Ny højesteretsafgørelse: Hvornår indtræder forældelse efter patientskade?
Sagens tvist
Den 27. januar 2022 afsagde Højesteret dom i en sag, hvor LOU Advokater repræsenterede en mindreårig pige, som mere end fem år efter en kompliceret fødsel udviklede svær epilepsi.
Spørgsmålet for Højesteret var, om Ankenævnet for Patienterstatning med rette havde afvist pigens krav om patientskadeerstatning, der var begrundet i svær epilepsi opstået mere end fem år efter pigens fødsel.
Dommen belyser både suspensionsreglen i Klage- og erstatningslovens § 59 samt hvorledes bestemmelsens udtryk ”skade” skal forstås. Yderligere belyser dommen, hvordan de almindelige forældelsesregler (her forældelseslovens § 2, stk. 4) supplerer Klage- og erstatningslovens § 59.
Faktum i sagen
Under fødselsforløbet, som strakte sig over fire dage, blev der flere gange anvendt sugekop. Otte dage efter fødslen udviklede pigen alvorlige krampeanfald, hvilke gener af lægerne blev diagnosticeret som følgerne efter en hjerneblødning.
Tre uger efter de første krampeanfald fik pigen anlagt kateter til fjernelse af væske i hovedet. Umiddelbart efter anlæggelse af kateter forsvandt pigens gener og i årene efter udviklede hun sig fint og fulgte sin alder.
Fem år efter anlæggelse af kateter blev pigen dog indlagt med nye krampeanfald og fik efterfølgende stillet diagnosen epilepsi som følge af arvæv opstået efter anlæggelse af kateteret fem år tidligere.
Pigens forældre anmeldte herefter skaden til Patienterstatningen, som imidlertid afviste sagen. Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede denne afgørelse med den begrundelse, at anmeldelsen var kommet for sent. Med andre ord fandt man, at der var indtrådt forældelse vedrørende et krav om patientskadeerstatning, idet et sådant skulle have været anmeldt inden for 3 år efter pigens fødselsforløb.
I lighed med Patientskadeankenævnet fandt Byretten, at sagen var forældet, men Vestre Landsret ændrede byrettens afgørelse således, at der ikke var indtrådt forældelse vedrørende spørgsmålet om patientskadeerstatning vedrørende epilepsidiagnosen.
Sagens resultat i Højesteret
Af begrundelsen for resultatet i Højesteret kan udledes, at Højesteret først og fremmest slår fast, at suspensionsreglen i Klage- og erstatningslovens § 59, stk. 1 først begynder at løbe fra tidspunktet, hvor skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Dette er også i overensstemmelse med hidtidig retspraksis.
Herefter fremgår det af Højesterets begrundelse, at selve udtrykket ”skaden” i Klage- og erstatningsansvarslovens § 59 skal forstås som defineret i forældelseslovens § 2, stk. 4. Dette betyder, at såfremt der ved en personskade er forskel på tidspunktet for den skadelige påvirkning og lidelsens fremtræden, vil det som udgangspunkt være tidspunktet for lidelsens fremtræden, der er afgørende for, hvornår den 3-årige forældelsesfrist begynder at løbe.
I denne sag begyndte forældelsesfristen således først at løbe, da følgerne (epilepsien) viste sig.
Højesteret hjemviste derfor sagen til Ankenævnet for Patienterstatning til fornyet behandling, idet der således ikke var indtrådt forældelse på det tidspunkt, hvor pigens forældre anmeldte skaden til Patienterstatningen.
Læring?
Sagen er interessant, da den endeligt fastslår, at forældelsesreglerne i Klage- og erstatningsansvarslovens § 59 suppleres af de almindelige forældelsesregler. Forældelsesfristen begynder således først at løbe, når lidelsen træder frem på en sådan måde, at det giver anledning til at rejse et krav om patientskadeerstatning.
Afgørelsen er sammen med Højesterets dom af 8. december 2003 (UfR.2003.0) og dom af 13. oktober 2021 (UfR.2022.136) med til at fastlægge en klar retsstilling vedrørende spørgsmålet om, hvornår forældelse indtræder efter patientskade.
Ved eventuelle spørgsmål om sagen eller til den juridiske retsstilling kan advokat Henrik Ejlersen kontaktes direkte på mail hee@lou.dk.
LOU Advokater fører retssager inden for mange områder. Ved eventuelle forespørgsler kan vi kontaktes på tlf.nr. 70 300 500 eller på mail info@lou.dk.