Direktørens fulde magt

Har direktøren ret til at indgå en handel på vegne af virksomheden? Det afhænger blandt andet af, om hun har tegningsret eller stillingsfuldmagt.

De fleste vil sikkert være bekendt med, at der findes forskellige muligheder for at udstyre en anden person med en fuldmagt til at indgå aftaler mv. på en anden persons vegne i overensstemmelse med fuldmagtens indhold. Mange vil sikkert også være bekendt med, at der indenfor selskabsretten findes de såkaldte ”tegningsregler”, som relaterer sig til ledelsesmedlemmernes mulighed for at ”tegne” dvs. forpligte selskabet i retlige henseender.

I det følgende vil der blive gjort et forsøg på kort at redegøre for reglernes samspil, herunder hvad man særligt skal være opmærksom på som aftalepart, hvis man vil støtte ret på en aftale, der er indgået på baggrund af fuldmagt eller tegningsret.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de almindelige fuldmagtsregler og selskabsrettens tegningsregler er regler, der kan siges at supplere og overlappe hinanden. Fuldmagtsreglerne stammer grundlæggende fra aftaleretten, hvorimod tegningsreglerne formelt findes indenfor selskabsretten.

Den selskabsretlige tegningsret er imidlertid udtryk for præcis det samme som den stillingsfuldmagt, der kendes indenfor aftaleretten. En stillingsfuldmagt er kendetegnet ved, at en person i en given stilling qua stillingens indhold automatisk er udstyret med en fuldmagt til at handle på arbejdsgiverens vegne i de anliggender, som naturligt falder indenfor stillingsbeskrivelsen for den pågældende. Dette betyder f.eks., at en ekspedient i en butik har fuldmagt til at sælge en vare fra butikkens hylder og samtidig modtage betaling for varen. Butikken/arbejdsgiveren forpligtes umiddelbart ved den pågældende aftale med kunder, der indgås ved ekspedientens hjælp.

Forestiller man sig derimod, at ekspedienten handler udenfor sin stillingsfuldmagt ved f.eks. at give sig til at sælge inventaret i butikken, vil arbejdsgiveren ikke være bundet af en sådan aftale, og kunden vil derfor ikke kunne støtte ret på aftalen med ekspedienten.

Af hensyn til at smidiggøre samhandlen indenfor erhvervslivet har man indenfor selskabsretten udviklet regler om, hvem der kan ”tegne” en juridisk person og dermed forpligte den pågældende overfor omverdenen.

I dag findes reglerne om tegningsret i Selskabslovens § 135. Det fremgår heraf, at et aktie- eller anpartsselskab forpligtes ved aftaler som indgås på selskabets vegne af medlemmer af bestyrelsen eller direktionen. Tegningsretten indeholder således fuldmagt til at indgå bindende aftaler på vegne af selskabet. Tegningsreglerne kan i den forbindelse opfattes som en praktisk elegant måde at håndtere fuldmagtsreglerne på, idet den person, der ønsker at indgå en aftale med et selskab, ikke behøver at interessere sig for, om det pågældende ledelsesmedlem nu også har tilstrækkelig fuldmagt til at indgå aftalen (jf. eksemplet ovenfor vedrørende ekspedientens salg af inventar). Det er derimod nok for den, der ønsker at indgå en aftale med selskabet, at interessere sig for, om vedkommende, der handler på selskabets vegne har tegningsret. Såfremt dette er tilfældet, er tegningsretten nemlig udtryk for den ultimative stillingsfuldmagt, idet personen med tegningsret har mulighed for at indgå aftale på selskabets vegne om alt, der relaterer sig til selskabets forhold. Herved skabes maksimal retssikkerhed for selskabets medkontrahenter (kunder og samarbejdspartnere), som kan vide sig sikre på, at aftalen står ved magt, når blot man indgår aftalen med en person, som har tegningsret.

Som nævnt har selskabets bestyrelsesmedlemmer samt medlemmer af direktionen (registrerede direktører) som udgangspunkt tegningsret hver for sig. Tegningsretten kan imidlertid begrænses ved vedtægtsbestemmelse således, at tegningsretten kun kan udøves af flere ledelsesmedlemmer i forening.

Dette betyder, at man, for at være helt sikker i sin sag, skal have en såkaldt tegningsudskrift på det pågældende selskab for at gøre sig bekendt med, hvilken tegningsregel, der gælder for selskabet. En sådan udskrift kan printes fra eksempelvis Virk.dk. Forestiller man sig herefter, at selskabets tegningsregel er, at selskabet forpligtes af aftaler, der indgås af en direktør i forening med et bestyrelsesmedlem, vil selskabet ikke være bundet af en aftale, der indgås alene af direktøren uden samtidig underskrift af et bestyrelsesmedlem, medmindre aftalen kan rummes indenfor direktørens almindelige stillingsfuldmagt som beskrevet ovenfor.

Forestiller man sig f.eks., at direktøren i forening med et bestyrelsesmedlem indgår aftale om salg af virksomhedens domicilejendom, uden at dette har været drøftet i den samlede bestyrelse, vil aftalen alligevel være bindende for selskabet, idet køber har indgået aftalen med de tegningsberettigede personer, som har handlet indenfor den fuldmagt, som tegningsretten giver dem. Undtagelser til det netop nævnte gøres dog for det tilfælde, at køber var i ond tro, dvs. bekendt med, at de pågældende ledelsesmedlemmer ikke var internt bemyndigede til at sælge ejendommen.

Hvis vi overfører det samme eksempel til en person, som ikke har tegningsret, kan man spørge, hvad der sker, såfremt f.eks. en salgsdirektør (ikke registreret hos Erhvervsstyrelsen) indgår aftale om salg af den selvsamme domicilejendom. I en sådan situation vil køberen aldrig kunne støtte ret på den indgåede aftale, idet salgsdirektøren har handlet udenfor sin stillingsfuldmagt, hvorefter selskabet ikke kan blive forpligtet. Det er i den forbindelse uden betydning, om køberen har forstået, at den pågældende handlede udenfor sin fuldmagt.

Endelig skal det nævnes, at den selskabsretlige tegningsret kun kan begrænses personelt, men ikke funktionelt. Dette betyder, jf. det ovenfor anførte eksempel, at selskabet har mulighed for at begrænse ledelsens tegningsret til kun at kunne udøves af flere medlemmer i forening eller af f.eks. bestyrelsesformanden alene. Derimod kan selskabet ikke få registreret en tegningsregel, hvorefter eksempelvis den administrerende direktør kun er berettiget til at indgå aftaler under en vis beløbsmæssig grænse (funktionel begrænsning).

Selskabets tegningsregel skal altid være beskrevet i selskabets vedtægter, hvorved reglen bliver offentlig tilgængelig allerede ved selskabets stiftelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen.

JURA, Carsten Palsgaard, advokat.