Bankerot ved første blik
Over en halv million danskere følger med i tredje sæson af den populære DR-serie ”Gift ved første blik”. Programmet går i sin enkelthed ud på, at nogle par siger ja til at blive gift uden at kende hinanden i forvejen. De skal leve sammen som ægtefæller i flere uger, hvorefter de kan beslutte om de vil fortsætte med at være gift eller blive skilt.
Hos LOU er vi også underholdt af serien, der både kan få os til at grine, græde og krumme tæer. Sidstnævnte følelse opstår dog ikke kun i forhold til de akavede øjeblikke på bryllupsrejsen, men også i forhold til det juridiske. For hvad er det egentligt, udover et sjovt eksperiment, deltagerne siger ja til?
Hvad sker der, hvis deltagerne vælger at blive skilt efter eksperimentet?
Som udgangspunkt medfører indgåelse af ægteskab, at ægtefællerne får delingsformue. Det betyder, at deres respektive formuer skal deles, hvis de bliver skilt. Deltagerne i ”Gift ved første blik” har to muligheder for at undgå at skulle dele deres respektive formuer:
Der findes i lovgivningen en undtagelse til ovenstående regel om ligedeling, såfremt en ligedeling vil være åbenbart urimeligt, og der er tale om et kortvarigt ægteskab. Det er retten, der afgør, om betingelserne er opfyldt, og ægtefællerne vil derfor skulle bruge tid på en retssag, ligesom de ikke på forhånd kan vide sig sikre på, om reglen vil finde anvendelse i deres tilfælde.
En anden og langt mere sikker løsning er at oprette en ægtepagt om særeje. En ægtepagt kan oprettes, før man indgår ægteskab, og giver ægtefællerne mulighed for at aftale, at deres respektive formuer ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse. Med en ægtepagt i hånden kan deltagerne vide sig sikre på, at det kun er kærligheden, der bliver sat på spil – og ikke også bankbogen.
Hvad sker der, hvis en af deltagerne dør i løbet af de eksperimentet?
Som udgangspunkt medfører indgåelse af ægteskab, at ægtefællerne får arveret efter hinanden. Hvis en af deltagerne dør, vil dennes ægtefælle derfor arve alt efter vedkommende, hvis den afdøde ikke efterlader sig børn. Efterlader den afdøde ægtefælle sig børn, vil arven blive fordelt med halvdelen til den efterlevende ægtefælle og halvdelen til afdødes børn.
Deltagerne kan undgå dette ved at oprette et testamente, hvor de giver gensidigt arveafkald efter hinanden. På den måde kan de hver især bestemme, hvem der skal arve, såfremt en af dem måtte gå bort, mens de er gift. Får eksperimentet en lykkelig slutning, kan de altid tilbagekalde testamentet og på den måde generhverve arveretten efter hinanden, men det kræver dog, at de er enige herom.
Har du sikret dig i dit ægteskab?
Lovgivningen gør det muligt for alle ægtefæller selv at aftale, hvordan deres økonomiske fællesskab skal indrettes. Men det kræver, at man tager snakken med sin ægtefælle om, hvad der er en rimelig løsning, og udarbejder dokumenter på denne aftale. Hos LOU har vi stor erfaring med at vejlede ægtefæller om testamenter og ægtepagter. Kontakt advokat Janni Norup eller advokatfuldmægtig Johanne Holm, hvis du ønsker et møde, hvor vi kan drøfte netop jeres situation.
PRIVATRET: Janni Norup, advokat og Emilie Andersen, praktikant
26. september 2019