Din inkassosag forældes (måske) ikke, hvis du bor i Jylland
To nylige inkassosager kom frem til forskellige resultater vedrørende forældelse, og det giver anledning til spørgsmålet om, hvilken rolle geografien spiller for henholdsvis kreditor og debitor.
Østre og Vestre Landsret har for nyligt taget stilling til samme forældelsesproblematik i to forskellige sager. Overraskende kom de to
Landsretter frem til forskellige resultater og spørgsmålet er derfor, hvilken af de to afgørelser, der er udtryk for gældende ret på området.
I begge sager havde kreditorer overfor fogedretten opgjort deres fulde tilgodehavende, men havde dog kun anmodet om udlæg for en mindre del af deres fulde tilgodehavende. Spørgsmålet for Landsretterne var, om kreditorerne derved havde afbrudt forældelsen for hele eller kun dele af fordringen.
Forældelsesloven
I en almindelig inkasso-sag er der særligt to forældelsesfrister, man som kreditor skal være opmærksom på. Der løber en treårig forældelsesfrist fra en fordring stiftes, det vil sige f.eks. fra en fakturas forfaldsdato. Hvis fordringen ikke bliver betalt, skal kreditor indenfor disse tre år få et udlægsfundament for fordringen i form af eksempelvis en dom eller et forlig. Herfra løber en 10-årig forældelsesfrist. Hvis fordringen fortsat ikke bliver betalt, skal kreditor indenfor disse 10 år indgive anmodning om udlæg til fogedretten. Fra anmodningens indlevering starter der en ny 10-års frist, og således bliver kravet ved med at bestå, hvis kreditor blot anmoder fogedretten om udlæg hver 10. år.
Kreditor kan have interesse i, at begrænse sin anmodning om udlæg til en del af det samlede tilgodehavende, da retsafgiften afhænger af, hvor stort et udlæg der anmodes om. Hvis debitor alligevel ikke kan betale, er der ingen grund til at anmode om et stort udlæg. Hvis debitor senere kommer til penge, vil kreditor dog gerne have mulighed for at gøre sit resttilgodehavende gældende.
Men har kreditors anmodning om udlæg kun afbrydende virkning for den del af fordringen, hvori der anmodes om udlæg, eller har den afbrydende virkning for den samlede fordring? Det var dét spørgsmål Landsretterne skulle tage stilling til.
Vestre Landsrets kendelse af 5. juli 2019
Vestre Landsret var den første, der fik lejlighed til at svare på spørgsmålet. I denne sag havde kreditor et samlet tilgodehavende på 216.000 kr., men havde valgt kun at anmode om udlæg for 43.000 kr. Vestre Landsret kom frem til, at kreditors foreløbige begrænsning til udlæg for et mindre beløb, ikke kunne medføre, at resten af fordringen var forældet. Vestre Landsret bestemte altså, at anmodningen om udlæg havde fristafbrydende virkning for hele fordringen, således at restfordringen ikke var forældet.
Østre Landsrets kendelse af 5. september 2019
To måneder senere kom en tilsvarende sag for Østre Landsret. I denne sag havde kreditor et samlet tilgodehavende på 43.000 kr., men havde valgt kun at anmode om udlæg for 3.000 kr. Østre Landsret kom frem til, at forældelsen kun afbrydes for så vidt angår den del af fordringen, som fogedretten har haft lejlighed til at prøve under fogedforretningen. Østre Landsret bestemte altså, at anmodningen kun havde fristafbrydende virkning for den del af fordringen, hvor der var anmodet om udlæg. Kreditor kunne derfor kun gøre de 3.000 kr. gældende, men måtte vinke farvel til de resterende 40.000 kr.
Hvad betyder forskellen i de to kendelser?
Forskellen betyder – indtil videre – at de fogedretter, der hører til Vestre Landsrets retskreds, dvs. fogedretter i Jylland, formegentligt vil følge Vestre Landsrets praksis og afvise en påstand fra debitor om delvis forældelse. Omvendt vil de fogedretter, der hører til Østre Landsret retskreds, dvs. fogedretter på Fyn og Sjælland, formegentligt følge Østre Landsrets praksis og tage en påstand fra debitor til følge om delvis forældelse.
Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt med en forskellig retsstilling på tværs af landet. Debitor i sagen fra Vestre Landsret og kreditor i sagen fra Østre Landsret har søgt om at få sagerne for Højesteret, hvilket procesbevillingsnævnet netop har givet tilladelse til. Når sagen kommer for Højesteret vil de tage endelig stilling, hvorefter landsretterne, byretterne og fogedretterne retter ind herefter. Men indtil da, er der noget der tyder på, at det er mest fordelagtigt at være kreditor i Jylland.
JURA: Carsten Jensen, advokat og Emilie Andersen, stud.jur.
Den 17. december 2019