Hærværk og hadforbrydelser i Randers

I weekenden blev den jødiske del af Østre Kirkegaard i Randers – små to kilometer fra LOU Advokatfirmas Randers-kontor – udsat for hærværk. To mistænkte er nu sigtet i sagen, og mange er optaget af, hvad de to mænd kan forvente i straf, såfremt de bliver kendt skyldige.

Hærværk
Straffelovens § 291 har følgende ordlyd:

»Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.«

Bestemmelsen fortsætter i stk. 2, hvor strafferammen forhøjes med op til 6 år, hvis hærværket er af mere systematisk eller organiseret karakter. Denne del af bestemmelsen kommer sandsynligvis i spil under straf­fe­sagen, da Østre Kirkegaard ikke var det eneste offer for hærværk rettet mod jøder i weekenden. Noget kunne tyde på, at der var tale om en systematisk aktion på mindedagen for krystalnatten med henblik på at skræm­me jøder i Danmark.

Dette taler for, at forholdet skal bedømmes efter stk. 2, hvorefter straffen kan komme op på 6 års fængsel.

Udover fængselsstraffen skal de tiltalte, såfremt de bliver dømt, betale erstatning til de forurettede. An­kla­ge­myndigheden vil formentligt også nedlægge påstand om en supplerende bødestraf.

Hadforbrydelse
Straffelovens § 266 b har følgende ordlyd:

»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.«

Ved ordene ”anden meddelelse” udvides bestemmelsen til også at omfatte udtryksformer, der ikke kan betegnes som udtalelser. Som eksempel kan nævnes billeder og karikaturer. Der er også set eksempler fra praksis, hvor handlinger, der indebærer anvendelse af almenkendte racistiske symboler, indebærer en over­træd­else af § 266 b. Spørgsmålet for retten bliver, om dette hærværk har en sådan indirekte meddelelse, at forholdet er omfattet af § 266 b.

Bestemmelsen fortsætter i stk. 2, hvor det fremgår, at det skal anses som en skærpende omstændighed, så­fremt forholdet har karakter af propagandavirksomhed. Det fremgår af forarbejderne til denne be­stem­melse, at formålet netop har været at undgå de fremtrædende tendenser til intolerance, fremmedhad og racisme både i Danmark og i udlandet, og at den seneste tids begivenheder i Danmark kunne tages som tegn på, at nynazister – især fra Tyskland – opfatter Danmark som et fristed, hvorfra der kan udbredes litteratur mv. med nazistiske og racistiske ytringer.

Efter forarbejderne skal begrebet ”propaganda” forstås som udøvelsen af en vis systematisk, intensiv eller vedvarende virksomhed med henblik på at påvirke meningsdannelsen.

Det vil kunne tale for at henføre forholdet under stk. 2, hvis overtrædelsen er begået af flere i forening. Dette gælder navnlig, hvis de pågældende personer har samvirket i mere end en enkeltstående situation, herunder hvis de tilhører samme forening eller organisation, og fremsættelsen af ytringer af den omhandlede karakter må anses for at være sket som led i den pågældende organisations virke.

Strafudmålingen
Når der skal procederes på selve strafudmålingen, vil anklagemyndigheden sandsynligvis inddrage straf­fe­lovens § 86, nr. 6, der har følgende ordlyd:

»Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende«

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives forhold som offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Alt i alt er der tale om en sag, der foruden at skabe stor offentlig debat også indeholder flere interessante strafferetlige problematikker.

Janni Norup, advokat og Emilie Andersen, stud.jur.
14. november 2019