Er Danmark parat til selvkørende biler?

Der er blandt eksperterne ikke tvivl om, at selvkørende biler er en del af vores fremtid. Der er imidlertid stor uenighed om, hvornår vi kan forvente at se de første selvkørende biler på offentlige veje. Spørgsmålet er blot, hvorvidt Danmark er klar til, at en så betydningsfuld opgave som transport overtages af en computer?

En selvkørende bil er et køretøj, der helt eller delvist kan køre uden assistance fra en fører. De opdeles i 6 niveauer ved hjælp af standarden SAE, Society of Automotive Engineers, J3016. En niveau 0-bil er dagens typiske bil uden særlige systemer bortset fra ting som blokeringsfri bremser og antiudskridningssystem. Hvorimod en niveau 5-bil er fuldt automatiseret, kan køre uden assistance i alle forhold og kan køre, som var det styret af et menneske. Det er målet, at niveau 5-biler ikke får installeret rat og bremser, hvorfor menneskelig indblanding således ikke er muligt.

På nuværende tidspunkt ser vi biler fra niveau 0 til niveau 2 på vejene. Niveau 1 og 2-biler vil indeholde flere systemer, som under de rette forhold kan tage over for føreren. Men da føreren fortsat har det fulde ansvar, skal holde øje med omgivelserne og øjeblikkeligt korrigere, hvis systemet ikke kan, vil man ikke klassificere biler på disse niveauer som selvkørende. Lovgivningen kræver, at føreren er opmærksom og har øjnene på vejen, uanset bilens tekniske kunnen.

Forsøg i Danmark
Der er bred enighed om hvilke gode ting, selvkørende biler kan føre med sig, fx mere sikker trafik og mere komfortabelt transport. Det er imidlertid også en udvikling forbundet med en række store udfordringer.

Danmark har indtil videre kun taget få skridt i retningen mod selvkørende biler. I 2017 blev der vedtaget en lovændring til færdselsloven, hvorefter det blev gjort muligt at opnå tilladelse til forsøg med selvkørende køretøjer på offentlig vej. En sådan tilladelse er imidlertid efter mere end 2 år ikke givet. Det ser imidlertid ud til, at den første tilladelse er godt på vej, og at vi inden længe kan se den første selvkørende minibus på offentlig vej køre rundt i Aalborg Øst.

Det er en langsommelig og besværlig proces, mod opnåelse af en tilladelse. Danmarks største kommercielle aktør inden for selvkørende transport, “Autonomous Mobility”, har udtalt, at det er særligt vanskeligt at få ansøgninger igennem og godkendt ved Vejdirektoratet. Selskabet har derfor været nødsaget til at droppe flere store projekter og har i stedet valgt at afprøve deres idéer i Sverige og Norge.

Lovgivende dilemmaer
Forsøgsordningen skal hjælpe med at afklare nogle af de mange spørgsmål, selvkørende biler rejser i praksis. Der er mange gråzoner med hensyn til særligt førerens rolle og ansvar: hvornår har føreren ansvaret, og hvornår har bilen? Derfor arbejdes der mange steder i verden på nye regler. I Tyskland har man allerede vedtaget en ny lov, som bl.a. kræver, at bilerne er udstyret med en advarselsfunktion som aktiveres, hvis bilen vurderer, at der er en potentiel farlig situation forude. Der starter en nedtælling, hvorefter føreren skal være klar til at overtage kontrollen over bilen. Bilen er ansvarsfri, når føreren har taget over. Endvidere kræver den tyske lovgivning, at bilerne forsynes med en såkaldt ”sort boks”, som man kender fra fly. Det er forventningen, at den sorte boks i tilfælde af uheld skal hjælpe med at kortlægge forløbet og placere ansvaret.

Som udgangspunkt virker ansvarsplaceringen ret lige til, men hvad nu, hvis advarselssignalet ikke er tilstrækkelig effektivt? Eller hvad nu, hvis bilen ikke kan nå at opdage den farlige situation i tide og dermed ikke kan advare føreren? Derudover må det forventes, at et uheld kan have mange forskellige årsager, som ikke nødvendigvis er ”sort/hvid”. Det kan således ende i en kompliceret vurdering, hvor mange faktorer skal involveres. Ansvarsplaceringen mellem føreren og bilens producenter er sandsynligvis et af de områder, som lovgiverne vil have særligt fokus på.

Lang vej igen
Der er sket en stor udvikling på området indenfor selvkørende biler bare inden for de sidste 5 år. Teknologien eksisterer, og bl.a. Audi har udviklet en niveau 3-bil, som er klar til vejene, men som endnu ikke kan anvendes nogen steder. Virkeligheden er ofte mere kompliceret end som så. Den største udfordring ligger i, at selvkørende biler skal være i stand til at træffe beslutninger og foretage handlinger, som var det et menneske. Det ser ud til, at der er lange udsigter til, at bilerne er et almindelig syn på vejene, selvom teknologien snart kommer på plads.

FREMTID: Ernst Kjærgaard, advokat og Rikke Nipgaard Laursen, stud.jur.
19. november 2019