Foreløbige vurderinger. Ingen grund til panik – foreløbigt.
De foreløbige ejendomsvurderinger pr. 1.1.2022 er offentliggjort på Vurderingsportalen og har vist store stigninger, særligt på grundværdierne. Omtale i pressen har skabt uro hos boligejere.
Hvad er op og ned i sagen?
Første nye vurderinger i over 10 år, og så er de kun foreløbige.
Siden 2012 har boligvurderingerne været ’sat i stå’. Mens få har fået 2020-vurderinger, er det for de fleste boligejere første gang i over 10 år, de får en ny vurdering. Samtidig indfases et nyt boligbeskatningssystem.
Der er tale om en foreløbig vurdering, som kan blive reguleret, når de endelige kommer, forventeligt i 2025. Reguleres 2022-vurderingen, reguleres de i 2024 betalte boligskatter også.
Den foreløbige vurdering gælder ikke ved ’forældrekøb’.
Der er tale om en foreløbig vurdering. Derfor er det stadig senest offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal anvendes ved prisfastsættelse ved ’forældrekøb’ og ’omvendt forældrekøb’. Indtil de endelige vurderinger kommer, kan der handles inden for spændet ejendomsværdien +/- 15%. Den foreløbige vurdering er heller ikke et element i forhold til, om der er ’særlige omstændigheder’, der udelukker handel til +/- 15%.
Meget begrænset klagemulighed.
Da den foreløbige vurdering ikke er en egentlig vurdering, kan der ikke klages over den.
I tre situationer kan man dog skrive til Vurderingsstyrelsen, som så vil se på sagen.
Det gælder
- Hvis vurderingen er helt eksorbitant forkert
- Hvis ejendommen står overfor et umiddelbart salg
- Hvis en højere instans har taget stilling til grundværdien pr. 1.1.2022 og resultatet af den afgørelse ikke er indregnet i den foreløbige vurdering.
Ejendomsskat, ejendomsværdiskat og ejendomsbidrag
Boligskatterne består af på den ene side Ejendomsskat, også kaldet grundskyld og på den anden side af Ejendomsværdiskat.
Ejendomsskat har hidtil været opkrævet af kommunerne, mens ejendomsværdiskat siden år 2000 er blevet opkrævet sammen med indkomstskatten.
Fremover opkræves både ejendomsskat og ejendomsværdiskat sammen med indkomstskatten. Kommunerne vil opkræve et ’ejendomsbidrag’: Bidrag til renovation, rottebekæmpelse, skorstensfejning mv.
Forsigtighedsprincip og nye, lavere satser.
De fleste boligejere vil modtage en markant højere vurdering.
Alligevel får cirka 80% af boligejerne en lavere samlet boligskat i 2024, end i 2023.
Dette skyldes de nye, lavere satser.
I 2023 beregnes ejendomsværdiskatten: 0,91% af ejendomsværdien op til 3.340.000, og 3 procent af værdien derover.
Fra 2024 fører det såkaldte forsigtighedsprincip til, at ejendomsværdien, inden beregning af boligskat, reduceres med 20%. Af den reducerede ejendomsværdi beregnes ejendomsværdiskatten: 0,51% af ejendomsværdien op til 9.200.000 og 1,4 % af værdien derover.
Disse lavere satser vil give de fleste en lavere ejendomsværdisket.
Forsigtighedsprincippet gælder også beregning af ejendomsskat. Da grundskyldssats de fleste steder cirka halveres, kan også grundskylden blive lavere trods højere vurderinger.
Skatterabat
Boligejere, der i 2024 får en samlet højere boligskat end i 2023, får en skatterabat på stigningen fra 2023 til 2024. Denne rabat er varig for den, der ejer boligen ved udgangen af 2023.
Skatterabatten gælder fysiske personer – modsat f.eks. et ApS. Og det er en forudsætning, at ejendommen er erhvervet med overtagelsesdag senest 31.december 2023. Det er dog ikke nødvendigt, at skødet er tinglyst eller køber flyttet ind senest 31/12.
Rabatten kan ved skifte overtages af en ægtefælle, men ikke en samlever.
Indefrysning
Stigninger i boligskatterne efter 2024 ud over 250 kr. (2024) indefryses for alle boligejere.
Gælden, der kan indfries, forrentes på samme måde som indefrosne ejendomsskatter for pensionister.
Det er muligt senere at anmode om indefrysning af nye stigninger.
Hvis der er spørgsmål, så kontakt gerne Cand. jur., konsulent, fast ejendom Birgitte Rolighed 70 300 500 eller br@lou.dk.