Husk CVR nummer på firmabilen – det er dyrt at glemme
Da reglerne blev indført, fremgik det af forarbejderne, at der blev varslet en bødestørrelse på kr. 5.000,-, hvis ikke de anførte oplysninger var på bilen.
En håndværksmester, der ikke havde fået oplysningerne på sin bil, blev så utilfreds med det bødeforlæg, han modtog, at sagen blev indbragt for retten. I byretten blev bøden alene fastsat til kr. 2.000,- med henvisning til, at det var et første gangs tilfælde. Dette indbragte anklagemyndigheden for Landsretten, der fastslog, at bøden skulle være 5.000,-, da dette var varslet gennem lovforarbejderne.
I gentagelsestilfælde fremgår det, at bøden skal være henholdsvis kr. 10.000,-, 15.000,- og 22.500,-. Der må derfor opfordres til at få de pågældende oplysninger på biler straks ved levering af disse.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte LOU Advokatfirma enten på info@louadvokatfirma.dk eller på tel. 70 300 500.