg af levende dyr, ifølge direktivets artikel 3, nr. 5, litra b, kan udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Ifølge bestemmelsen er det op til medlemsstaterne, herunder Danmark, om handel med levende dyr skal undtages de skærpede forbrugerbeskyttelsesregler.

Det er således op til de danske politikere/Folketinget inden for de kommende år at vedtage, om handel med blandt andet heste og andre levende dyr skal påføre sælgerne endnu større risici med bevis for dyrets kvaliteter end hidtil. En dør er nu åbnet for, at den erhvervsdrivende hesteejer kan sove lidt roligere om natten.

ÆNDRING: Camilla Moe Thorup, advokatfuldmægtig og John H. Jeppesen, advokat (H)
13. august 2019