Er iværksætterselskabet det rette for dig?

Når du starter egen virksomhed, er der mange ting, der skal tages højde for. Blandt andet er det vigtigt at overveje grundigt, hvilken selskabsform, der er bedst for lige netop dig og din virksomhed.

Mange danskere går med en drøm om at blive selvstændige en dag, og iværksætterselskaber bliver derfor mere og mere udbredte. Iværksætterselskaber er dog langt fra altid den bedste måde at starte iværksætterdrømmen.

Siden 1. januar 2014 har det været muligt at starte et iværksætterselskab (IVS), og det har mange benyttet sig af. I dag er der registreret over 18.000 iværksætterselskaber i Danmark. Det betyder, at cirka hver 3. virksomhed eller selskab, der er blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen siden januar 2014, har været et iværksætterselskab.

Hvad er iværksætterselskaber?
Iværksætterselskaber fungerer overordnet set som anpartsselskaber (ApS), men med en lavere selskabskapital. Selskabskapitalen er på blot en krone, men stifteren kan bestemme at indskyde mere efter ønske. Der kan dog kun indskydes kontanter og ikke aktiver. Dette adskiller sig fra anpartsselskaberne. Et af karaktertrækkene ved et anpartsselskab er, at der ikke er personlig hæftelse for ejeren, men at hæftelsen er begrænset til den indskudte kapital. Dette gør sig også gældende ved iværksætterselskaber. Den lave selskabskapital samt den begrænsede hæftelse gør iværksætterselskaberne til en attraktiv selskabsform.

I Selskabsloven er der derfor indsat særregler for iværksætterselskaber. Disse regler har til formål at afhjælpe de fleste betænkeligheder ved iværksætterselskaber. Det sker ved, at selskabet skal henlægge mindst 25 procent af selskabets årlige overskud i en bunden reserve, indtil reserven sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr. Yderligere er der forbud mod udlodning af udbytte, indtil dette opnås. Herefter kan ejeren/stifteren vælge at omdanne iværksætterselskabet til et anpartsselskab. Et anpartsselskab kan omvendt ikke omdannes til et iværksætterselskab.

Iværksætterselskaber er ikke for alle
Det har utvivlsomt sine fordele, at det nu er muligt at starte en virksomhed med begrænset hæftelse uden en større investering. Formålet har også været at give iværksættere bedre mulighed for at udøve deres iværksætteri med en væsentlig mindre risiko, end der er forbundet med enkeltmandsvirksomheder og de klassiske selskabsformer.

Selskabsformen har dog begrænsninger i praksis. Den lave selskabskapital medfører en væsentlig lavere kreditværdighed. Det kan få den konsekvens, at de fleste aftaleparter, eks. banker, leverandører og producenter, vil kræve kontant betaling eller anden sikkerhed, eks. i form af kaution. Det kan derfor ende med, at ejeren alligevel hæfter personligt for selskabet i form af kautionsforpligtelser.

Det står derfor klart, at iværksætterselskaber ikke er for alle iværksætterne, da den lave kreditværdighed kan gøre det svært at foretage større økonomiske dispositioner. Derfor er iværksætterselskaber bedst egnede til forretninger, hvor driften består i serviceydelser, konsulentbistand eller lignende, og hvor der ikke skal foretages væsentlige indkøb for at drive virksomheden. Selskabsformen kan med fordel anvendes i en opstartsfase, hvor nye forretningsidéer kan prøves af uden et betydeligt tab for iværksætteren i de tilfælde, hvor idéerne ikke fungerer.

Der er andre muligheder
Som tidligere beskrevet er et iværksætterselskab grundlæggende et anpartsselskab. Lige netop anpartsselskaber kan dog for mange være en bedre løsning. Det er især i de tilfælde, hvor ejeren i forvejen har aktiver, han ønsker at anvende i sin virksomhed. Da der ikke er krav om udelukkende kontantindskud i selskabet, har ejeren mulighed for at indskyde aktiver og derved oparbejde en større selskabskapital uden at skulle optage lån eller lignende. Dette gør sig ikke gældende ved iværksætterselskaber, hvor der er krav om kontant indskud.

Selskabskapitalen i anpartsselskaber skal som minimum være kr. 50.000, hvorfor risikoen for stifteren ved et anpartsselskab er større. På samme måde som i iværksætterselskaber hæfter ejeren dog ikke personligt for selskabets gæld. Ejeren af et anpartsselskab vil lide et større tab, hvor selskabskapitalen går tabt, end ejeren af et iværksætterselskab. Pengene er dog på dette tidspunkt allerede indbetalt i selskabet, og vil formentlig ikke få indflydelse på ejerens privatøkonomi.

En anden meget udbredt virksomhedsform er enkeltmandsvirksomheden, hvori ejeren personligt og ubegrænset hæfter over for alle virksomhedens kreditorer. Dette betyder, at en oparbejdet gæld i virksomheden medfører, at kreditorerne vil gå efter ejeren. Fordelen er modsat, at der er en sådan sammenhæng mellem virksomheden og ejeren, at ejeren frit kan disponere over alle virksomhedens indtægter, og derfor lettere ’høste frugterne’ af eget arbejde. Endvidere er enkeltmandsvirksomheder væsentlig lettere at stifte og drive end de øvrige selskabsformer. Endelig er der i enkeltmandsvirksomheder mulighed for at fremføre underskud fra det ene år til det næste.

I tvivl?
Der kan anføres mange fordele og ulemper ved de forskellige virksomheds- og selskabsformer. Hvilken form, du skal vælge, vil derfor afhænge af de konkrete behov, hvorfor det altid vil være en fordel at anvende rådgivning.

LOU Advokatfirma vil være til stede på messen ’Iværk & Vækst’ den 27. april, og vi svarer gerne på dine spørgsmål om iværksætteri.

VIRKSOMHED: Ernst Kjærgaard, advokat, Melanie Palsgaard, stud.jur., Henrik Carlsen, stud.jur.
Den 13. april 2016