Hjemmearbejdsplads: Hvem dækker, hvis du kommer til skade?

Efter Corona-pandemien har flere virksomheder fastholdt muligheden for hjemmearbejde.

Muligheden for hjemmearbejdsplads har dog medført et stigende antal arbejdsskadesager. Ved hjemmearbejde er der nemlig ikke den samme formodning for, at skaden er sket som følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Det er derfor relevant at vide, hvordan du skal forholde dig – både inden skaden sker, og hvis skaden allerede er sket.

Retsgrundlag

Arbejdsskader er i arbejdsskadesikringslovens § 5 defineret som en ulykke eller en erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Det er herefter en betingelse, at arbejdstageren, da skaden indtraf, var i arbejde for en arbejdsgiver, og at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået.

Ved hjemmearbejde er arbejdstagere omfattet af arbejdsskadesikringsloven, men idet arbejde og fritid ofte kan være sammenflydende ved denne arbejdsform, er vurderingen en anden, end når skade sker på arbejdsgiverens virksomhed.

Nylig afsagt dom fra Østre Landsret

Østre Landsret har i foråret i år taget stilling til, hvorvidt en arbejdstagers fald i hjemmet var en arbejdsskade.

Arbejdstageren havde på forhånd aftalt med arbejdsgiveren at holde fri fra arbejde den 21. oktober 2016, hvor skaden indtraf. Arbejdstageren ville her flytte sit skrivebord på sin hjemmearbejdsplads fra stueetagen til 1. sal. På vej op ad trapperne faldt arbejdstageren og pådrog sig flere hovedskader.

Østre Landsrets afgørelse

Østre Landsret vurderede, at arbejdstagerens fald i hjemmet var sket i fritiden. Arbejdstageren havde ikke drøftet flytningen af skrivebordet med arbejdsgiveren, der således ikke havde haft nogen viden om eller indflydelse på flytningen af bordet. Arbejdsgiveren havde heller ikke haft indflydelse på indretningen af hjemmearbejdspladsen. Arbejdsforholdene på hjemmearbejdspladsen blev vurderet som værende sikre.

Østre Landsret fandt på baggrund af dette, at arbejdstagerens fald under flytningen af skrivebordet på hjemmearbejdspladsen ikke kunne anses for omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5.

Sagen startede i Østre Landsret, idet sagen blev vurderet som principiel. Sagen er nu indbragt for Højesteret.

Lignende situationer

Ankestyrelsen, der er klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har tidligere behandlet en lignende sag om en hjemmearbejdsplads: På vej ud af sin private bopæl til et kundebesøg faldt arbejdstageren over en børnecykel. Ankestyrelsen afviste at anerkende arbejdstagerens skade som en arbejdsskade. Arbejdsgiveren havde ikke haft indflydelse på cyklens placering, og cyklen var årsagen til arbejdstagerens fald.

Som eksempler på arbejdsskader kan blandt andet følgende tilfælde nævnes:

• Arbejdstager falder over ledningerne til arbejdscomputeren.
• Arbejdstager kommer til skade, når denne er i færd med at hente arbejdsredskaber, f.eks. kuglepenne, papir eller PC.
• Arbejdstager kommer til skade i forbindelse med toiletbesøg.
• Arbejdstager henter mad og drikke og kommer i den forbindelse til skade.

Arbejdsskader omfatter som det klare udgangspunkt ikke skader under arbejdstagers transport til og fra arbejde. Begrundelsen herfor har primært været, at arbejdsgiver ikke har dispositionsret over arbejdstagers arbejdskraft. Arbejdsgiver bør bære risikoen for et skadesområde, som arbejdsgiver er uden mulighed for at påvirke skadesrisikoen for. Begrundelsen er således sammenlignelig med Østre Landsrets begrundelse i ovenfor nævnte sag.

På Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside kan du læse mere om de situationer, der kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Hvilken betydning kan retsstillingen få for dig som arbejdstager?

Du har som arbejdstager bevisbyrden for, at skaden er sket som følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Der er dog på dette område tale om en juridisk gråzone, og hver sag skal derfor vurderes konkret.

Er du i tvivl om, hvordan du skal sikre dig, eller er skaden allerede sket, så kontakt gerne advokat Camilla Moe Thorup på cmt@lou.dk eller 70 300 500.