Moms af byggemodningsomkostninger fra før 1. januar 2011
I forbindelse med ikrafttrædelsen af reglerne blev der ligeledes vedtaget overgangsregler for grunde erhvervet før 31. december 2010 for så vidt angår moms afholdt i 2010 eller tidligere vedrørende byggemodning m.m.
På grunde, der sælges i perioden 1 januar 2011 til 31. december 2015, kan moms på bygge-modningsudgifter afholdt i 2010 eller tidligere afløftes pr. salgstidspunktet. Vedrørende grunde, der ikke sælges inden 31. december 2015 kan momsen afløftes i den momsperiode, der udløber pr. 31. december 2015.
Momsfradrag kan principielt ske uanset, hvornår udgiften er afholdt. Dog er det et krav, at udgiften kan dokumenteres, og at denne dokumentation i h.t. bogføringsloven fortsat opbevares i fem år fra udløbet af momsperioden, hvor fradrag er sket.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående eller har behov for en vurdering af et forhold i din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte LOU Advokatfirma enten på info@louadvokatfirma.dk eller på tel. 70 300 500.