Køb af julegaver over internettet: Pas på kopivarerne
Julen nærmer sig, og det samme gør juleindkøbsræset. Med hvad er din retsstilling, hvis julegaven købt på internettet viser sig at være en kopivare?
Køber du julegaver over internettet er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt der er tale om en kopivare. Dit pengeinstitut er nemlig berettiget til at nægte en såkaldt charge-back, hvis du har købt en kopivare. Dette slog Sø- og Handelsretten fast i en afgørelse tilbage i december 2016.
Afgørelse fra Sø- og Handelsretten
Sagen vedrørte to køb af i alt fem par Nike-sko over internettet. Efter køber havde betalt for skoene, og beløbene var blevet trukket, fik køber besked om, at Nike Denmark ApS havde anmodet SKAT om at tilbageholde tre ud af de fem par sko, idet der var tale om varemærkeforfalskning. De resterende to par, der var bestilt via en anden hjemmeside, blev ikke stoppet i tolden, men sendt til køber, som ved kontakt til Nike Denmark ApS fik oplyst, at disse også var kopivarer.
Køber sendte skoene til Nike Denmark ApS og kunne derfor ikke sende skoene til sælger mod at få købesummen retur. Køber anmodede derfor sit pengeinstitut om at få pengene for de fem par sko retur, men pengeinstituttet afviste tilbageførsel af beløbene. Køber var ved sit køb af skoene uvidende om, at der var tale om en kopivare.
Sø- og Handelsretten gav pengeinstituttet medhold i, at det var berettiget til at nægte at tilbageoverføre beløbene. Dette blev begrundet med, at de tre par sko tilbageholdt af SKAT dels ikke kunne anses for leveret, dels fandtes køber at bære risikoen for, at skoene ikke lovligt kunne indføres i landet. Leveringen af de resterende to par sko kunne ikke anses for en såkaldt manglende levering på trods af, at der var tale om kopivarer og dermed også en mangelfuld vare.
Køber fik således ikke dækket sit tab, da reglen om charge-back ikke fandt anvendelse.
Hvornår har forbrugeren ret til charge-back?
Begrebet charge-back forstås som en forbrugers ret til at få penge tilbageoverført eller som bankens mulighed for at undlade at gennemføre en betaling. Som det fremgår af afgørelsen fra Sø- og Handelsretten er det dog ikke altid, at en forbruger kan kræve pengene tilbageoverført.
Det følger af betalingslovens § 112, at en forbruger er berettiget til charge-back, hvis 1) der er trukket et beløb større, end der er aftalt, 2) den bestilte vare ikke er leveret eller 3) en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret påberåbes. Forbrugeren skal særligt være opmærksom på nuancerne i nr. 2, for hvad betyder det, at en vare ikke er blevet leveret?
Afgørende er, om der i det konkrete tilfælde er sket levering efter det almindelige køberetlige leveringsbegreb. Tilbageholdes en vare af toldmyndighederne grundet mistanke om forfalskning, anses levering således ikke for sket. Lovgiver har i dette tilfælde valgt at lade køber bære risikoen for, at en vare lovligt kan indføres i landet.
Derudover betyder betingelsen om manglende levering, at en forbruger ikke kan påberåbe sig retten til charge-back, når det leverede er mangelfuldt, eksempelvis i form af en kopivare, idet der jo netop er sket levering.
Når der er tale om levering af kopivarer, vil forbrugeren således ikke nyde nogen særlig beskyttelse, og må selv bære tabet.
Hvornår foreligger der varemærkeforfalskning og hvad er konsekvensen deraf?
Juridisk vurderes en varemærkeforfalskning efter reglerne om varemærkekrænkelse. Det kan være, når der foreligger dobbelt identitet, dvs. anvendelse af identiske mærker for identiske varer, når der foreligger forveksling, dvs. lighed mellem de pågældende varer, eller når der foreligger velkendthed, dvs. varemærket, der krænkes, er velkendt.
Varemærkeretten er en forbudsret, og en krænkelse vil som udgangspunkt medføre et forbud mod at sælge den pågældende vare samt et påbud om at destruere varen. Sælger kan i grove tilfælde ifalde bødestraf eller fængselsstraf og kan videre pålægges at betale et rimeligt vederlag og erstatning til rettighedshaveren.
Julegavekøb på internettet bør foretages med en vis forsigtighed, idet rettighedshaveren har ret til at påberåbe sig destruktion af kopivaren, og køberen, på trods af god tro, ikke som udgangspunkt kan påberåbe sig charge-back, hvis det viser sig, at varen er en kopivare.
Af Camilla Moe Thorup, advokatfuldmægtig og Rikke Nipgaard Laursen, stud.jur
Den 10. december 2019