Ny betænkning om ægtefællers økonomiske forhold

Retsvirkningslovsudvalget har i starten af 2015 afgivet en betænkning om ægtefællers økonomiske forhold.

Udvalgets opgave var at foreslå en erstatning for Lov om ægteskabets retsvirkninger, og udvalget er i den  forbindelse fremkommet med et udkast til en ny lov.

Udkastet til loven fastholder mange af de nuværende regler i Lov om ægteskabets retsvirkning, men der bliver  samtidig lagt op til ændringer, som radikalt vil forandre mange ægtefællers formueforhold, hvis de bliver gennemført.

Forslag vedrørende formuedeling:

Udvalget har blandt andet overvejet, om den gældende legale ordning med formuefællesskab fortsat er tidssvarende.

Efter den gældende ordning skal ægtefællernes formuer som udgangspunkt deles mellem dem ved separation, skilsmisse eller en ægtefælles død.

Udvalget er i bund og grund enige om, at udgangspunktet om ligedeling af ægtefællernes formuer ved separation,  skilsmisse og død bør bevares, men at det i højere grad skal kunne fraviges med henblik på at undgå resultater, der kan opfattes som urimelige, for eksempel ved kort-varige ægteskaber.

Et flertal i udvalget finder derfor, at den mest rimelige løsning er ligedeling i længerevarende ægteskaber,  uanset hvad ægtefællerne ejede ved ægteskabets indgåelse. I kortvarige ægte-skaber foreslår flertallet i udvalget  en ordning, hvor ægtefællerne, inden for de første 7 års ægteskab, i tilfælde af separation eller skilsmisse,  kan holde en del af deres respektive formue uden for delingen, således at den del af formuerne der skal deles,  optrappes for hvert år, også kaldet trinvis ligedeling. Forslaget går således ud på, at hvis ophørsdagen indtræder inden et år efter ægteskabets indgåelse, så indgår kun 1/8 af hver ægtefælles formue i delingen mellem dem. For hvert hele år, der er gået fra ægteskabets indgåelse, og indtil ophørsdagen, forøges den andel altså med yderligere 1/8 af formuerne, indtil alt til sidst skal deles.

En del af mindretallet har derimod foreslået, at ægtefællerne kan holde værdien, af det de eje-de ved ægteskabets indgåelse, uden for delingen. Hvis den ene ægtefælle for eksempel ejede kr. 1. mio. ved ægteskabets indgåelse, vil den pågældende altså, efter dette forslag fra en del af mindretallet, kunne holde kr. 1. mio. uden for delingen, uanset om aktiverne er steget eller faldet i værdi under ægteskabet.

Forslag i forhold til arv og gaver:

Reglerne er således i dag, at hvis man modtager noget som arv eller gave fra tredjemand, og tredjemand ikke har gjort det til særeje, eller man ikke selv har oprettet ægtepagt med sin ægtefælle om, at det skal tilhøre én som særeje, så indgår det modtagne i delingen i tilfælde af separation, skilsmisse og død.

Idet mange har oprettet testamente indeholdende bestemmelse om, at arven skal tilhøre modtageren som særeje, vil det kunne medføre en skævdeling af ægtefællernes formueforhold. Hvis en af ægtefællerne har modtaget arv som særeje, og den anden har modtaget arv uden at det er bestemt af tredjemand, at det skal være særeje, vil det betyde, at den ene ægtefælle kan holde sin arv uden for delingen i tilfælde af separation, skilsmisse og/eller død, mens den anden ægtefælle skal dele sin modtagne arv. Dette kan opfattes som urimeligt.

Et flertal af udvalgets medlemmer foreslår derfor, at hvad en ægtefælle modtager som arv, gave, livsforsikringssummer, pensionsydelser, forsørgertabserstatning og lignende ydelser fratredjemand, ikke skal indgå i delingen ved separation eller skilsmisse, i det omfang værdien er i behold. Flertallets forslag går således på, at selve værdien kan holdes uden for delingen. Har en ægtefælle for eksempel modtaget arv med en værdi af kr. 1. mio., så kan den pågældende højest holde kr. 1. mio. uden for delingen, selv om de arvede aktiver er steget i værdi.

Ændringer i forhold til ægtepagter:

I dag er det således, at hvis man giver sin ægtefælle en gave – med undtagelse af lejlighedsgaver af mindre værdi – så skal der oprettes en ægtepagt, for at gaven er gyldig. Det gælder,
uanset om gaven kommer fra giverens bodel eller særeje, og uanset om gaven skal tilhøre modtagerens bodel eller særeje. Ønsker man for eksempel at overføre et større beløb til sin
ægtefælle til brug for udbetalingen på en ejerbolig, en bil eller til indskud på en kapitalpension, skal dette ske ved en gaveægtepagt. Hvis dette ikke sker bliver overførslen ikke gyldig, hverken
i forhold til tredjemand, det vil først og fremmest sige ens kreditorer, eller i det indbyrdes forhold.

Det er vores erfaring, at der er utroligt mange, der ikke kender eller overholder disse regler, og som derfor i tidens løb har givet hinanden mange ugyldige gaver.

Konsekvensen heraf er, at den ægtefælle der har ydet gaven, kan kræve den tilbageleveret, for eksempel i forbindelse med separation eller skilsmisse, ligesom arvingerne til den afdøde gavegiverægtefælle kan påberåbe sig gavens ugyldighed. Tilsvarende kan kreditorer uanset gaveoverdragelsen foretage udlæg i gaven for gæld, der påhviler den ægtefælle, der har givet en
ugyldig gave.

Udvalget foreslår, at kravet om, at gaver mellem ægtefæller som udgangspunkt kræver ægtepagtophæves.

Endvidere foreslår udvalget, at kravet – som er gældende i dag – om, at en ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig, erstattes af et krav om at ægtepagten skal underskrives for Notaren
eller for to vitterlighedsvidner, svarende til hvad der i dag er gældende for testamenter.

Ovenstående er blot nogle af hovedtrækkene i udkastet til den nye lov, som Retsvirkningslovsudvalget er kommet med. Det vides endnu ikke, i hvilket omfang de stillede forslag bliver gennemført,
eller hvornår dette eventuelt sker, men udvalgets betænkning bør allerede på nuværende tidspunkt give anledning til overvejelser mellem ægtefæller om, hvordan de ønsker, at
deres formueforhold skal være.

Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om reglerne ovenfor?

Hvis du er i tvivl om omfanget af udvalgets udkast til lovændringer, så er du velkommen til at kontakte LOU Advokatfirma, ved advokat Janni Norup, tlf. 87-1234-57 – det koster ikke noget at ringe og spørge!