Ulykkesforsikring – dækning ved fødselsskader – risiko for forældelse
Før den 10. august 2022 var det en generel antagelse, at en fødsel ikke var en ulykke i forsikringens forstand og anmeldelser til Ankenævnet for Forsikring om skader sket i forbindelse med fødsler blev afvist på grund af en urigtig forståelse af forsikringsbetingelserne.
Ankenævnet har ved tre kendelser fra august 2022 ændret tidligere praksis og har i alle kendelser taget konkret stilling til, om skade under fødsel må anses at være sket ved en ”pludselig hændelse”.
Til forståelse af den ændrede praksis kan eksempelvis henvises til afgørelse af 10. august 2022 AK98037.
I sagen fik klager under fødslen en grad 3B-bristning frem til endetarmens lukkemuskel og fik efterfølgende konstateret skade i bækkenbunden.
Et enigt ankenævn fandt med henvisning til U2018.7H (bredere definition af begrebet ulykkestilfælde), at klageren ”under selve forløsningen af barnets hoved blev udsat for en pludselig, kraftig og relativ kortvarig påvirkning, således at klageren under fødslen har været udsat for en ulykke.”
Risiko for forældelse – hovedregel anmeldelsesfrist 3 år fra skadesdato
Efter ankenævnets kendelser fra august 2022 er flere kvinder blevet opmærksomme på muligheden for at få dækning for fødselsskader og både nyere og ældre skader er blevet anmeldt, hvilket har betydet, at ankenævnet foreløbig har haft lejlighed til at afsige to nyere kendelser om forældelse.
I den første kendelse fra maj 2024, AK101023, havde klager i foråret 2023 anmeldt en fødselsskade (bristning) opstået under fødsel i 2018 til sit ulykkesforsikringsselskab.
Ved ankenævnets kendelse fik sikrede medhold i, at sagen ikke var forældet bl.a. med den begrundelse, at sikrede havde været i retsvildfarelse om sin mulighed for at opnå dækning under ulykkesforsikringen, indtil ankenævnets afsigelse af de tre principielle kendelser om fødselsskader i august 2022.
Ved kendelse fra december 2024, AK100933, har ankenævnet omgjort den præmis, som lå til grund for ankenævnets kendelse fra maj 2024.
I sagen havde klager pådraget sig en fødselsskade (bristning) i marts 2019, som blev anmeldt i september 2023, efter klager i foråret 2023 var blevet bekendt med ankenævnets praksis.
Ved ankenævnets kendelse fandt ankenævnet, at sagen var forældet med bl.a. følgende citat fra præmissen for kendelsen:
”Ankenævnet angiver herefter, at den 3-årige forældelsesfrist som udgangspunkt må regnes fra selve fødslen, hvor skaden (bristningen) indtrådte og senest fra foråret 2020 svarende til et år efter fødslen, hvor det med sikkerhed stod klart, at bristningen ville medføre et varigt mén.
Videre anfører ankenævnet, at sikrede kunne have været i retsvildfarelse, men at retsvildfarelse som altovervejende udgangspunkt ikke kan medføre suspension af forældelsen.”
Kommentar
Med den seneste kendelse fra december 2024, AK100933, må der i fremtidige sager om forældelse i ankenævnet anses for at være gjort op med præmissen for afgørelsen fra maj 2024, AK101023, således at retsvildfarelse heller ikke i sager om fødselsskader kan medføre suspension af forældelsen.
Det bemærkes, at det langt fra er sikkert, at dette også er tilfældet i sager, hvor selskabets betingelser indeholder en dækningsundtagelse for fødselsskader, som i givet fald er diskriminerende og dermed ulovlig.
Såfremt der er behov for rådgivning ved ulykkesforsikring eller personskade kontakt da advokat Henrik Ejlersen på hee@lou.dk eller tlf. 28456567.
