Differencekrav for tab af erhvervsevne ved arbejdsskade

Hvis du har pådraget dig en arbejdsskade og i den forbindelse lidt et erhvervsevnetab, kan du kræve erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Hvis der kan findes en ansvarlig skadevolder (f.eks. din arbejdsgiver) kan du også have krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven.

I forbindelse med en arbejdsskade kan skadelidte lide et erhvervsevnetab. Det betyder, at skadelidte som følge af skaden ikke er i stand til at tjene den samme løn som før skaden. Dette kan være fordi skadelidte ikke kan arbejde i enten samme job/branche eller i samme omfang som før skaden. Erhvervsevnetabet skal fastsættes til minimum 15 %, før skadelidte har krav på erstatning. Erhvervsevnetabet beregnes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved at sammenligne evnen til at indtjene løn før og efter skadens indtræden.

I almindelighed er en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Dette er det primære erstatningssystem og det system, hvor skadelidte er tvunget til at søge erstatning først.

I de tilfælde hvor der er en ansvarlig skadevolder, kan der også kræves erstatning efter erstatningsansvarsloven. Erstatning efter erstatningsansvarsloven giver i nogle tilfælde giver en højere erstatning end erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven. Desuden kan visse erstatningsposter, kun kræves efter erstatningsansvarsloven og ikke arbejdsskadesikringsloven, herunder tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte.

At der er en ansvarlig skadevolder betyder, at f.eks. arbejdsgiveren eller andre personer (kollega, trafikant eller lignende) har handlet uforsvarligt eller udvist en form for skyld i, at arbejdsskaden er indtruffet. Med andre ord kan der kun kræves erstatning efter erstatningsansvarsloven, såfremt der er nogen at tilregne skylden.

Differenceerstatning

Hvis der er et ansvar efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven er udgangspunktet, at man skal have det samme i erhvervsevnetabserstatning. Der kan dog opstå en difference.

Krav på differenceerstatning ses bl.a., i de sager hvor erhvervsevnetabsprocenten vurderes forskelligt efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.

En forskel i vurderingen kan eksempelvis opstå, hvis skadelidte tilkendes fleksjob, da løntilskud fra fleksjob ikke indgår i vurdering af erhvervsevnetabsprocenten efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Derimod indgår løntilskud fra fleksjob i vurderingen af erhvervsevnetabsprocenten efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

Krav på differenceerstatning opstår desuden ofte i de sager, hvor skadelidtes årsløn (12 måneder før skaden) overstiger den maksimale årsløn efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, som i 2023 er kr. 588.000.

Eksempel

Udgør skadelidtes årsløn i året før skaden eksempelvis kr. 700.000, og udgør erhvervsevnetabsprocenten efter begge regelsæt eksempelvis 50 %, vil skadelidtes differencekrav efter reglerne i erstatningsansvarsloven kunne opgøres til kr. 112.000 (kr. 700.000 – kr. 588.000) x 10 x 50 % eller et samlet differencekrav på kr. 560.000 (skattefrit).

Ved ovennævnte eksempel er der ikke taget højde for et muligt fradrag for skadelidtes alder. Derudover kan andre forhold også have betydning for den endelige beregning.

Dog viser eksemplet, at det er væsentligt at få en ansvarlig skadevolder til at anerkende erstatningsansvaret. Dette skal ske med henblik på at få dækket de krav, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. F.eks. krav på erstatning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og differenceerstatning.

Såfremt den ansvarlige skadevolder er trafikant, dækker køretøjets lovpligtige ansvarsforsikring efter sædvanlig praksis en andel af skadelidtes udgift til egen advokat.

Specialistadvokat i personskader, Henrik Ejlersen, har mere end 20 års erfaring med personskadesager, herunder også sager om differencekrav. Såfremt du har spørgsmål til skadelidtes generelle retsstilling eller har behov for rådgivning om personskader, kontakt da Henrik Ejlersen på hee@lou.dk eller 70 300 500.