Har du styr på, hvad der sker med din formue, når du dør?
Et testamente er et juridisk bindende dokument, som giver dig indflydelse på, hvad der skal ske med din arv, når du dør.
Hvis du ikke har oprettet et testamente, er det Arveloven, der bestemmer, hvordan din formue efter dig skal fordeles.
For at kunne oprette et testamente skal du være fyldt 18 år. Samtidig skal du være ”i stand til at handle fornuftsmæssigt”. Derudover skal testamentet oprettes skriftligt med enten vitterlighedsvidner eller foran en Notar ved Byretten.
Vi oplever desværre ofte, at vores klienter har forskellige forestillinger om, hvem der arver ved dødsfald. De fleste har også en manglende viden om, hvad der skal betales i arveafgift, hvem der skal behandle boet mv.
Samlevende:
Er du fx samlevende, så arver I ikke hinanden, uanset hvor mange børn I har sammen. I arver heller ikke hinanden, selv om I ejer hus sammen, eller har boet sammen i mange år.
Hvis I har børn og ejer hus sammen, så kan den længstlevende stå i en rigtig presset situation. Grunden til det er, at den længstlevende pludselig ejer huset med børnene. Længstlevende skal derfor finde en løsning på at købe børnene ud. Den situation kan I undgå ved at have taget stilling til arvens fordeling i et testamente.
Velgørende organisationer:
En anden situation kan være, at du ikke har nogle tætte arvinger. Det betyder, at dine arvinger skal betale den store arveafgift. I den forbindelse bør du overveje at indsætte en velgørende organisation til at arve sammen med dine arvinger. Hvis du gør det, kan du nemlig spare afgift.
Du vil i den situation kunne testamentere 30% væk til en godkendt velgørende organisation. Den pågældende organisation er afgiftsfri, og skal således ikke betale afgift af arven. Arvingerne modtager de resterende 70%. Af de 70% arvingerne modtager, skal der betales 36,25% i afgift. Denne afgift bestemmer man i testamentet, at den velgørende organisation skal betale ud af deres 30%. På den måde får dine arvinger 6,25% mere i arv efter dig, end hvis de skulle modtage 100% og selv afholde afgiften på 36,25% af de 100%. Dette sker samtidig med, at du støtter et godt formål.
Særeje:
I et testamente har du også mulighed for at bestemme, at arven efter dig skal tilhører dine arvinger som særeje. Det vil blandt andet betyde, at fx din datter ikke skal dele den arv, hun har modtaget efter dig med hendes ægtefælle ved skilsmisse.
Børnetestamente:
I et testamente har du også mulighed for at beslutte, hvad der skal ske med dine børn, hvis du dør, før de fylder 18 år. Du kan i børnetestamentet bestemme, hvem der skal overtage forældremyndigheden, hvis det ulykkelige skulle ske, at barnet bliver forældreløs, mens barnet stadig er umyndigt.
Du kan også bestemme, om der skal følge penge med til forsørgelsen af barnet. Det kan jo være en stor økonomisk byrde, pludseligt at få et barn.
Behøver du et testamente, hvis du er gift?
Selvom du er gift, arver din ægtefælle ikke automatisk hele din formue, når du dør, hvis der er børn. Det kan i værste fald betyde, at din efterladte ægtefælle ikke har råd til at blive boende i huset. Derfor bør du oprette testamente, så din ægtefælle har gode rammer, selvom du går bort.
Andre situationer:
Ovennævnte situationer er blot få eksempler på, hvornår det er relevant at oprette testamente. Som hovedregel har langt de fleste brug for at få oprettet et testamente. Samtidig er det vigtigt at huske på, at selv om ens situation ligner naboens, så er det langt fra sikkert, at testamentets indhold vil være det sammen.
Er du i tvivl om, hvordan du skal sikre dig, så kontrakt gerne advokat Janni Norup på jn@lou.dk eller 70 300 500.