Hvil i fred, iværksætterselskaber

Iværksættere kan ikke længere stifte et nyt selskab som et IVS, iværksætterselskab. og eksisterende IVS’ere skal omdannes til anpartsselskaber.

Med virkning fra 1. januar 2014 blev det muligt at etablere selskaber med begrænset ansvar og uden krav om et reelt kapitalindskud – nemlig iværksætterselskaber (IVS’er). Kapitalkravet for et IVS er kun 1 kr. og ejeren hæfter ikke personligt for selskabets gæld – modsat enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S’er).

Selvom et IVS kan stiftes for 1 kr. i startkapital, skal selskabet dog spare 25 % op af det årlige overskud, indtil selskabskapitalen er 50.000 kr.

Hensigten med IVS’et var i sin enkelthed at styrke iværksætteriet ved at gøre det billigere at stifte et selskab og samtidig opnå en risikoafgrænset ramme for en – typisk ny – virksomhed.

Nu har Erhvervsministeren fremsat et lovforslag, der skal afskaffe iværksætterselskaber som selskabsform.

Hvad gik galt?
Selskabsformen har været populær – ifølge Erhvervsministeriet er der registreret ca. 45.000 IVS’er. IVS’et som selskabsform ser altså for en umiddelbar betragtning ud som en succes.

Erhvervsstyrelsen offentliggjorde imidlertid i september 2018 en analyse af IVS’er, som på nogle områder tegnede et knapt så succesrigt billede af selskabsformen.

Allerede forud for etablering af selskabsformen i 2014 var bekymringen, at det lave kapitalkrav og den begrænsede hæftelse ville gøre det for let at starte et selskab og opbygge gæld, for derefter at lade selskabet opløse uden konsekvenser.

Analysen viste da også, at antallet af tvangsopløsninger efter etablering af selskabsformen var steget mere end forventet – og det koster statskassen penge. Samtidig har IVS’erne i større omfang end forventet medført en forhøjet risiko for svig, ligesom skatte- og afgiftsrestancerne for IVS’erne er betydeligt højere end enkeltmandsvirksomheder – hvilket selvsagt ligeledes koster statskassen penge. IVS’erne ”sanktioneres” også i højere grad af skatteforvaltningen. Det vil sige, at der enten nægtes registrering for moms eller stilles krav om sikkerhedsstillelse herfor, hvilket vil være begrundet i historikken for personen eller personerne bag IVS’et – typisk fordi disse bærer rundt på restancer fra tidligere virksomheder.

Analysen konkluderede også, at mange af IVS’erne ville være blevet etableret som enkeltmandsvirksomheder, hvis muligheden for et IVS ikke havde bestået. Med andre ord har IVS’et ikke umiddelbart bidraget til en voldsom stigning i antallet af nye virksomheder.

Afskaffelse af IVS’er og nedsættelse af kapitalkravet for ApS’er
Som følge af analysen bebudede regeringen i efteråret 2018, at man ville afskaffe selskabsformen IVS, og den 28. februar 2019 blev lovforslaget herom fremsat.

Lovforslaget bestemmer i hovedtræk, at det fremadrettet ikke vil være muligt at stifte nye IVS’er. Derudover skal eksisterende IVS’er senest 2 år efter lovens vedtagelse gennemføre en omregistrering til anpartsselskab (ApS). I den forbindelse skal kapitalkravet opfyldes. Får man ikke rettidigt ændret sit IVS til et ApS, vil det blive tvangsopløst.

Samtidig med afskaffelsen af IVS’er, og som et ”plaster på såret”, nedsættes kapitalkravet for ApS’er fra 50.000 kr. til 40.000 kr.

Hvad skal du gøre som ejer af et IVS?
Som ejer af et IVS skal man inden for fristen på to år enten afvikle selskabet ved likvidation eller ved erklæring om opløsning (som skal være afsluttet inden fristens udløb) eller gennemføre en omregistrering til ApS.

Hvis man har et levedygtig IVS, bør man altså allerede nu gøre sig tanker om, hvordan man kommer i mål med en ændring til ApS.

En omregistrering besluttes af selskabets generalforsamling efter samme regler, som gælder for ændring af vedtægter. Betegnelsen for selskabet ændres i vedtægterne fra iværksætterselskab (IVS) til anpartsselskab (ApS).

En omregistrering forudsætter, at kapitalen enten allerede er eller forhøjes til de mindst 40.000 kr. Forhøjelsen kan ske enten ved indbetaling af kontanter til selskabet, ved overførsel fra selskabets reserver (akkumuleret regnskabsmæssigt overskud eller opskrivninger – såkaldt fondsforhøjelse), eller ved indskud af andre værdier end kontanter (såkaldt apportindskud).

Har selskabet ikke i egne bøger tilstrækkelige reserver, så vil der være en udfordring for ejeren, som enten må tage kontanter op af lommerne eller indskyde andre aktiver af værdi. Er den registrerede kapital f.eks. 1 kr. og er der for selskabet et overført overskud på 10.000 kr., så skal der findes ca. 30.000 kr. i kontanter eller aktiver af samme værdi for at komme i mål.

Det er et krav, at tilstedeværelsen af den forhøjede kapital, eller mindst 40.000 kr., (hvad enten det drejer sig om kontanter, reserver eller værdier) bekræftes ved en erklæring fra en vurderingsmand, hvilket vil sige en godkendt revisor. Herved opstår der en omkostning for selskabet.

Som et lille plaster på såret er det ved lovforslaget bestemt, at der ikke skal betales gebyr til Erhvervsstyrelsen for omregistreringen til ApS.

Hvornår gælder ændringen fra?
Erhvervsministeren har ved fremsættelsen af lovforslaget udtrykt hensigt om en hurtig behandling og ikrafttræden af lovforslaget for at undgå ”spekulation ved hamstring af iværksætterselskaber til brug for svigagtige formål” inden muligheden for at etablere sådanne selskaber forsvinder.

Lovændringen forventes at blive en realitet inden sommerferien 2019, og derfor vil eksisterende IVS’er skulle have fundet en løsning på de nævnte udfordringer senest i midten af 2021.

IVÆRKSÆTTERI: Nicolai A. Clausen, advokat (H) og Michaela Buur Schæffer Juul, advokatfuldmægtig
26. MARTS 2019